Jeg plejer at snuppe et par bananer og en protien drik lige efter træning. Nu har jeg læst lidt rundt omkring og ser at der måske er for meget fructose og ikke nok glucose i bananerne. Har lige fået en gang protein-pulver og gider ikke at skulle købe endnu en gang bare for at få nogle carbs. Hvad har I af idéer til post-workout carbs? Altså jeg tager det lige efter træning og godt 1 time efter shaken får jeg mig et godt solidt måltid.

kan jo evt være:
dextrose
maltodextrin
waxy maize

eller en håndfuld vingummibamser de dage hvor spanden evt er løbet tør ;)

Kig på GI-listen og find noget med en høj værdi. Kunne være riskiks med honning.

Bare æd nogle carbs - eller lad være. Lad i hvert fald være med at spilde tiden med at stirre dig blind på det glykæmiske indeks.

Bananer er fine og frugt (fruktose) er ikke djævlens mana... de studier, der udstiller det negativt, gælder kun så vidt, som hvis du indtager tåbeligt meget fruktose - altså mængder, der ikke er forenelige med noget, der med rimelighed kan kaldes en fornuftig og balanceret kostplan.

Poul Dissing skrev:kan jo evt være:
dextrose
maltodextrin
waxy maize

eller en håndfuld vingummibamser de dage hvor spanden evt er løbet tør ;)

Sagde lige jeg ikke gad at købe endnu en spand med carbs, fordi jeg har lige bestilt 3x whey 100 . Gør jeg dog nok næste gang - men tager nok lidt tid at komme igennem 3 spande med whey (:

Jenslyn87 skrev:Bare æd nogle carbs - eller lad være. Lad i hvert fald være med at spilde tiden med at stirre dig blind på det glykæmiske indeks.

Bananer er fine og frugt (fruktose) er ikke djævlens mana... de studier, der udstiller det negativt, gælder kun så vidt som hvis du indtager tåbeligt meget fruktose - altså mængder, der ikke er forenelige med noget, der med rimelighed kan kaldes en fornuftig og balanceret kostplan.

Enig! Du spiser vel carbs for at være på den sikre side mht. insulinkoncentrationen i blodet efter din træning.. Nu er det jo ikke liv eller død om du lige får dem med det samme, så bliv du bare ved med at spise det du gør. Fructose optages jo trods alt også rimelig hurtigt..

Pillepinball skrev:

Jenslyn87 skrev:Bare æd nogle carbs - eller lad være. Lad i hvert fald være med at spilde tiden med at stirre dig blind på det glykæmiske indeks.

Bananer er fine og frugt (fruktose) er ikke djævlens mana... de studier, der udstiller det negativt, gælder kun så vidt som hvis du indtager tåbeligt meget fruktose - altså mængder, der ikke er forenelige med noget, der med rimelighed kan kaldes en fornuftig og balanceret kostplan.

Enig! Du spiser vel carbs for at være på den sikre side mht. insulinkoncentrationen i blodet efter din træning.. Nu er det jo ikke liv eller død om du lige får dem med det samme, så bliv du bare ved med at spise det du gør. Fructose optages jo trods alt også rimelig hurtigt..

Faktisk har fructose et GI index på 22 mens glucose er på ca.106. Men tror bare jeg fortsætter med tørret frugt eller bananer. Det er nemmest og smager bedst. Får jeg alligevel et måltid måd glucose - bare langsomt optagelige - ca. en time efter.

Alex789 skrev:

Pillepinball skrev:

Jenslyn87 skrev:Bare æd nogle carbs - eller lad være. Lad i hvert fald være med at spilde tiden med at stirre dig blind på det glykæmiske indeks.

Bananer er fine og frugt (fruktose) er ikke djævlens mana... de studier, der udstiller det negativt, gælder kun så vidt som hvis du indtager tåbeligt meget fruktose - altså mængder, der ikke er forenelige med noget, der med rimelighed kan kaldes en fornuftig og balanceret kostplan.

