Bruger login







Ugen der gik, uge 11, 2019
Apropos og dødløft!

Tilbudsguide, uge 12, 2019
Kalvemedister og mørk chokolade

Ugen der gik, uge 10, 2019
Arnold Classic 2019 og six pack!

Tilbudsguide, uge 11, 2019
Æg, kylling og jordbær!


Statistik

Vi har 55436 registrerede brugere. Nyeste registrede medlem er D97

Vores medlemmer har i alt skrevet 2026325 indlæg i 86500 emner

29 nye indlæg i dag


Online
I alt: 560
Medlemmer: 10
Skjulte: 2
Gæster: 548

Følg bodybuilding.dk på

APROPOS

Hammelstrup og doping
Hammelstrup og doping
Ulrik Scheibye | Dato: 6. mar 2012, 21:35

Så gik den ikke længere for Laura Hammelstrup, og når jeg formulerer det på den måde, er det ikke for at provokere – jeg har intet udestående med Laura Hammelstrup – men fordi det var begyndt at være tydeligt for enhver, at hun ikke var clean. Og clean eller ikke clean er nu engang et issue, som gang på gang vil dukke op, når man producerer resultater indenfor styrkesport eller bodybuilding. Vi ser det i træningsdagbøger og hører sladderen i centrene. Er den og den fra det ene eller andet center på noget? Eller kan resultaterne være opnået clean? Hvordan kan man vide det? Hvis det ikke er opnået clean, er det så i orden? Eller er det snyd? Og hvad med Laura Hammelstrup, hvad skal vi mene om hendes dopingsag?

Når man skal vurdere om en udøver er clean eller ej, er der nogle tommelfingerregler, der kan bruges, men som på ingen måde er definitive:

- Hvilke resultater har personen opnået i forhold til, hvor længe personen har trænet? (Har personen haft stor fremgang på kort tid?)
- Har personen gode gener?
- Er der fysiske tegn på dopingbrug?
- Hvor dedikeret træner og spiser personen i forhold til de resultater, der er opnået?

Inden jeg kaster mig over dette vil jeg lige gøre det klart, at jeg ikke vil komme ind på det moralske i at lyve om sin dopingbrug. Der er så mange mennesker, der ved så lidt om konsekvenserne af at bruge doping, at det må opfattes som forståeligt, at mange ikke vælger at være åbne omkring det – desværre.

Og så til sagen:

Første punkt giver sig selv for de fleste, der har en del erfaring i bagagen. Mange er sikkert blevet præsenteret for et billede af Ronnie Coleman eller andre professionelle bodybuildere fra en utrænet person med spørgsmålet: ”Tror du han har taget noget?” Og lad mig bare sige det som det er: Ja! Ronnie har taget noget. Ligesom alle pro BB’ere har. Det er en del af gamet. Ligesom toppen af dansk bodybuilding i næsten alle tilfælde har taget noget. Der er en grænse for, hvad man kan opnå clean – sådan er det. Når man kommer i centrene og ser folks resultater over en årrække, begynder man at få en fornemmelse for, hvad der kan lade sig gøre. Og dermed om, der er en sammenhæng imellem, hvor længe en person har trænet og personens størrelse. For det kan lade sig gøre, at opnå en rigtig god fysik clean. Det tager bare tid – for de fleste. Vokser en person lige pludselig med mange kilos fedtfri masse over kort tid – og har personen ikke haft held med det tidligere, så er det en indikation på brug af dopingstoffer.

Og det bringer os til punkt to, for der er forskel på folk. Nogle begynder at træne og vokser hurtigt. De var måske endda relativt veltrænede inden de begyndte at træne. Sune Bak – dansk mester i styrkeløft – bænkpressede 100 kg første gang han prøvede øvelsen uden nogensinde at have trænet andet end svømning – som 17 årig. Hvis Sune efter to års træning bænker tunge kilo tyder dette ikke nødvendigvis på doping, men på at han har et misundelsesværdigt genetisk fundament for øvelsen. Kig på underarme, lægge, kæber. Har en person store muskler, på disse svært trænbare steder, så er personen sandsynligvis veldisponeret for muskelvækst, og man må forvente at han eller hun vil kunne tage muskelmasse på relativt hurtigt.

