Det hele startede engang jeg var på ferie, og jeg hørte at min far havde fået konstateret type 1 diabetes. (insulin krævende). Jeg var selvfølgelig meget nede over det i lang tid, men jeg begyndte at vende mig til at spise meget sundere. Efter et par måneder sagde min far til mig at ”insulin faktisk er doping” – jeg syntes det var super cool at være så tæt på sådan noget stads
Et par dage efter søgte jeg på nettet, og fandt personer som var meget overraskede over hvor hurtigt man blev stor af det.
Dum og ung som jeg er / var, sagde jeg til mine nærmeste venner at jeg tog doping, selvom jeg ikke gjorde på dette tidspunkt, for at få lidt mere opmærksomhed. – som jeg også gjorde.
Efter lidt tid, begyndte jeg at tage mit første skud efter træning. Det var fuldstændig vildt og sindssygt, og jeg blev selvfølgelig meget bange, mange timer efter, men jeg mærkede dog ikke det mindste.
Efter en uge, jeg havde taget det første skud, begyndte jeg VIRKELIG at læse om det i mange, mange timer og jeg fandt ud af jeg kunne være død nu. Fuck et held, eller hvad jeg skulle sige.
I dag tager jeg stadig insulin max 2 gange om dagen. Jeg holder pause hver anden måned, for ikke at risikere at jeg får sukkersyge. Jeg tager max 3 doser.
Jeg har prøvet at føle hvordan det føles at få et insulin chok, derfor har jeg altid en sodavand i nærheden.
I dag har jeg været på insulinkur i ca. et halvt år og jeg ikke hensigt i at stoppe med det i den nærmeste fremtid.
Jeg er i dag kun 15 år.
176 cm høj
Vægt før: 54
Vægt nu: 65
Cm. om skulder før: 85
Cm. om skulder nu: 97 cm.
(Ikke kigget efter stavefejl. Tilgiv mig ;))
Jeg skal stadig slå fast at jeg ikke opfordrer nogen til at tage insulin!
Hvis nogen kun vil kunne med kommentar som ligner "Du er sindssyg", skal du ikke skrive, tak!