
Tilbudsguide, uge 45, 2019
And og æg!
Tilbudsguide, uge 44, 2019
Svinemørbrad og mandler!
Tilbudsguide, uge 43, 2019
Havregryn og oksefilet!
Tilbudsguide, uge 42, 2019
Olivenolie, granatæble og mango!
Vi har 69534 registrerede brugere. Nyeste registrede medlem er JosephSoync
Vores medlemmer har i alt skrevet 2050005 indlæg i 100495 emner
1 nye indlæg i dag

Bob Harris skrev:Jeg får stadig ufattelig meget hjælp ved anden øvelse, den malker tilgengæld også mine arme fuldstændig. Grebsstyrken får sig vist også et lille ryk opad. Har I btw lagt mærke til, hvordan øvelsernes navne skifter hver uge? Nye studier viser, at konstant forandring i træning er godt, en jeg er et skridt foran. Vha. af selvindbildning snyder jeg min krop til at tro den kører nye øvelser = mere hypertrofi. Problem?















Bob Harris skrev:Jeg vovede mig ud i noget løb i dag, hold da op en latterlig ide. Men jeg kom da til at svede.





































Bob Harris skrev:Derefter handlede vi ind i NETTO. Da jeg kom hjem lavede jeg Juicy J's baconlasagne og var meget, meget, meget tæt på at brække mig efter jeg havde spist en stor portion. Det snurrede i maven, hovedet og jeg blev meget, meget træt. Det er nu tre timer siden, og jeg kan atter sidde på en stol igen, fremfor at flyde i sengen.









Bob Harris skrev:Juice, det er vel en smagssag. Jeg besidder ingen musikfaglig viden, så at jeg begynder at vrøvle løs om kompleksitet and what not er tåbeligt. Kompleksiteten i metal overgår dog Muse, ja, men nogle af Muses numre må da siges at være storslåede, jeg mindes at have hørt noget der mindede om en symfoni - det var interessant at høre på.
Nu hører jeg sjældent metal i samme kaliber som dig selv, men jeg synes det er svært at finde noget der rammer en melankolsk stemning?











Wolfgang Riechmann — Wunderbar (1978)
We’re huge fans of the wealth of strange, amazing music that was made in Germany during the 1970s, and we’re also fans of Hamburg label Bureau B, which seems to specialize in unearthing obscurities from this period. A couple of years back, they exhumed the one and only record by Wolfgang Riechmann, who apparently worked with luminaries like Neu!’s Michael Rother and Kraftwerk for years prior to making his debut solo album. Sadly, he was stabbed to death by a burglar three weeks after it was released in 1978. His work has largely been forgotten since, which is a shame, because Wunderbar thoroughly deserves its name — it’s a series of six spaced-out proto-Blade Runner atmospheric synth pieces (of which the title track, above, is by far the most upbeat), reminiscent of Tangerine Dream and the beginning of what should have been a productive solo career.




















Brugere der læser dette forum: Ingen tilmeldte brugere og 12 gæster