I alt: 1012
Medlemmer: 2
Skjulte: 0
Gæster: 1010
Aight, I må virkelig gøre jer umage for at lave de bedste billeder ud fra mine beskrivelser. Det her var i sandhed en mindeværdig drøm. Detaljeret, spændende, fantasifuld.
Ja. Drømmen starter simpelt ud, jeg sidder på gymnasiet i et klasseværelse, vi sidder en gruppe drenge og diskuterer et eller andet, hvor en af os pludselig stopper hele samtalen, og det er som om lyset i værelset bliver dæmpet, alle fokusere på ham, som om han skal til at fortælle en gyserhistorie. Han starter sådan;
"Nå, drenge. I ved vel, at Mr. Mansons skolen også er en del af vores pensum?.."
Han fortsætter, jeg går fordi det lyder fucking dumt, og jeg tænkte han var ved at lave en joke, uden egentlig at vide hvad den her Mr. Manson skole var for noget. Jeg ser de andre samle sig mere og mere om ham og råbe "wow seriøst!!" og "fuck, det er vel din spøg?".
Pludselig sidder jeg i en bil med nogle fra min klasse, vi er på vej et eller andet sted hen. Der er meget mørkt, en typisk vintermorgen kl 6, føler mig meget comfortable i denne varme bil, hvor vi sidder en 3-4 stk. og en lærer foran. Gutten fra før i min klasse, der fortalte om Mr. Manson skolen, sidder ved siden af mig. Han sidder sammenkrøbet mod vinduet af bilen, og jeg spørger ham hvad han har gang i. Han spørger mig, om jeg ikke hørte efter hvad han sagde? Så får jeg ellers en god beskrivelse af det hele:
"Mr. Mansons skolen er kendt for at være mystisk og fantasifuld. En gang i 80'erne, var der en tyk pige der blev halshugget af nogle dværge, fordi hun besad dårlig karma... dette er et billede af hendes familie nu"
Han tager et stort maleri ud af sin jakke (ikke noget jeg sætter spørgsmåls tegn ved i denne drøm) og viser mig et billede af to udmagrede personer der stirrer koldt og direkte på hvemend der kigger på maleriet. De var udmagrede, baggrunden var mørkegrøn, deres iris helt sorte, og pupiller hvide. de var iført begravelsestøj, og var identiske, på trods af forskelligt køn.
På dette tidspunkt tager jeg mine øjne til mig mens jeg er ved at gå helt fra forstanden over det her billede, det havde en hvis effekt på mig. Jeg kigger over på ham, der sidder i den anden side i bilen. Han sidder og smiler og siger "hva så?" Han opmuntrede mig, så vi førte en mindre dialog, indtil den anden creepy dude prikkede til mig og hviskede "Tit forsvinder folk før vi overhovedet kommer over på skolen.." og på dette tidspunkt kravler han nærmest oppe på min skulder, jeg skubber ham væk, kigger over på min anden side og den anden fyr er pist væk.
Vi er endelig ankommet til stedet, sneet og mørkt, da vi kører igennem deres port føler jeg en stærk tung luft flyve igennem hele min krop, det er virkelig ubehageligt, og jeg vrider mig lidt. Den underlige fyr fortæller mig at det er helt normalt, og at jeg har endnu mere i vente.
Vi bliver alle hyrdet som får ind i en forsamlingssal, som ser meget normal ud. Atmosfæren er dog meget dyster, kold og spøgelsesagtig. En lærer byder os velkommen, forklarer os at denne skole ikke er helt normal, og vi sagtens kan forvente det mest uventelige. Lidt Harry Potter agtigt.
Vi bliver delt ind i grupper og er 5 mand om et ret kæmpe værelse, der er mega nice indrettet, stue og køkken i et, kun separeret lidt af en halvmur, som er virkelig classy hvis i spørger mig. Så jeg var vild med det. Desuden, lige udenfor vores stue, bag en gennemsigtig glasdør, havde vi en kæmpe svømmehal for os selv. Det var fucking flot og fantastisk, specielt fordi farverne fra det klorfyldte vand gav resten af vores bolig en speciel farve. Vi besluttede os for at lave mad. Jeg tog nogle æg ud (for the protein) og begyndte at stege dem, og da jeg vente ryggen til i 2 sek. var de pludselig 4 gange så store. Hvis det er hvad overraskelser vi har i vente, bliver jeg glad for at være her, tænkte jeg.
Vi åd og hyggede, og besluttede os dernæst for at tage en svømmetur. Alle springer i, bla bla, good times, vi sjasker rundt, og pludselig.. mens jeg har en 'hold vejret længst' competition med en, hører vi en voldsom lyd under vandet, minder mest af alt om en sonarlyd. Som en kæmpe blåhval. Vi kigger begge til siden og ser nu en kæmpe hvallignende tingest (på størrelse med en blåhval, for sure) der kigger direkte på os. Hvalen er dog ikke normal, istedet for kød og blod har den en geleagtig og transparent krop, akkurat som en goble. Vi skynder os allesammen ud af vandet i en fart, er skideræde og fatter ikke hvad der lige skete.
