Har efter længere overvejelse, besluttet mig for, at jeg ikke ønsker at se ud, som jeg går nu, længere. Derfor har jeg besluttet at starte med at træne.
At kunne gå på stranden, og være stolt over sin krop - det er præcis det jeg ønsker.
Jeg har prøvet at læse "newbie" guiden herinde, men den kunne lige så godt være på fransk - forstår intet!
Jeg er 19 år, 177 cm høj, og vejer en 80kg. Jeg kunne godt tænke mig at se veltrænet ud, men ikke nødvendigvis tabe mig. Kan meget godt lide min størrelse, hvis det blot var fast (og muskler)
Men hvordan kommer jeg i gang med alt dette? Vil gerne gøre det rigtigt fra starten af, men er alligevel ikke meget for at skulle gå rundt i trænings centeret med en lille seddel, som fortæller mig hvordan jeg laver øvelserne. Så hvordan husker i dem? Og er der nogle lette man kan starte ud med?
Hvad mht. kost? Umiddelbart kan jeg forstå, at det er mindst lige så vigtigt som selve træningen? Det er nok her jeg kommer til at få det sværest; nogle gode madplaner?
Eventuelle andre råd modtages med kys-hånd!
Tak for at bruge tid på at læse mit indlæg, undskyld det blev så langt!







