Jeg har i noget tid gået og tænkt på om man bør vente med at træne til ens krop er færdigudviklet (typsik 21-års alderen så vidt jeg har forstået). Min tvivl bunder i, at jeg har nogle venner i en alder af 20 som aldrig har rørt en håndvægt, der faktisk er forholdvis muskuløse. Jeg ved at deres muskler ikke kommer fra kosten, og derfor konkluderer jeg det må være gener. Men alligevel, oplever jeg at det er meget generelt.
Når jeg ser på mig selv synes jeg godt at jeg kan se jeg er veltrænet, men alligevel er jeg slet ikke så meget større end mine kammerater, specielt ikke når man tænker på at jeg træner som en gal, får mine proteiner og sørger for at restituere. Her skal det lige siges at jeg selv er 18.
Så mit spørgsmål er altså, bør man vente til kroppen er færdigudvilket med at træne for at få det maksimale resultat, eller gør det ikke noget at jeg i en alder af 18 (har trænet siden jeg var 16) træner som en gal? Og kan det hæmme muskeludviklingen senere hen, at træne i en ''tidlig alder'' - her tænker jeg udelukkende på masse.
Mvh. Frederik