Enig! Du spiser vel carbs for at være på den sikre side mht. insulinkoncentrationen i blodet efter din træning.. Nu er det jo ikke liv eller død om du lige får dem med det samme, så bliv du bare ved med at spise det du gør. Fructose optages jo trods alt også rimelig hurtigt..

Faktisk har fructose et GI index på 22 mens glucose er på ca.106. Men tror bare jeg fortsætter med tørret frugt eller bananer. Det er nemmest og smager bedst. Får jeg alligevel et måltid måd glucose - bare langsomt optagelige - ca. en time efter.

Arh glucose er så på 100. Det er jo referencen for GI. Men nu er det jo ikke endegyldigt bevist at du skal have et monster insulin spike efter træning, så fructose burde fint kunne gøre det selvom GI er ret lavt.

Mente nu at fructose var dårligt pga. det først skal ned i leveren osv. Og det er først efter at leveres lager er fyldt op at det kan omdannes til glucose. Derfor kan mad med glucose meget nemmere komme ind i muskelcellerne.

Jacob Søndergaard snakker om bananer osv. efter træning i dette klip.

Personligt bruger jeg Vitargo.

Tank skrev:Jacob Søndergaard snakker om bananer osv. efter træning i dette klip.

Personligt bruger jeg Vitargo.

Jenslyn87 skrev:

Tank skrev:Jacob Søndergaard snakker om bananer osv. efter træning i dette klip.

Personligt bruger jeg Vitargo.

Hvad skal det betyde?

Tank skrev:

Jenslyn87 skrev:

Tank skrev:Jacob Søndergaard snakker om bananer osv. efter træning i dette klip.

Personligt bruger jeg Vitargo.

Hvad skal det betyde?

Tror ikke der så mange herinde der kan li Tv2 "eksperter" :b

ckp2906 skrev:

Tank skrev:

Jenslyn87 skrev:

Tank skrev:Jacob Søndergaard snakker om bananer osv. efter træning i dette klip.

Personligt bruger jeg Vitargo.

Hvad skal det betyde?

Tror ikke der så mange herinde der kan li Tv2 "eksperter" :b

Du ved ikke hvem han er kan jeg høre

hans t-shirt er godt nok stram.. men ellers lyder det da meget fornuftigt

Fruktose kan omsættes i kroppen på to måder.

1. Fruktose kan omsættes i alle væv, men fruktose skal omdannes til fruktose-6-phosphat for at kunne bruges i glykolysen, hvilket varetages af enzymet hexokinase i ekstrahepatiske væv (alle væv undtagen leveren). Den omdannelse er meget ringe, fordi at hexokinase binder glukose meget bedre, hvorfor denne omdannelse kun foregår ved meget høje indtag af fruktose, da fruktose derved kan bortkonkurrere glukosen. Fruktose-6-phosphat omdannes herefter til fruktose-1,6-biphosphat, som spaltes til to molekyler, dihydroxyacetonephosphat og glyceralaldehyd-3-phosphat. I praksis vil der dog dannes to molekyler glyceralaldehyd-3-phosphat på grund af omdannelse af dihydroxyacetonephosphat til glyceralaldehyd-3-phosphat, som benyttes videre i glykolysen.

2. Fruktose omsættes i leveren (samt nyre og tyndtarm) ved at enzymet fruktokinase omdanner fruktose til fruktose-1-phosphat. Fruktose-1-phosphat kan dog også bruges i glykosen. Hvordan? Fruktose-1-phosphat spaltes til dihydroxyacetonephosphat og glyceralaldehyd. Dihydroxiacetonephosphat omdannes til glyceralaldehyd-3-phosphat, som tidligere nævnt, og indgår i glykolysen. Glyceralaldyhed bliver fosforyleret til glyceralaldehyd-3-phosphat og indgår også i glykolysen.

De følgende linjer er mit bud på hvad der sker, og jeg kan altså ikke sige, at det er det rigtige svar. Glukose vil blive omdannet til glukose-6-phosphat og derefter til glykogen i leveren, når energiindtaget er tilstrækkelig stort. Fruktose vil dog nærmere blive oplagret som triacylglyceroler (fedt), fordi fruktose-6-phosphat ikke så let omdannes til glukose-6-phosphat og derfor ikke kan bidrage til dannelse af glykogen, når energiindtaget er tilstrækkelig stort på grund af nedsat aktivitet af fruktose-1,6-biphospatase.