Fysiske tegn på dopingmisbrug er ikke, som mange tror bumser eller, som Anti Doping Danmark i en latterlig kampagne for nogle år siden proklamerede, at man trænede i langærmet, med en makker eller nogle gange alene(!), men deciderede tegn såsom gyno hos mænd, eller for kvinder: Mandlige ansigtstræk og dyb stemme – begge tager dog en del år at få hos kvinder.

Dedikation giver næsten sig selv. Opnås gains med virkelig hård træning, hvor der bliver gået til den og bliver samme tilgang brugt i forhold til kost? I så fald er det mere sandsynligt, at der kan opnås gode og hurtige gains uden brug af ulovlige stoffer.

Under alle omstændigheder er disse punkter kun vejledende. Er der noget uldent ved alle fire punkter, så er der god grund til at have mistanke. Spørgsmålet er så, hvad man skal bruge sin mistanke til? Og er der overhovedet tale om snyd?

Efter min mening er der tre scenarier:

1) Personen stiller ikke op til konkurrence.
2) Personen stiller op i konkurrencer, hvor det er alment accepteret at, der benyttes doping.
3) Personen stiller op i konkurrencer, hvor doping ikke accepteres.

1)      I dette tilfælde er der  - igen efter min mening – ikke nogen grund til at tænke videre over det, medmindre man kender personen personligt. Det er op til folk selv, om de vil bruge doping. Man må gå ud fra, at de kender konsekvenserne. (En personlig note er, at man som clean udøver kan blive træt af at ens resultater bliver negligeret med et: ”Hvis du træner så meget, hvorfor er du så ikke ligeså stor som en eller anden?” Men da dette nok mere går på egen frustration over manglende store resultater, end andres ditto vil jeg lade den ligge her).

2)      Hvis personen stiller op i fx BB eller stærkmand, må det forventes, at de andre atleter er dopede. Ikke nødvendigvis alle sammen, men det er nu engang et faktum, at doping er alment accepteret i disse sportsgrene. Det svarer lidt til professionel cykling i de glade før-98-halvfemsere. Alle var på, og alle vidste at alle var på, og derfor var det accepteret at være på.

3)      Hvis man derimod stiller op i konkurrencer, hvor doping ikke accepteres, så er doping snyd. Hvis man i Danmark stiller op indenfor fx styrkeløft eller vægtløftning – idrætsgrene, hvor der er uanmeldte dopingtests, og hvor doping giver en stor fordel, så snyder man. Man snyder sine konkurrenter, man sætter sin klubs renommé på spil og man sætter sportens ry på spil.

Og hvad skal man så mene om Laura Hammelstrup? For det første er det – som det gerne skulle fremgå af ovenstående – det ikke overraskende at Laura er testet positiv. Lauras fremgang har været bedre end hvad man kan opnå naturligt, og den er kommet alt for hurtigt. Så hurtigt, at det ikke engang var relevant at kigge på de andre punkter. Ingen former for dedikation, kan anspore den slags resultater så hurtigt.

Har Laura snydt? Ja, ingen tvivl om det. Det betyder ikke, at hun er et dårligt menneske, eller at hun ikke er sød og rar. Det ved jeg intet om. Man kan imidlertid godt tillade sig, at have en kritisk og negativ holdning til det, der er sket. Det er ikke usædvanligt, at man i kølvandet på den slags sager hører udsagn som: ”Jeg gjorde noget forkert, undskyld, nu tager jeg min straf”. Det betyder ikke, at det er ok. Laura burde blive udelukket fra VL og SL på livstid, da hendes gains vil komme hende til gode resten af livet, og hendes resultater aldrig vil kunne sammenlignes med rene atleters. Det er også ok, at være sur over, at hun har løjet om sin dopingbrug, og at hun har bragt sporten i miskredit. Laura har uden tvivl enorme ambitioner, der har drevet hende – det må hun nu tage konsekvensen af sportsligt – der er imidlertid ingen grund til at synes, at hun også skal gøre det privat. Laura har med al sandsynlighed en stor karriere indenfor kvindelig bodybuilding foran sig, hvor hun kan konkurrere på lige vilkår med andre, hvis hun ønsker at fortsætte i samme stil.


