Muskelpianisten skrev:Folk der ikke er mærkelige, men prøver at være mærkelig hviler ikke i sig selv, og burde tænke sit liv og væremåde igennem. Det virker som en mærkelig måde at prøve at få opmærksomhed på. Og hvis man får den er det jo alligevel ikke en selv, men det man lægger sig ud for at være.
Folk der er mærkelig, men prøver ikke at være mærkelige vil sikkert stadig virke mærkelige og de burde ikke undertrykke deres mærkelighed, da det ikke er rart at være en anden end sig selv.
Folk der er mærkelige og prøver at være mærkelige skal bare stoppe. Men hvis man er mærkelig nok, ved man ikke man er mærkelig og burde sikkert indlægges.
Alle må gerne være mærkelige, men ikke på den klamme måde. Den klamme måde kan ikke defineres, det er personligt, hvornår man syntes det er for meget.
hmm, Måske?
Hahaha, det fik du formuleret på en sjov måde. Men jeg er 100% enig, der er mange som er mærkelig på den irriterende måde. Det er som du siger personligt hvad folk synes er mærkeligt. Den opmærksomhedskrævende mærkelig er dog den værste, det er ofte det kort piger de trækker når de skal have lidt opmærksomhed.
Jeg elsker dog at være mærkelig og gøre mærkelige ting, fordi jeg synes det er sjovt. Bryde med normen og de rolleforventninger samfundet har til en, og det offentlige rum er altid sjovt. Men livet kræver også lidt seriøsitet engang i mellem. Når man f.eks. skal snakke med ens skolelærer, med mindre man har Jørgen G, han er mærkelig og siger "din mor" til hans elever, og "det sagde hun også i går". Nok om det, tilbage til loggen.
En pige har lige skrevet det her til mig:

...
...
Tror hun jeg er... Mushu, eller hvad? Dumme kvinde.
