Bruger login







Tilbudsguide, uge 45, 2019
And og æg!

Tilbudsguide, uge 44, 2019
Svinemørbrad og mandler!

Tilbudsguide, uge 43, 2019
Havregryn og oksefilet!

Tilbudsguide, uge 42, 2019
Olivenolie, granatæble og mango!


Statistik

Vi har 69544 registrerede brugere. Nyeste registrede medlem er JosephSoync

Vores medlemmer har i alt skrevet 2050006 indlæg i 100495 emner

0 nye indlæg i dag


Online
I alt: 831
Medlemmer: 3
Skjulte: 0
Gæster: 828

Følg bodybuilding.dk på

Videnskaben bag maskimal styrketræning!

Udskriv emne


Træning for større muskler og/eller en mere veltrænet krop

Tilbage til Fitness & bodybuilding





Jeg har brug for hjælp drenge..

Hvis vi glemmer at der er flydende overgange, progressionscyklusser der mixer det hele osv - så er det almindeligt kendt at for at forbedre din maksimale muskelstyrke er få reps med høj intensitet vejen frem! Der vil selvfølgelig være undtagelser og andre måder at gøre det på, men det er nu engang den mest kendte måde.

Hvad er videnskaben bag det?
Har brug for et 100% klart svar, gerne med noget evidens fra en fancy undersøgelse eller noget i den stil.
Altså hvorfor påvirkes vores maksimale muskelstyrke mest optimalt via. få reps med høj intensitet i forholdet til mange reps med mindre intensitet, men derimod med meget højre volumen?

Er det ganske enkelt fordi at kroppen har mere "behov" for at forbedre styrken, hvis den bliver tvunget til at løfte det tungeste den kan?

Kom glad med MEGET kloge svar :wink:
Brugeravatar
 
Reputation point: 0
 
Indlæg: 2294
Tilmeldt: 20. jun 2006, 13:45
Geografisk sted: Sydney, Australien
 
Logbog: Vis logbog
Galleri: Intet galleri
Kostplan: Vis kostplan



Størstedelen af det du spørger om er dækket ganske godt i den artikel jeg har skrevet om netop dette emne.

artikler/styrketraening/vejentilstoerrestyrke.php

Specielt det her afsnit forklarer det:

De neurale tilpasninger

Når man træner, så sker der også tilpasninger i nervesystemet. Disse neurale tilpasninger, eller neuromuskulære tilpasninger, som de også kaldes, er en næsten uudtømmelig kilde til styrke. Man taler populært om følgende områder, når man taler om neurale tilpasninger: Forbedringer af den intramuskulære koordination, og forbedringer af den intermuskulære koordination. Vi starter med at se på hvad der gemmer sig bag intramuskulær koordination.

Intramuskulær koordination

Den intramuskulære koordination dækker over 3 neuromuskulære fænomener, som kroppen bruger til at regulere kraftproduktionen. De 3 reguleringsmekanismer hedder MU-rekruttering, rate-coding og synkronisation.

- den første reguleringsmekanisme hvorved kroppen kan regulere kraftproduktionen er MU-rekruttering. MU står for ”motor unit”, eller på dansk en motorisk enhed. En motorisk enhed er den mindste funktionelle enhed i det neuromuskulære system. Den består af et motorneuron og dennes axon (som er selve nervetråden). Axonet ender i det man kalder en motorisk endeplade, og forgrener sig ned i de muskelfibre som motorneuronet aktiverer. Disse fysiske strukturer kaldes samlet set en motorisk enhed. Der er stor forskel på størrelsen af motoriske enheder, og de indeholder også forskellige muskelfibertyper. Motoriske enheder rekrutteres efter ”all or none” princippet. Det vil sige at kroppen ikke kan aktivere en motorisk enhed 55 % eller 88 %. Det er enten 100 % eller slet ikke. Når en given muskel bliver udsat for en given belastning, så finder kroppen lynhurtigt ud af hvor mange motoriske enheder der skal aktiveres for at løfte den pågældende belastning. Jo tungere vægten er, jo flere motoriske enheder aktiveres der. De mindste motoriske enheder rekrutteres først, og i takt med at belastningen øges, så aktiveres større og mere kraftfulde motoriske enheder. Når belastningen når op på omkring 80 % af ens 1RM (tallet afhænger af hvilken muskel der er tale om), så er stort set alle tilgængelige motoriske enheder aktive. Herefter kan kraftudviklingen kun øges via reguleringsmekanisme nummer 2.