Hippokrates skrev:Fruktose kan omsættes i kroppen på to måder.

1. Fruktose kan omsættes i alle væv, men fruktose skal omdannes til fruktose-6-phosphat for at kunne bruges i glykolysen, hvilket varetages af enzymet hexokinase i ekstrahepatiske væv (alle væv undtagen leveren). Den omdannelse er meget ringe, fordi at hexokinase binder glukose meget bedre, hvorfor denne omdannelse kun foregår ved meget høje indtag af fruktose, da fruktose derved kan bortkonkurrere glukosen. Fruktose-6-phosphat omdannes herefter til fruktose-1,6-biphosphat, som spaltes til to molekyler, dihydroxyacetonephosphat og glyceralaldehyd-3-phosphat. I praksis vil der dog dannes to molekyler glyceralaldehyd-3-phosphat på grund af omdannelse af dihydroxyacetonephosphat til glyceralaldehyd-3-phosphat, som benyttes videre i glykolysen.

2. Fruktose omsættes i leveren (samt nyre og tyndtarm) ved at enzymet fruktokinase omdanner fruktose til fruktose-1-phosphat. Fruktose-1-phosphat kan dog også bruges i glykosen. Hvordan? Fruktose-1-phosphat spaltes til dihydroxyacetonephosphat og glyceralaldehyd. Dihydroxiacetonephosphat omdannes til glyceralaldehyd-3-phosphat, som tidligere nævnt, og indgår i glykolysen. Glyceralaldyhed bliver fosforyleret til glyceralaldehyd-3-phosphat og indgår også i glykolysen.

De følgende linjer er mit bud på hvad der sker, og jeg kan altså ikke sige, at det er det rigtige svar. Glukose vil blive omdannet til glukose-6-phosphat og derefter til glykogen i leveren, når energiindtaget er tilstrækkelig stort. Fruktose vil dog nærmere blive oplagret som triacylglyceroler (fedt), fordi fruktose-6-phosphat ikke så let omdannes til glukose-6-phosphat og derfor ikke kan bidrage til dannelse af glykogen, når energiindtaget er tilstrækkelig stort på grund af nedsat aktivitet af fruktose-1,6-biphospatase.

Kan helt sikkert følge din tankegang og det er også således diverse anti-fruktose folk argumenterer, men:
1.
studier har vist at der INGEN forskel er på glykogen genopbygningen i muskler ved indtagelse af sukker (sukker består af 50% fruktose og 50% glukose) fremfor ren glukose.
2.
Der skal store indtagelser til at drive en betydelig mængde de novo lipogenesis (dannelse af fedt - på ny) i leveren udfra fruktose.
3.
Glukose kan faktisk ligeså som fruktose vel omdannes til dihydroxiacetonephosphat i overskud af ATP som kan videre omdannes til glycerol-3-phosphat og derved bidrage til lipogenesis.
4.
Fysisk træning og samtidig indtagelse af essentielle aminosyrer driver metaboliseringen af fruktose i retning af glykogendannelse fremfor lipogenesis.

Har vedhæftet et slide over leverens fruktosemetabolisme.

Derfor betyder det sandsynligvis ikke spor om du spiser sukker (bananer) eller ren glukose/stivelse efter træning så længe du ikke indtager helt ekstreme mængder fruktose.
Det glykæmiske index (GI) betyder ikke en skid. Termodynamikkens love gælder altid ligegyldigt hvor lidt eller hvor meget du peaker dit insulin eller blodsukker. Dvs. hvis du er i energioverskud vil lagre overskydende energi ligegyldigt GI.

om det er bananer, pære eller coco pops du får efter din workout er IKKE det der gør forskellen i længden

Yona skrev:

Hippokrates skrev:Fruktose kan omsættes i kroppen på to måder.

