Solen varmede godt, dog tog blæsten ordentlig fat, hvis man ikke lige var i læ. Jeg blev dygtigt gennemblæst, så nu sidder jeg og får varmen under en dyne i sofaen og ser om ikke der er en god film at se på nogen kanal. Jeg fik shoppet lidt påskeslik til mig selv, jeg er sindssygt vild med de chokolade/marcipan æg de laver på Sommerbird her op imod påske og da jeg skal være i Ringsted og dømme Loaded hele den weekend, er jeg bange for at de når at tage slut, inden jeg er tilbage om mandagen igen. Så nu har jeg et lille hemmeligt lager her hjemme

Snakkede med Lonnie ganske kort om min kommende diæt, nu når hun var her; hvornår jeg skal starte og alt det der. Baseret på hvordan det ser ud nu, bliver det nok en 20-24 ugers diæt, d.v.s. opstart i maj måned
Vi skal lige kigge nærmere på det næste gang vi ses, men jeg skal nok begynde at indstille mig på at det snart bliver "for alvor". Glæder mig rigtigt meget til at stå på scenen igen, det bliver fedt! Jeg har ikke endnu snakket med Lonnie i detalje om hvor meget hun også skal styre min træning, jeg ved bare at jeg ikke skal lave mine egne programmer, ikke når det netop er op imod noget som "gælder". Præcis som når jeg laver min egen diæt op imod konkurrence, har jeg en tendens til hele tiden at lave om, hvis det ikke går så stærkt som jeg ønsker, og at droppe enkelte momenter, fordi jeg mener at det nok var åndssvagt at have med alligevel, und so weiter, und so weiter. Fjollehoved...
Så enten må hun lave min træning, eller så må jeg fortsætte med nogle af dem jeg finder online og i bøger 
Planen for de næste 6 uger, d.v.s. frem til cirka tidspunkt for diætstart er:
Styrketræning: 2 cykluser i Smolov Jr.
Explosivitet: 6 ugers plyometricyklus med liniær progression
Cardio: HIIT løb 4 x ugentlig, plus 2 x "et eller andet" á minimum 30 min. per gang, og som er i stand til at få pulsen ordentlig op. Det kan være svømning, bakkespurter, KB circuits, prowler eller lignende.
Diæt: Uforændret, d.v.s. frit spil i weekenden, men ellers ingen slik, is, kager eller sodavand i hverdagene. 3 større måltider om dagen og et mellem-måltid inden træning, men ingen kalorietælling.
Kosttilskud: Kreatin og multivitamin.
I morgen skal jeg til kursus i retsgenetik og kriminalteknik. Det glæder jeg mig til, jeg bliver snart den kvindelige Dexter










Så efter lige under 4 timers overfladisk søvn, skulle jeg op og ned til KTC igen, for min sidste dag på kursus
og så alligevel











