artikler/traeningsprogrammer/george-turners-10x10-program.html
Grunden til, at jeg gerne vil køre programmet, er, at jeg har haft gode resultater med at køre 10x10 på armene og nu gerne vil køre det for hele kroppen. Jeg synes 10x10 princippet er rigtigt fedt, men selve programmet synes jeg umiddelbart halter lidt - jeg kører helst minimum 30 set pr.træningspas, og jeg synes der mangler nogle vigtige øvelser og der er for lav frekvens på nogle muskelgrupper.
Derfor vil jeg gerne lige have lidt feedback på ændringer jeg har tænkt mig at lave ved programmet. Ændringerne er lavet med det udgangspunkt, at jeg gerne vil have ekstra fokus på arme og skuldre da de halter.
- Jeg har tænkt mig at køre triceps/biceps-supersettet med på dag 1.
- Derudover vil jeg træne noget mere skulder på skulderdagen, evt. lateral raises supersetted med front raises, og her tænker jeg bare at køre 5x10. Jeg havde også overvejet at lave flyes på skulderdagen, også bare noget 5x10-agtigt.
- Hvad siger i til at pulldowns ikke indgår i programmet..? Så vidt jeg har forstået skal man have et vertikalt træk med, og 8 uger uden dette synes jeg lyder som en dårlig ide. Derfor tager jeg også pulldowns med, og placerer dem på dag 2, da denne dag pt. kun er på 24 set sammenlagt.
Programmet bliver altså:
Dag 1:
Bænkpres 10 sæt x 10 reps
Bent over barbell rows 10 sæt x 10 reps
Biceps/triceps superset 10 sæt x 10 reps
Dag 2:
Squat 6 sæt x 10 reps
Leg curls 6 sæt x 10 reps
Dødløft 6 sæt x 6 reps (pyramid style)
Calf-raises 6 sæt x 10 reps
Pulldowns 5 sæt x 10 reps
Dag 3: off
Dag 4:
Seated dumbell skulderpres 10 sæt x 10 reps
Lateral raise / front raise supersæt 5 sæt x10 reps
Flyes 5 sæt x10 reps
Biceps/triceps superset 10 sæt x 10 reps
Dag 5: off
Hvad synes i - er det en god ide at tilpasse programmet og gi' den lidt ekstra gas, eller er programmet genialt som det..?
Jeg vil også meget gerne have feedback på om jeg har placeret mine ekstra øvelser hensigtsmæssigt, og feedback på min sammensætning af sæt/reps.
På forhånd tak