1. Fruktose kan omsættes i alle væv, men fruktose skal omdannes til fruktose-6-phosphat for at kunne bruges i glykolysen, hvilket varetages af enzymet hexokinase i ekstrahepatiske væv (alle væv undtagen leveren). Den omdannelse er meget ringe, fordi at hexokinase binder glukose meget bedre, hvorfor denne omdannelse kun foregår ved meget høje indtag af fruktose, da fruktose derved kan bortkonkurrere glukosen. Fruktose-6-phosphat omdannes herefter til fruktose-1,6-biphosphat, som spaltes til to molekyler, dihydroxyacetonephosphat og glyceralaldehyd-3-phosphat. I praksis vil der dog dannes to molekyler glyceralaldehyd-3-phosphat på grund af omdannelse af dihydroxyacetonephosphat til glyceralaldehyd-3-phosphat, som benyttes videre i glykolysen.

2. Fruktose omsættes i leveren (samt nyre og tyndtarm) ved at enzymet fruktokinase omdanner fruktose til fruktose-1-phosphat. Fruktose-1-phosphat kan dog også bruges i glykosen. Hvordan? Fruktose-1-phosphat spaltes til dihydroxyacetonephosphat og glyceralaldehyd. Dihydroxiacetonephosphat omdannes til glyceralaldehyd-3-phosphat, som tidligere nævnt, og indgår i glykolysen. Glyceralaldyhed bliver fosforyleret til glyceralaldehyd-3-phosphat og indgår også i glykolysen.

De følgende linjer er mit bud på hvad der sker, og jeg kan altså ikke sige, at det er det rigtige svar. Glukose vil blive omdannet til glukose-6-phosphat og derefter til glykogen i leveren, når energiindtaget er tilstrækkelig stort. Fruktose vil dog nærmere blive oplagret som triacylglyceroler (fedt), fordi fruktose-6-phosphat ikke så let omdannes til glukose-6-phosphat og derfor ikke kan bidrage til dannelse af glykogen, når energiindtaget er tilstrækkelig stort på grund af nedsat aktivitet af fruktose-1,6-biphospatase.

Kan helt sikkert følge din tankegang og det er også således diverse anti-fruktose folk argumenterer, men:
1.
studier har vist at der INGEN forskel er på glykogen genopbygningen i muskler ved indtagelse af sukker (sukker består af 50% fruktose og 50% glukose) fremfor ren glukose.
2.
Der skal store indtagelser til at drive en betydelig mængde de novo lipogenesis (dannelse af fedt - på ny) i leveren udfra fruktose.
3.
Glukose kan faktisk ligeså som fruktose vel omdannes til dihydroxiacetonephosphat i overskud af ATP som kan videre omdannes til glycerol-3-phosphat og derved bidrage til lipogenesis.
4.
Fysisk træning og samtidig indtagelse af essentielle aminosyrer driver metaboliseringen af fruktose i retning af glykogendannelse fremfor lipogenesis.

Har vedhæftet et slide over leverens fruktosemetabolisme.

Derfor betyder det sandsynligvis ikke spor om du spiser sukker (bananer) eller ren glukose/stivelse efter træning så længe du ikke indtager helt ekstreme mængder fruktose.
Det glykæmiske index (GI) betyder ikke en skid. Termodynamikkens love gælder altid ligegyldigt hvor lidt eller hvor meget du peaker dit insulin eller blodsukker. Dvs. hvis du er i energioverskud vil lagre overskydende energi ligegyldigt GI.

Sådan! Fedt med lækker respons. Som du har opdaget, så kender jeg kun det teoretiske og altså ikke det praktiske, så det er lækkert at få lidt viden fra studier. Hvad angår punkt tre, ville der ikke ved overskud af ATP blive dannet glykogen ud fra glukose-6-phosphat snarere end at dannes glyceralaldehyd-3-phosphat, hvilket først sker efter det "committed step", hvilket medfører yderligere ATP og pyruvat dannelse? Phosphofruktokinase-1 hæmmes jo af øget ATP og nedsat AMP, så kan ikke forstå, hvorfor glukose vil kunne bidrage til lipogenesis i samme grad som fruktose, som jo netop springer dette led over ved først at indgå i glykolysen efter spaltningen til dihydroxyacetonephosphat og glyceralaldehyd, hvorfor den ikke inhiberes af øget ATP og nedsat AMP. Men det er måske et af naturens luner, at "sådan er det bare", ligesom man endnu ikke kan forklare hvorfor fruktose optages hurtigere i tarmen ved tilstedeværelse af glukose fremfor at optages alene trods forskellige transportører.

