Hej Alle med den pågældende erfaring.

Min kæreste snakker om at få et barn. Hun er mildest talt skruk, på grund af at "alle" omkring os har fået børn for nyligt.
Og nej, jeg kan ikke tale hende fra det. Og snart heller ikke udskyde det længere.
Hun er mildest talt i en tilstand af depression over det. Og efter hendes udsagn har jeg udskudt det i tre år.

Jeg har trænet fitness/bodybuild i otte år, og styrkeløft i nogle år også.
Jeg har meget stabil træning med meget få op eller nedgangs perioder. Og da jeg har opnået nogenlunde det jeg gerne vil, træner jeg pt. bare tre gange om ugen.

Min helt store bekymring omkring det med børn, er at alle omkring mig siger at træningen kan jeg godt glemme når jeg får børn. Jeg vil hverken have tid eller energi.

DET SKRÆMMER MIG!
Når jeg træner, kobler jeg HELT af, og jeg vil komme til at lide af omvendt anoreksi hvis jeg får tynde arme og lille bryst.

Min kæreste er faktisk meget forstående, og siger at jeg jo bare skal være glad for at hun ikke laver så meget i SIN fritid, og at jeg nok skal kunne træne som hidtil, bare jeg måske ændrer lidt på tidspunktet på dagen, og så er til stede, på mine ikke-træningsdage. Men holder det nu, når ungen en gang for alle, er kommet til verden!?

Hvad er jeres erfaringer? også gerne kvinders synspunkt?
Jeg frabeder mig useriøse svar, da dette er meget alvorligt for mig.

Flyttet.

EJ NU HOLDER GALSKABEN FANDEMEEDDERMENENENEMENEME!

Vil du have et barn eller ej?

Eftersom at din kæreste er helt vild efter at få et barn, vil du da sagtens have mulighed for at tage ud at træne, barnet vil nok højest sandsynligt ikke være til at tage fra hende. Men hvis du ikke har lyst til at få børn, eller på noget tidspunkt får lyst til det, så sig det til hende, så hun ikke spilder tiden på dig.

Jeg har 2 små tøsser, på henholdsvis 2 og 4 år, og min træning er sgu ikke gået i stå pga. dem.

Der er dage hvor man møder i centret, med 4 timers søvn i bagagen, hvor intet spiller, vægtene er for tunge - og det er en sejr i sig selv, at man overhovedet tropper op - men man overlever.

Der kan sagtens være tid til begge dele - for mit eget vedkommende, er træningen det frirum som du selv nævner.. ..og behovet for det bliver ikke mindre når man får børn. Hvis kæresten har forståelse for din træningsiver, så skal hun nok give dig plads til din træning - bare husk at 'betale tilbage', så hun også får sine pauser.

Med en udtalelse som "Og nej, jeg kan ikke tale hende fra det. Og snart heller ikke udskyde det længere." syntes jeg ærlig talt du skal lade være - og i øvrigt melde klart ud overfor din kæreste, det er forhelvede ikke en ny bil det drejer sig om...

Tag det som en mand, fyr krudtet af. Træningen går sku ikke i stå af at få unger, har selv hytten fuld, og har da både overskud til at arbejde, træne og være far.

SumQuodEris skrev:Med en udtalelse som "Og nej, jeg kan ikke tale hende fra det. Og snart heller ikke udskyde det længere." syntes jeg ærlig talt du skal lade være - og i øvrigt melde klart ud overfor din kæreste, det er forhelvede ikke en ny bil det drejer sig om...

Lige præcis. Lyder ikke til du er klar til at få børn.

Tag dit liv som en bulk/cut periode. Cut i en kortere periode på 4 måneder ad gangen, hvor du bruger meget mindre tid og energi på dine børn, efterfulgt af en 7-9 måneders Bulk periode, hvor du ikke slipper dem af syne, og bruger alt din tid og energi på dem.

Livet går altså ikke i stå fordi du får et barn.

Men hvis du sætter dig selv højst så lad være, og så burde du have nosser nok
til at pakke dit tøj så din kæreste kan finde en anden der gerne vil have børn.
EOD.