Synspunkterne der præsenteres i dette indlæg tilhører forfatteren og afspejler ikke nødvendigvis synspunkter tilhørende bodybuilding.dk

Kommentarer


Kontroversielt emne i dag. Kommenter endelig.
Brugeravatar
 
Indlæg: 38
Tilmeldt: 26. mar 2008, 14:16
Geografisk sted: København
 
Træner her: Tårnby Styrkeløfter Klub
Lillerød Vægtløfter Klub
 
Logbog: Vis logbog
Galleri: Intet galleri
Kostplan: Ingen kostplan



Jeg er rørende enig. Og super lige at få banket tingene på plads, også for dem der enten har svært ved selv at tage et standpunkt i sådan nogle sager, eller dem der mangler noget information at basere deres holdninger på.

You did good son!
Brugeravatar
 
Indlæg: 2806
Tilmeldt: 12. aug 2009, 20:50
Geografisk sted: København Ø
 
Træner her: The Gym
 
Logbog: Vis logbog
Galleri: Intet galleri
Kostplan: Vis kostplan



Jeg forstår heller ikke den vage holdning DVF har til doping. Som styrkeløfter ryger man direkte ud når man tester positiv, bla. fordi den styrke og masse man har opnået vha doping ikke 8stik imod almen opfattelse) bare forsvinder så snart man stiller cyklen og vælger at tage bussen.
Brugeravatar
 
Indlæg: 11131
Tilmeldt: 30. dec 2009, 23:09
 
Træner her: The Gym
 
Logbog: Vis logbog
Galleri: Intet galleri
Kostplan: Ingen kostplan



Bliver hun ikke kun udelukket for VL i 2 år??
Mindes kun det er SL der lukker en ude for livstid.

"vil derfor blive udelukket i 2 år fra al idræt under DIF."

http://www.weightlifting.dk/da/Nyheder/2012/Marts/Dopingsag.aspx
 
Indlæg: 1725
Tilmeldt: 19. maj 2010, 09:23
Geografisk sted: Næstved (Aalborg)
 
Træner her: HGVS
Sportshøjskolen
 
Logbog: Vis logbog
Galleri: Intet galleri
Kostplan: Vis kostplan



Ved førstegangsforseelser mht doping indenfor styrkeløft bliver man også kun udelukket i 2 år.
Brugeravatar
 
Indlæg: 357
Tilmeldt: 20. sep 2005, 16:30
 
Logbog: Vis logbog
Galleri: Intet galleri
Kostplan: Ingen kostplan



Nej defacto straffen i styrkeløft er udelukkelse på livstid første gang. Men det må man ikke skrive officielt. Du kommer aldrig til at træne i en dsf klub igen hvis du er taget for doping - sådan er det bare
 
Indlæg: 1664
Tilmeldt: 16. feb 2012, 19:58
 
Træner her: HGVS
 
Logbog: Vis logbog
Galleri: Intet galleri
Kostplan: Vis kostplan



Det kommer an på klubbens egne vedtægter. De officielle retningslinjer er 2 års karantæne for førstegangsforseelser - fuldstændig som i VL.
Brugeravatar
 
Indlæg: 357
Tilmeldt: 20. sep 2005, 16:30
 
Logbog: Vis logbog
Galleri: Intet galleri
Kostplan: Ingen kostplan



Efter Frank Jørgensen sagen tror jeg du får svært ved at finde en kloub der vil have dig som medlem efter en positiv prøve (for anaboler).
Brugeravatar
 
Indlæg: 2648
Tilmeldt: 30. dec 2007, 01:49
 
Logbog: Vis logbog
Galleri: Intet galleri
Kostplan: Ingen kostplan



Poul -> Det er jeg slet ikke i tvivl om, man må bare forholde sig til de officielle retningslinjer. Man skal ikke pege fingre af reglerne indenfor VL og lovprise SL når de har samme officielle retningslinjer.

At realiteten så hedder at en dopingramt atlet ikke efterfølgende kan finde en klub at træne håber jeg da også gør sig gældende inden for VL.
Brugeravatar
 
Indlæg: 357
Tilmeldt: 20. sep 2005, 16:30
 
Logbog: Vis logbog
Galleri: Intet galleri
Kostplan: Ingen kostplan



Hun udelukkes fra DIF i to år, men så vidt jeg ved har DVF ikke taget stilling til hendes fremtid indenfor VL? De kan vel godt vælge at udelukke hende for livstid?
Brugeravatar
 
Indlæg: 629
Tilmeldt: 21. jun 2011, 08:06
Geografisk sted: 5000
 
Logbog: Vis logbog
Galleri: Intet galleri
Kostplan: Vis kostplan



I min optik bliver ting ikke legale, selvom flertallet accepterer det..
Brugeravatar
 