- reguleringsmekanisme nummer 2 kaldes ”rate coding”. Når musklen i en motorisk enhed stimuleres til kontraktion, så sker det fordi hjernen sender signal til motorneuronet, som så sender et nervesignal, eller det som i neurofysiologien kaldes et aktionspotentiale, til den pågældende muskel. Når aktionspotentialet når musklen, så trækker den sig sammen. Hvis kraftproduktionen skal øges, så har kroppen mulighed for at øge frekvensen af disse aktionspotentialer. Lige efter en muskel har trukket sig sammen, så går der et lille stykke tid før kraften når tilbage til udgangspunktet. Så hvis musklen modtager endnu et aktionspotentiale inden kraften når tilbage til udgangspunktet, så bliver resultatet en større kraft. Så ved at sende flere aktionspotentialer i rap, så man kan øge kraftudviklingen dramatisk. Man siger normalt at den forøgede kraftudvikling der sker fra omkring 80 % af 1RM, til man når 100 % af 1RM, sker i respons på forøget signalfrekvens, eller ”rate coding” som det hedder.

- den sidste reguleringsmekanisme, synkronisation, registreres normalt kun i højt trænede elite vægtløftere og styrkeløftere. Under normale omstændigheder arbejder de motoriske enheder asynkront. Dette er nødvendigt for at skabe en flydende bevægelse. Men der er tilsyneladende meget som peger på at elite styrkeatleter er i stand til at rekruttere store mængder motoriske enheder synkront. Og hvis man aktiverer flere motoriske enheder på et og samme tidspunkt, så giver det et større power-output.

Det var så den intramuskulære koordination. Vi vil nu se på den intermuskulære koordination.

Intermuskulær koordination

Hvor den intramuskulære koordination beskæftiger sig med det som sker i det neuromuskulære system, isoleret set, så beskæftiger den intermuskulære koordinationer sig med det som sker muskelgrupperne imellem. Når man laver en øvelse som f. eks dødløft, så er en lang række muskelgrupper aktive. Jo bedre samspil der er mellem de aktive muskelgrupper, jo større bliver kraftudviklingen. Så den intermuskulære koordination fortæller noget om hvor gode de forskellige muskelgrupper er til at arbejde sammen om at lave en given bevægelse. Dette har selvfølgelig meget med motorindlæring at gøre. Jo hyppigere man laver en øvelse, jo bedre bliver man til den. Og dette skyldes i høj grad den intermuskulære koordination.

Samlet set er det den intramuskulære og den intermuskulære koordination som dækker over det man kalder de neurale tilpasninger. Men der ligger selvfølgelig mere i det end bare det. F. eks er der meget der tyder på at der ved hyppig tung træning sågar dannes nye synapser i nervesystemet. Der findes også andre neuromuskulære fænomener, som er med til at øge kraftudviklingen. Der findes f. eks et fænomen som kaldes irradiation. Irradiation fortæller noget om at spænding i en muskelgruppe har det med at sprede sig til naboregionerne. Hvis man kører bænkpres, og vil udnytte irradiationen, så skal man i stedet for at holde løst omkring stangen, klemme stangen så hårdt man kan. Dette skulle betyde at spændingen i underarmen spreder sig til overarmen, hvilket producerer en bedre kraftudvikling fra overarmsmuskulaturen. Men uanset om man ønsker at lære alle disse neuromuskulære fænomener at kende eller ej, så bør man grundlæggende vide at man ved det man kalder neuromuskulær træning kan hente store mængder styrke i nervesystemet. Hvad disse træningsmetoder indebærer kommer vi ind på om lidt.
Månedens skribent: Oktober 2007
Redaktør
 
