Så blev det min tur til at prøve at skrive her, da jeg sidder med en del spørgsmål.
Jeg er tilbage i september begyndt på styrketræning, med det mål at opnå vægttab, pga. jeg er overvægtig. På det højeste vejede jeg 115kg (er 175cm høj), men da jeg startede på dette i September, vejede jeg 108kg. Jeg begyndte på et holdforløb hos en personlig træner, som jeg var super glad for, da det introducerede mig til øvelser, træning generelt, og rigtig udførsel samt vejrtrækning. Efterfølgende læser man en masse, og jeg er nu "alene", da jeg har sagt farvel til min træner, og skal lidt forsøge at stå på egne ben.
Jeg har pt. smidt ca. 20kg siden september, har desværre ikke nogen konkret vurdering af hvor meget er fedt, og hvor meget muskel jeg har bygget på, men antager jeg måske har taget 3-4kg muskler på. Jeg har et par forskellige spørgsmål, som jeg vil liste i bulletpoints for overblikkets skyld. Jeg kan godt uddybe nedenfor, hvis man har behov for det, inden man kan svare

1) Jeg synes min ene side "taber" sig mere end den anden. Fx. er min biceps på højre arm mere markeret, og mine patter er "skæve". Er det et kendt fænomen, og er der noget jeg kan gøre for at afhjælpe dette problem?
2) Pt. cutter jeg, og spiser ret clean. Min forventning er at jeg skal ned omkring 75-80kg, og det skal tage mig 2-3 mdr. herfra. For at opnår dette, skal jeg smide ca. 10-15kg. Herefter vil jeg begynde at smide flere muskler på. Lyder det som en fornuftig møde at gøre det på?
3) Jeg træner pt. fem gange om ugen, tung styrketræning hvor jeg laver 6-8 øvelser pr. kropsdel pr. gang, dvs. én brystdag, én skulderdag etc. Mine træninger tager typisk omkring en time. Jeg varierer lidt, men tager typisk 3-4 sæt af hver øvelse, og sigter efter 8-10 reps hver gang, og øger vægt hvis jeg når de 10 i alle sæt. Er dette optimalt i en cutting fase?
4) Efter hver træning laver jeg 45min cardio, jeg går med 4,5-5 km/t med 10 % hældning. Det er hårdt af helvede til at være i træningscentret 5 gange om ugen, af ca. 2 timers varighed, men jeg pusher det for at opnår hurtigere vægttab. Er dette måden at gøre tingene på?
5) Jeg kører efter en hjemmestrikket madplan hvor jeg får ca. 2200 kalorier om dagen, nogle gange lidt mindre da mit job gør at jeg ikke nødvendigvis kan spise på præcise tidspunkter, så nogle gange springer jeg over et måltid. Kan man være i for meget kalorieunderskud, i forhold til at få udbytte af styrketræningen?
Jeg håber jeg kan samle noget inspiration i min tråd, så jeg kan optimere mit vægttab. På forhånd tak til dem der bruger tid i tråden, og hav en dejlig dag