Tak for feedback

Hippokrates skrev:

Yona skrev:

Hippokrates skrev:Fruktose kan omsættes i kroppen på to måder.

1. Fruktose kan omsættes i alle væv, men fruktose skal omdannes til fruktose-6-phosphat for at kunne bruges i glykolysen, hvilket varetages af enzymet hexokinase i ekstrahepatiske væv (alle væv undtagen leveren). Den omdannelse er meget ringe, fordi at hexokinase binder glukose meget bedre, hvorfor denne omdannelse kun foregår ved meget høje indtag af fruktose, da fruktose derved kan bortkonkurrere glukosen. Fruktose-6-phosphat omdannes herefter til fruktose-1,6-biphosphat, som spaltes til to molekyler, dihydroxyacetonephosphat og glyceralaldehyd-3-phosphat. I praksis vil der dog dannes to molekyler glyceralaldehyd-3-phosphat på grund af omdannelse af dihydroxyacetonephosphat til glyceralaldehyd-3-phosphat, som benyttes videre i glykolysen.

2. Fruktose omsættes i leveren (samt nyre og tyndtarm) ved at enzymet fruktokinase omdanner fruktose til fruktose-1-phosphat. Fruktose-1-phosphat kan dog også bruges i glykosen. Hvordan? Fruktose-1-phosphat spaltes til dihydroxyacetonephosphat og glyceralaldehyd. Dihydroxiacetonephosphat omdannes til glyceralaldehyd-3-phosphat, som tidligere nævnt, og indgår i glykolysen. Glyceralaldyhed bliver fosforyleret til glyceralaldehyd-3-phosphat og indgår også i glykolysen.

De følgende linjer er mit bud på hvad der sker, og jeg kan altså ikke sige, at det er det rigtige svar. Glukose vil blive omdannet til glukose-6-phosphat og derefter til glykogen i leveren, når energiindtaget er tilstrækkelig stort. Fruktose vil dog nærmere blive oplagret som triacylglyceroler (fedt), fordi fruktose-6-phosphat ikke så let omdannes til glukose-6-phosphat og derfor ikke kan bidrage til dannelse af glykogen, når energiindtaget er tilstrækkelig stort på grund af nedsat aktivitet af fruktose-1,6-biphospatase.

Kan helt sikkert følge din tankegang og det er også således diverse anti-fruktose folk argumenterer, men:
1.
studier har vist at der INGEN forskel er på glykogen genopbygningen i muskler ved indtagelse af sukker (sukker består af 50% fruktose og 50% glukose) fremfor ren glukose.
2.
Der skal store indtagelser til at drive en betydelig mængde de novo lipogenesis (dannelse af fedt - på ny) i leveren udfra fruktose.
3.
Glukose kan faktisk ligeså som fruktose vel omdannes til dihydroxiacetonephosphat i overskud af ATP som kan videre omdannes til glycerol-3-phosphat og derved bidrage til lipogenesis.
4.
Fysisk træning og samtidig indtagelse af essentielle aminosyrer driver metaboliseringen af fruktose i retning af glykogendannelse fremfor lipogenesis.

Har vedhæftet et slide over leverens fruktosemetabolisme.

Derfor betyder det sandsynligvis ikke spor om du spiser sukker (bananer) eller ren glukose/stivelse efter træning så længe du ikke indtager helt ekstreme mængder fruktose.
Det glykæmiske index (GI) betyder ikke en skid. Termodynamikkens love gælder altid ligegyldigt hvor lidt eller hvor meget du peaker dit insulin eller blodsukker. Dvs. hvis du er i energioverskud vil lagre overskydende energi ligegyldigt GI.