Reputation point: 173
 
Indlæg: 5555
Tilmeldt: 18. jun 2006, 09:39
 
Styrkeliste
- Bænkpres: 206.00
- Squat: 250.00
- Dødløft: 272.00
 
Logbog: Ingen logbog
Galleri: Intet galleri
Kostplan: Vis kostplan



Det er specielt MU-rekrutteringen, som gør at det er vigtigt at løfte tungt. Hvis du IKKE løfter tungt nok, så får du simpelthen ikke fat i de største og stærkeste MU´s. Så simpelt er det.
Månedens skribent: Oktober 2007
Redaktør
 
Reputation point: 173
 
Indlæg: 5555
Tilmeldt: 18. jun 2006, 09:39
 
Styrkeliste
- Bænkpres: 206.00
- Squat: 250.00
- Dødløft: 272.00
 
Logbog: Ingen logbog
Galleri: Intet galleri
Kostplan: Vis kostplan



Hvorfor kommer der ikke sådan et svar, hver gang der spørges om noget :)
Brugeravatar
 
Reputation point: 0
 
Indlæg: 2314
Tilmeldt: 22. feb 2007, 16:33
 
Træner her: Power Gym
 
Logbog: Ingen logbog
Galleri: Intet galleri
Kostplan: Ingen kostplan



Det tænkte jeg også lige på :)
Brugeravatar
 
Reputation point: 0
 
Indlæg: 1131
Tilmeldt: 20. jun 2007, 17:42
Geografisk sted: Svendborg
 
Træner her: Langelands Body & Motionsklub
 
Styrkeliste
- Bænkpres: 155.00
- Squat: 200.00
- Dødløft: 210.00
 
Logbog: Vis logbog
Galleri: Intet galleri
Kostplan: Ingen kostplan



Fordi Thomas Jagd sikkert også har andet at lave :D Hehe.
 
Reputation point: 0
 
Indlæg: 678
Tilmeldt: 22. aug 2006, 21:39
 
Træner her: Klub Herkules Nordborg
 
Logbog: Vis logbog
Galleri: Intet galleri
Kostplan: Vis kostplan



Mange tusind tak Thomas! Lige præcis det jeg skulle bruge, det er perfekt..
Brugeravatar
 
Reputation point: 0
 
Indlæg: 2294
Tilmeldt: 20. jun 2006, 13:45
Geografisk sted: Sydney, Australien
 
Logbog: Vis logbog
Galleri: Intet galleri
Kostplan: Vis kostplan



Jeg tror han kunne opsnuse seriøsiteten i mit spørgsmål :wink:
Brugeravatar
 
Reputation point: 0
 
Indlæg: 2294
Tilmeldt: 20. jun 2006, 13:45
Geografisk sted: Sydney, Australien
 
Logbog: Vis logbog
Galleri: Intet galleri
Kostplan: Vis kostplan



Gozo skrev:Hvorfor kommer der ikke sådan et svar, hver gang der spørges om noget :)


argh vil nu sige der gøres lidt på området for at det kan lade sig gøre, hvis man kigger ordentligt efter..
Danmarks Stærkeste Mand 2014 og 2015

Vil du være stærkere, så skriv en PM til mig, tilbyder personlig hjælp og træning :)

Facebook: Mikkel Leicht
IG: mikkelleicht
Brugeravatar
StrongMan
 
Reputation point: 45
 
Indlæg: 7543
Tilmeldt: 4. nov 2005, 09:25
Geografisk sted: Thisted
 
Styrkeliste
- Bænkpres: 260.00
- Squat: 330.00
- Dødløft: 400.00
 
Logbog: Vis logbog
Galleri: Intet galleri
Kostplan: Ingen kostplan



Tilbage til Fitness & bodybuilding




Brugere online

Brugere der læser dette forum: Ingen tilmeldte brugere og 8 gæster