Der er et par stykker her, der nok burde have lyttet til delen om at jeg frabeder mig useriøse svar.
Mine personlige overvejelser omkring at være klar eller gammel nok, eller i det hele taget, ønsket om at få børn, vedkommer slet ikke tråden her, da jeg har postet den under træningsrelateret, og dermed KUN HANDLER OM at høre erfaringer omkring, om det kan lade sig gøre at få tiden til træningen, stadig. (Så mange tak til de få, der gav en positiv og relateret tilbagemelding ;-)
-Til de andre negative røvhuller der åbenbart troede jeg havde brug for vejledning om hvorvidt jeg overhovedet har LYST til at få børn, bland jer udenom den del af mit liv. Det er ikke dét min tråd handler om. Og beklager hvis jeg ikke udtrykte mig klart nok.

Pointen er at jeg har udskudt det lidt, da vi begge er forholdsvis unge, og jeg (hvilket mit spørgsmål går på), er i tvivl om hvorvidt jeg ville få tid til min træning hvis jeg bare accepterer dét at få børn nu og hér, fordi det ville gøre hende glad igen. Og jeg ikke føler at jeg ville kunne slippe min træning nu.

Så alt dét om at pakke kufferten; nej hun er IKKE ledig. Vi skal have børn før eller siden, uanset hvad. For der er ikke noget jeg ønsker mere.

Du har da ellers en dejlig og behagelig måde at kommunikere på.

Hvis du har trænet i 8 år uden op- og nedture, så synes jeg at du skal overveje en anden hobby - det er trods alt meningen at man skal blive stærkere/flottere/noget andet af at træne.

Det er en stor omvæltning i ens hverdag at få børn, og der går megen tid med det i starten. Man skal lige vende sig til det, og når det er ens første barn er der en hullens masse spørgsmål. Men jeg ser ikke hvorfor du ikke sku kunne komme ned og river i lidt jern. Kan godt være din kærste siger Lige nu, at du ikke ska lægge om på din træning, men det kommer man til lige i starten, ind til det hele bliver hverdag igen. Er man så uheldig at få et barn med kolik, er jeg næste sten sikker på man godt kan vinke farvel til sin træning. Men igen, man kan ikke sige hvordan det vil gå lige dig. Der er så meget man ikke kan være egen herre over, og lige dette er en af dem. Og som sagt jeg har selv to tøsser, og jeg får det til at funger fint.
Pøj med det.

Det handler om at prioritere og at planlægge.
Dit liv bliver anderledes, men ikke værre, at at få børn.

Jeg har selv 3 små børn og den 4. kommer til december.
For mit vedkommende må jeg benytte weekends og ellers træne om aftenen, når de små er puttet.
Dette er meget nemmere nu hvor jeg er homegymmer og kan udnytte de huller der er i skemaet.
Plus jeg sparer transporttiden til/fra gym.

Så det er B-S at du behøver stoppe træne bare fordi du får et barn.
Skulle du være så uheldig at få et barn med kolik, kan der være en periode i starten, typisk et par mdr, hvor nattesøvnen kan lide. Dog er det kvinderne der lider mest unde dette i de fleste forhold. De vil være en fordel at dele byrden så en sover og en har vagten, så der er en der er frisk hele tiden. Træn på din friske dag, så går det.

Tre gange ugentlig træning er jo heller ikke så vanvittigt meget. Der er da mange fodboldspillere, politikere og chefer, der kan holde den kørende med barn og familie. Det handler blot om prioritering. Hvis du i forvejen arbejder 60 timer om ugen og har en masse ting du hellere vil end at træne, så kan det nok blive problematisk, men det er ikke min opfattelse.

Jeg er jo et af de negative røvhuller, og hvis du vitterligt tror at det løser noget
og at du kan gøre hende glad igen ved at give hende et barn nu, uden at du selv
er klar, hvilket du åbenlyst ikke er, så vil det med garanti fucke jeres forhold op,
især hvis du viser hende at din træning er vigtigere for dig end dit barn. Bozo...

selvom dit indlæg skriger til himlen på grund af andre ting, vil jeg alligevel lige sig at man sagtens kan træne tre gange i ugen, selvom man har børn...