Sådan! Fedt med lækker respons. Som du har opdaget, så kender jeg kun det teoretiske og altså ikke det praktiske, så det er lækkert at få lidt viden fra studier. Hvad angår punkt tre, ville der ikke ved overskud af ATP blive dannet glykogen ud fra glukose-6-phosphat snarere end at dannes glyceralaldehyd-3-phosphat, hvilket først sker efter det "committed step", hvilket medfører yderligere ATP og pyruvat dannelse? Phosphofruktokinase-1 hæmmes jo af øget ATP og nedsat AMP, så kan ikke forstå, hvorfor glukose vil kunne bidrage til lipogenesis i samme grad som fruktose, som jo netop springer dette led over ved først at indgå i glykolysen efter spaltningen til dihydroxyacetonephosphat og glyceralaldehyd, hvorfor den ikke inhiberes af øget ATP og nedsat AMP. Men det er måske et af naturens luner, at "sådan er det bare", ligesom man endnu ikke kan forklare hvorfor fruktose optages hurtigere i tarmen ved tilstedeværelse af glukose fremfor at optages alene trods forskellige transportører.

Tak for feedback

Der kan kun være i gennemsnit omkring 50 g glykogen i leveren jo.

Arj, der kan være ca. 10 % af leverens vægt som typisk er på 1,5 kg. Jvf. "Biochemistry" af Lubert stryer m.fl.

Kulhydrat i banan pr 100g: Fructose 3,8g, Glucose 5,8, Sucrose 6,3 og så er der en lille smule protein i.

Pillepinball skrev:Arj, der kan være ca. 10 % af leverens vægt som typisk er på 1,5 kg. Jvf. "Biochemistry" af Lubert stryer m.fl.

Er ret sikker på at det ikke er tør-vægt. Har selv bogen og har ikke lige gidet at kigge. Men de 8-10 procent jeg har set mange steder mener jeg ikke er tør-vægt.

Yona skrev:
Er ret sikker på at det ikke er tør-vægt. Har selv bogen og har ikke lige gidet at kigge. Men de 8-10 procent jeg har set mange steder mener jeg ikke er tør-vægt.

I følge "principles of medical biochemistry" af Meisenberg et al. kan glycogen udgøre op til 8 % af "fresh weight" hvilket betyder et totalt indhold på mellem 100 og 120 g

Stenalt skrev:

Yona skrev:
Er ret sikker på at det ikke er tør-vægt. Har selv bogen og har ikke lige gidet at kigge. Men de 8-10 procent jeg har set mange steder mener jeg ikke er tør-vægt.

I følge "principles of medical biochemistry" af Meisenberg et al. kan glycogen udgøre op til 8 % af "fresh weight" hvilket betyder et totalt indhold på mellem 100 og 120 g

Ja?
Fresh weight betyder vægt med vand.http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC441344/pdf/plntphys00339-0013.pdf
Lever-glykogen holder omkring 2,4 g vand per gram tør-vægt glykogen. http://www.jbc.org/content/96/2/367.full.pdf
Det giver 120/2,4= 50 gram - som jeg skrev.

Yona skrev:Ja?
Fresh weight betyder vægt med vand.http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC441344/pdf/plntphys00339-0013.pdf
Lever-glykogen holder omkring 2,4 g vand per gram tør-vægt glykogen. http://www.jbc.org/content/96/2/367.full.pdf
Det giver 120/2,4= 50 gram - som jeg skrev.

Vores uenighed består i at jeg tænker fresh weight som at det bare er leveren, når man har hevet den ud altså vejende omkring 1, 5 kg.. Og at glycogenmolekyler udgør de 100-120 gram og at der herudover er obligatorisk bundet væske grundet glycogenlagringen.. Denne væske udgår således en vis procentdel af de resterende 92% lever..
EDIT:
Kan følge op med følgende fra "Exercise physiology" af McArdle et al: ".. a well nourished 80 kg man stores approximately 500 g of carbohydrate..." og "... 90 to 110 g of liver glycogen" og til sidst "... Because each gram of glucose contains approximately 4 calories (Kcal) of energy, the average person stores about 2000 kCal as carbohydrate..."
Dette synes jeg underbygger at når der snakkes om at en vis mængde glycogen, så taler vi om rene glycogenmolekyler..

