Det er sjældent jeg drikker kaffe ude i byen, foretrækker at lave den selv, in the comfort of my home, men når jeg endelig skal have en kaffe ude i det pulveriserende liv, så er det enten på Den Lille Kaffebar i Istedgade, Chicky Grill på Halvtorvet eller på den hæderkronede mester-barista-biks Risteriet, i Studiestræde inde i Pisserenden.
På Chicky Grill drikker man kogekaffe med to sukkerknalder og kaffefløde, spiser gammel ost og læser Ekstra Bladet, mens man ryger som en skorsten og bander på dansk. Allesammen ting der for længst er gåde af mode. Så lad mig i stedet fortælle om kaffespecialiteten "red eye", også kendt som hammerhead i Pennsylvania eller sludge mug i Alaska; denne herlige drik brygges nemlig med kyndig hånd, både i Istedgade og i Pisserenden.
Kort fortalt, så er det et stort krus med en dobbelt espresso og derefter fyldt til renden med filterkaffe. Drikkes sort, straight, eller piftet op med skud vaniljesirup hvis man er i det syndige hjørne.
Så enkel en komposition, som alle mesterværker med afsæt i en simpel idé, der burde have været åbenlys fra tidens begyndelse.
Kan varmt anbefales.
.. eat, drink, fornicate, defecate, dream, dance, die.