Vi sidder alle i stuen. What just happend. Ingen snakker. Vi ser stadig hvalen svømme rundt ude i vores ellers elskede svømmehal. En lærer åbner døren til vores 'bolig' og siger vi skal møde til en disciplin nu. Vi begynder ihærdigt at pege ud på hvalen i vores svømmehal, men læren sukker blot. Han forklarer os, at vi skal møde op vha. vores personlige vandskakt. Han lukker døren igen, og jeg tænker "what the hell" og åbner en lille lem til et gult rør, som er ret snævert og ser ud til at føre laaangt ned, men den var ikke ud i en lang køre selvfølgelig, ellers ville vi brække alle lemmer. Jeg sprang ned i den, der flød lidt vand så man skred bedre.
Mens jeg rutsjede gennem røret, tænkte jeg, at man ville dø før turen var omme hvis man led af klaustrofobi. Jeg kan høre de andre er liiige bag mig, jeg prøver at sætte farten op fordi jeg ikke har lyst til de lander i ryggen på mig.
Efter en 4 intense minutter som føltes som 30 sek, lander jeg i et større gult rum der stadig er meget snævert og en anelse for lavt til man kan rejse sig op i det. Jeg kan høre der er en på vej lige ind i min ryg, og BUM bliver jeg skubbet en meter fremover, min første indskydelse var at det var en tyk person, fordi jeg ikke blev ramt hårdt som sådan, jeg kigger mig tilbage, og ser da en grim, grim trold der har lange øre, stor mave og grimt tøj på. Dens hud er grisefarvet med små utydelige vener overalt på kroppen og den har det grimmeste, sadistiske smil jeg nogensinde har set. Jeg går med det samme i forsvarsposition (kryber mig op af den anden ende i rummet), kigger rundt efter et objekt eller lignende til at forsvare mig med, men da jeg vender mig om mod trolden igen er den væk, og nu står alle mine rumboer i rummet med mig.
"Der er jo ingen vej ud" begynder en at sige. Pludselig bliver der åbnet for en sluse, og tusinde slags mærkelige dyr braser igennem den smalle åbning, der kommer alligatorer som går på fire ben som en hund, egern der slanger sig rundt, biller der har ben som et menneske, fisk der flyver ind i ansigtet på en - kort sagt, en masse mærkelige ting.. Dyrene er der kun en 2-5 sek, før de går ud igen. Uden nogen stiller spørgsmålstegn, går vi gennem samme åbning som dyrene gjorde.
Vi kommer forsent til vores disciplin, og alle de andre elever går glad rundt og har fanget et eller andet, som iøvrigt var hvad disciplinen gik ud på. En af mine venner kommer forbi med en kæmpekrabbe, som om det var hans trofaste Pokémon, han går og kæler for den i sin favn, mens han sætter den helt op i ansigtet på mig, den her grimme store fede sorte krabbe, med enorme kløer og fucking hugtænder, og jeg siger til ham, at han er en nar.
Pludselig lyder der, noget som minder om et jordskælv, og hele den enorme bygning rasler. Lærene går i panik, men prøver at virke rolige. De ved godt der er noget galt. Vi bliver alle skubbet sammen og får nogle hurtige instrukser. Jeg hører slet ikke efter, jeg er nok en 4-5 meter fra alle de andre. Jeg står og kigger ud gennem et enormt vindue, som må være en 50x50 meter. Udenfor er der dækket af sne, der går en kæmpe bakke op næsten lige udenfor huset, og jeg ser nogle små skabninger kigge op fra bakkens toppunkt. De glor meget usikre, nysgerrige men også bange, og her tænker jeg på rumpenisser.
Pludselig stormer der en HÆR af små skabninger, nogle større end andre though, ned over den her bakketop, i et hastigt tempo, det siger klik i mit hoved og jeg stormer ud af huset mens jeg bag mig hører den her kæmperude blive fuldstændig ødelagt af denne enorme hær - jeg ved nu de er indenfor. Der er meget kaos over det hele, folk løber bare rundt og nogle ligger døde i hjørnerne. Jeg løber alt hvad jeg kan kan, over i en kirke, hvor døren ser ud til at være åben. Her sidder den mærkelige fyr fra før, fra min bil på vej over til dette rædselssted, på knæ oppe ved alteret og remser nogle latinske sætninger, i en meget rytmisk facon. Jeg løber over for at stoppe ham, men så slutter drømmen. Altid ved klimaks, pretty boring.
ja hehe tak!! ja 