Apropos ingenting:

At bruge udtrykket "post-workout carbs" giver kun mening hvis man har kontrol over hvilken form for kulhydrater man så rent faktisk kører ned, og på hvilket tidspunkt. At æde en marsbar eller en skål cocopops 30 min. efter træning kan da være fint nok, men det er plat at kalde det for post-workout nogetsomhelst.

PW carbs giver mening hvis man indtager dem for at skabe et insulin spike. Og dermed må det være enten glucose eller noget maltodextrin man hælder ned. Ellers er det bare "mad" eller "en yankeebar".

Stenalt skrev:

Yona skrev:Ja?
Fresh weight betyder vægt med vand.http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC441344/pdf/plntphys00339-0013.pdf
Lever-glykogen holder omkring 2,4 g vand per gram tør-vægt glykogen. http://www.jbc.org/content/96/2/367.full.pdf
Det giver 120/2,4= 50 gram - som jeg skrev.

Vores uenighed består i at jeg tænker fresh weight som at det bare er leveren, når man har hevet den ud altså vejende omkring 1, 5 kg.. Og at glycogenmolekyler udgør de 100-120 gram og at der herudover er obligatorisk bundet væske grundet glycogenlagringen.. Denne væske udgår således en vis procentdel af de resterende 92% lever..
EDIT:
Kan følge op med følgende fra "Exercise physiology" af McArdle et al: ".. a well nourished 80 kg man stores approximately 500 g of carbohydrate..." og "... 90 to 110 g of liver glycogen" og til sidst "... Because each gram of glucose contains approximately 4 calories (Kcal) of energy, the average person stores about 2000 kCal as carbohydrate..."
Dette synes jeg underbygger at når der snakkes om at en vis mængde glycogen, så taler vi om rene glycogenmolekyler..

Kan godt være du har ret. Dette studie viser dog et lavere indhold end hvad der står i din bog:
http://informahealthcare.com.globalproxy.cvt.dk/doi/abs/10.3109/00365517309084354
små 44 g per kg lever hvilket svarer til omkring 65 g for en lever på små 1,5 kg

Men tilbage til det indlæg'et handlede om: Skal fructose helt undgås efter træning?
http://informahealthcare.com.globalproxy.cvt.dk/doi/abs/10.3109/00365517409114190
I dette forsøg fik forsøgspersonerne 21 to 26 mmol fructose eller glucose intravenøst i 4 timer. Hvis man lige laver lidt mængde beregning på det vil det svare til omkring 425 gram carbs for en person på 75 kg i 4 timer. De fandt at fructose og glucose lagrede sig lige meget som glykogen, både i musklerne og lever. "The rise in muscle glycogen after a 4-hour glucose and fructose infusion was 21 and 20 mmol glucosyl units per kg muscle, respectively. This is of the same order of magnitude as in the present work"
Fructose var dog 4 gange hurtigere om at lagre sig som glykogen i leveren. Efter som næsten ligeså meget fructose som glucose blev lavet til glykogen er det svært at argumentere at fructose skulle være kunne bidrage til specielt meget mere de novo lipogenesis end glucose. Jeg ved der er forskellige nyere forsøg som viser at fructose driver større lipogenesis i leveren og medfører lavere insulin følsomhed kontra glucose, men alle de studier jeg har set har enten et elendigt setup, eller også bliver der indtaget ekstremt store mængder fructose eller også er det epidemiologiske (observations) studier. Men det er måske nok ikke klogt at indtage alt for store mængder sukker.

mesomorf skrev:Apropos ingenting:

At bruge udtrykket "post-workout carbs" giver kun mening hvis man har kontrol over hvilken form for kulhydrater man så rent faktisk kører ned, og på hvilket tidspunkt. At æde en marsbar eller en skål cocopops 30 min. efter træning kan da være fint nok, men det er plat at kalde det for post-workout nogetsomhelst.

