En af mine gode makkere er instruktør i Fitness World, han er godt uddannet og ved hvordan man skruer et program sammen, er godt inde i kost og ernæring, restitution og oveni købet dygtig til at vejlede, forklare og coache i teknik, progression, skadebehandling og hele lortet. Han har høje ambitioner på kundernes vegne, vil helst af alt lære nybegyndere en ordentlig teknik og tilgang til basisøvelser med frivægte og derefter hjælpe dem med at costumize deres træning, til at passe til hvilket mål de nu måtte have med den.. - om det så er BB, SL, OL, support til anden sport eller bare at komme i form.
Problemet er bare at 80% af de mennesker der kommer i FW o.lign, ikke er interesserede i sidde på skolebænken, og blive belært af en ung mand (eller, oh skræk! en kvinde!) som vil have dem til at lave svære ting, der er hårde og gør ondt. Klassikeren er altid standard-spørgsmålet, når han viser dem en kropsvægt - eller frivægtsøvelse: "er der ikke en maskine, der kan gøre det der?" Og kunden har jo, i et kommercielt center, altid ret. Så når fyren virkelig gerne ville lære sin kunde at køre dragon-flags, ender de alligevel i ab-crunch-maskinen, og når han forsøger at fortælle dem om fordelene ved The Mighty Squat, ender han med at skulle placere dem i leg-extensionen, eller måske leg-pressen - hvis han er heldig. Periodisering og progressions-principper er for indviklede, og næsten alle pigerne er bange for tunge vægte - fordi så blir de jo STORE, og det er de sandelig ikke ude på, og nejnej, det nytter ikke at forklare dem at dette ville kræve ekstern tilførsel af testosteron, for de har jo set BILLEDER af kvindelige BB'ere, og disse er jo nærmest MÆND!
Stakkels fyr.. - men hey, som han siger "Det er trods alt et arbejde, og sådan et skal man jo være glad for.. "
.. eat, drink, fornicate, defecate, dream, dance, die.