Magic-MJ-Music skrev:Jeg er begyndt at træne af samme grund som så mange andre.
Fordi jeg havde det dårligt med mig selv. Jeg glemmer aldrig i folkeskolen
(5/6 klasse) da jeg var inde hos skolesygeplejersken og få målt min højde og vægt
hvor hun derefter sagde at jeg var ude i den overvægt der hed det ekstreme. Det
er sgu noget der virkelig sætter sig. Det betyder selvfølgelig at jeg
blev mobbet hele min barndom og det er stadig noget man kan mærke der sidder i psyken i dag og altid vil være der. I stedet for at tage kampen op, spise sundt og lave
noget mere motion noget før, kompenserede jeg for det ved at lukke mig inde og trøste
mig selv ved at spise.
Men efter at have været inde hos skolesygeplejerske tog tingene sig da også en drejning.
Jeg tabt mig, lavede motion osv. og nogle år senere begyndte jeg at vægttræne seriøst. I dag 8 år senere er jeg uden tvivl stolt af mig selv, og jeg får tit komplementer fra folk fra den tid.
I dag er der ingen der tur mobbe mig. mit hårde arbejde,dedikation og komplementerne er der ingen skal tage fra mig !
Jeg har selv været i nogenlunde samme situation. Efter at min familie gik i opløsning, pågrund af skilsmisse, kompenserede jeg også for den mangel på tryghed, og ansvar der blev krævet af mig i en meget tidlig alder, ved at lukke mig inde og trøstespise.
Gennem hele min folkeskole tid, syntes jeg at undgå og se virkeligheden i øjnene. Jeg var klart overvægtig, og det påvirkede mig psykisk. Ingen fortalte mig hvordan det var muligt at tabe mig.
Men efter noget tid valgte jeg at tage ansvar for mine egne handlinger.
Jeg er ikke længere uvidende om mad og min krop. Efter at jeg havde tabt mig var/er jeg selvfølgelig glad for mit resultat. Men ikke tilfreds. Jeg har konstant den tanke at folk i fremtiden skal kunne kigge på min krop med misundelse. Jeg har ikke lyst til bare at have en middelmådig krop, jeg vil derimod gerne skille mig ud. Dog med måde.
Jeg har det dog sådan, at jeg ikke synes om de komplimenter jeg fik da jeg havde tabt mig. Jeg ønsker ikke folks accept. Da det virker som om, at de kun vil acceptere mig da jeg har tabt mig. Det gælder selvfølgelig ikke for mine venner, da de jo også var venner med mig før i tiden.
I bund og grund har al træningen hjulpet på min selvtillid, hvilket jeg synes er det vigtigste. Udover det synes jeg også at vægttræning er noget af det sjoveste, og jeg nyder at træne. Men min usikre personlig gør at jeg også nyder at følge en kostplan, for at være sikker med mig selv at jeg gør det rigtige.