PW carbs giver mening hvis man indtager dem for at skabe et insulin spike. Og dermed må det være enten glucose eller noget maltodextrin man hælder ned. Ellers er det bare "mad" eller "en yankeebar".

Det der med at indtag at hurtigt optagelige carbs efter træning som driver et højt insulin-spike skulle medføre større anabolisme kontra samme mængde mindre hurtigt optagelig carbs er bullshit. Det er bro-science skabt at mainstream bodybuilding og supplement industrien. Igen: Termodynamikkens love skal stadig overholdes. Desuden hvis det er et stort insulinrespons man er interesseret i så er GI ikke propertional med insulinrespons. Mælk og whey+lactose medfører f.eks. at stor insulinrespons trods lavt GI. http://www.ajcn.org/content/80/5/1246.full.pdf+html

Yona skrev:

mesomorf skrev:Apropos ingenting:

At bruge udtrykket "post-workout carbs" giver kun mening hvis man har kontrol over hvilken form for kulhydrater man så rent faktisk kører ned, og på hvilket tidspunkt. At æde en marsbar eller en skål cocopops 30 min. efter træning kan da være fint nok, men det er plat at kalde det for post-workout nogetsomhelst.

PW carbs giver mening hvis man indtager dem for at skabe et insulin spike. Og dermed må det være enten glucose eller noget maltodextrin man hælder ned. Ellers er det bare "mad" eller "en yankeebar".

Det der med at indtag at hurtigt optagelige carbs efter træning som driver et højt insulin-spike skulle medføre større anabolisme kontra samme mængde mindre hurtigt optagelig carbs er bullshit. Det er bro-science skabt at mainstream bodybuilding og supplement industrien[/url]

Altså, din påstand er at insulin ikke er hamrende anabolsk?

mesomorf skrev:

Yona skrev:

mesomorf skrev:Apropos ingenting:

At bruge udtrykket "post-workout carbs" giver kun mening hvis man har kontrol over hvilken form for kulhydrater man så rent faktisk kører ned, og på hvilket tidspunkt. At æde en marsbar eller en skål cocopops 30 min. efter træning kan da være fint nok, men det er plat at kalde det for post-workout nogetsomhelst.

PW carbs giver mening hvis man indtager dem for at skabe et insulin spike. Og dermed må det være enten glucose eller noget maltodextrin man hælder ned. Ellers er det bare "mad" eller "en yankeebar".

Det der med at indtag at hurtigt optagelige carbs efter træning som driver et højt insulin-spike skulle medføre større anabolisme kontra samme mængde mindre hurtigt optagelig carbs er bullshit. Det er bro-science skabt at mainstream bodybuilding og supplement industrien[/url]

Altså, din påstand er at insulin ikke er hamrende anabolsk?

Nej. Insulin er et anabolt hormon. Men hvis du udsætter en muskelcelle for en ordenlig gang insulin vil den ikke vokse hvis den er i stort energiunderskud. Det som der bestemme om der blive dannet mere end der bliver forbrændt er stadig energibalancen. Denne kan insulin godt påvirke, ja, men ikke så meget så det gør en forskel om du spiser maltodextrin eller en banan. Og hvis det så endelig gjorde ville hvor højt "spik'et" efter træning var ikke betyde noget, men derimod hvor meget insulin der bliver produceret i alt i løbet af hele dagen. Og hvis du sammenligner arealet under kurven af insulinniveauet efter indtagelse af mælk kontra hvidt brød er det større efter indtagelse af mælk.
Hvis insulin var det eneste som bestemte om du var anabol eller katabol, så ville det medføre følgende:
På 2 forskellige diæter som indeholder lige mange kcal (men man var i kcal-overskud), men den ene var ren kulhydrat diet og den anden ren fedt, så ville man på ren kulhydrat-diæten tage på men på ren fedt-diæten næsten ikke tage på fordi insulin-responset var meget lille. Dette er på ingen måde tilfældet, tværtimod. http://www.ajcn.org/content/62/1/19.full.pdf+html