Indlæg: 491
Tilmeldt: 22. okt 2009, 10:14
Geografisk sted: Horsens
 
Træner her: WT Center
Fitness World Vesterbro
 
Logbog: Vis logbog
Galleri: Intet galleri
Kostplan: Vis kostplan



Monin>> Du tænker som tilfældet er med doping i BB og stærkmand?
Brugeravatar
 
Indlæg: 38
Tilmeldt: 26. mar 2008, 14:16
Geografisk sted: København
 
Træner her: Tårnby Styrkeløfter Klub
Lillerød Vægtløfter Klub
 
Logbog: Vis logbog
Galleri: Intet galleri
Kostplan: Ingen kostplan



Ved ikke hvordan reglerne er i DVF, men hvis men er blevet knaldet for doping i DSF er man udelukket fra landsholdet på livstid.

Fra vedtægterne fra DSF:
"Karantæne, som følge af dopingdomme, afgives på baggrund af D.I.-F.’s regelsæt.
En atlet, der tidligere er dømt for doping, kan efter endt karantæne ikke deltage på noget dansk
styrkeløftlandshold, hverken som aktiv, træner, dommer eller leder. Endvidere kan vedkommende ikke
efterfølgende kåres til årets løfter."
 
Indlæg: 113
Tilmeldt: 27. dec 2010, 20:08
Geografisk sted: Helvede
 
Logbog: Vis logbog
Galleri: Intet galleri
Kostplan: Ingen kostplan



Man kan desuden heller ikke sætte rekorder og alle ens gamle rekorder vil blive slettet
 
Indlæg: 284
Tilmeldt: 15. feb 2011, 16:35
 
Logbog: Ingen logbog
Galleri: Intet galleri
Kostplan: Ingen kostplan




Velformuleret, godt gennemtænkt og gode vinkler.
Du har efter min mening, fuldstændig ret og ser objektivt/diplomatisk på de forskellige sporte.
Spot on!

Godt skrevet, må nogen blive klogere.
 
Indlæg: 0
Tilmeldt: 30. nov 2011, 16:45
 
Logbog: Ingen logbog
Galleri: Intet galleri
Kostplan: Vis kostplan



Hej Ulrik,

Det var nu kun de magiske 100 kg jeg loeftede og jeg var dengang 17 år gammel og gik i 2G på gymnasiet.

Helt utraenet var jeg vel ej heller, da jeg kom med en traeningsbaggrund fra elitesvoemning, fra 9 år alderen. Vi traenede i svoemmesammenhaeng cirka 13 timer om ugen og selv om det ikke har noget med baenkpres at goere, så har det vel hjulpet styrkeudviklingen en smule.

Nogen synes at jeg startede på et hoejt niveau, meen helt vildt er det vel naeppe.

Jeg takker dog for roserne Ulrik :-)

Sune Bak

 
Indlæg: 757
Tilmeldt: 6. feb 2010, 21:42
 
Logbog: Vis logbog
Galleri: Intet galleri
Kostplan: Ingen kostplan



Hey Sune, beklager fejlen. Der må være blevet lagt 20 kilo til og trukket et år fra i hukommelsen, siden jeg hørte det. Hermed rettet.
Brugeravatar
 
Indlæg: 38
Tilmeldt: 26. mar 2008, 14:16
Geografisk sted: København
 
Træner her: Tårnby Styrkeløfter Klub
Lillerød Vægtløfter Klub
 
Logbog: Vis logbog
Galleri: Intet galleri
Kostplan: Ingen kostplan



Det er fanme Dumt at hun har valgt at ryge på sprøjten!
 
Indlæg: 838
Tilmeldt: 25. feb 2007, 18:16
Geografisk sted: Vestbjerg
 
Logbog: Ingen logbog
Galleri: Intet galleri
Kostplan: Vis kostplan



"Kig på underarme, lægge, kæber. Har en person store muskler, på disse svært trænbare steder, så er personen sandsynligvis veldisponeret for muskelvækst, og man må forvente at han eller hun vil kunne tage muskelmasse på relativt hurtigt."

Hvor ved man det fra? :)
Brugeravatar
 
Indlæg: 289
Tilmeldt: 4. sep 2011, 19:12
Geografisk sted: København
 
Logbog: Vis logbog
Galleri: Intet galleri
Kostplan: Vis kostplan




Tilbage til oversigten