min psyke er min værste modstander!!

nisse nisse nisse

Hej frode, jeg er i tidspress, men synes jeg vil lufte denne tanke for dig: Der er forskel på dedikation og afhængighed. På mig lyder det mere som en slags tvangstanker. Jeg dyrker selv bodybuilding og anden sport på højt niveau (hvilket kræver 'vinder'mentalitet) men det hindrer mig ikke i at have et socialt liv. Det handler om planlægning.

nissemand

Det er vildt at du kun tænker på bodybuilding 24/7, og intet andet. Jeg har det overhovedet ikke som dig, men jeg prøver at sætte mig ind i det alligevel.
Prøv at tænke på din fremtid. Vil du have en gudeskøn krop og kun have overfladiske forhold og venner, som alle er væk lige pludselig? Eller en okay krop(som nogle af os andre :mrgreen:

) og en kone og nogle børn du kan dele alt med resten af dit liv?
Det er nok ikke den store hjælp, men alligevel lidt at tænke over.

hej frode. jeg har det på næsten samme måde. så du er ikke alene, om at have det sådan

hehe.. tak for svaret stiv..

jeg kan sagtens se fornuften i det du siger..

bryder mig bare ikke om middelmådighed.. jeg er lidt en "enten eller" person!

frode(llcoolj) skrev:hehe.. tak for svaret stiv..

jeg kan sagtens se fornuften i det du siger..

bryder mig bare ikke om middelmådighed.. jeg er lidt en "enten eller" person!

Det er da altid noget, at du kan se, at du har et "problem". Kan du ikke bare sætte tid af til noget andet uden at tænke på BB?
Kan du ikke smide nogle billeder ind på sitet. Du lyder jo til at være noget af en fighter, så det kunne være spændende at se =D>

frode(llcoolj) skrev:hehe.. tak for svaret stiv..

jeg kan sagtens se fornuften i det du siger..

bryder mig bare ikke om middelmådighed.. jeg er lidt en "enten eller" person!

Det handler ikke om middelmådighed. Se sådan her på det. Jeg er moderat ryger. Jeg ryger fordi jeg kan lide det - andre ryger fordi de ikke kan lade være. Når jeg har knaldet min chick nice and thorough har jeg mega LYST til en smøg. Når nogen mennesker har spist, SKAL de have en smøg. Der er kæmpe forskel på om man VIL noget, eller SKAL noget. Hence dedikation kontra afhængighed.
Du bør overveje om ikke du er ved at glide over i den forkerte grøft. Udfra dit sprogbrug og din reflekteren oven din situation, virker du som et fornuftigt menneske og hvis du sætter dig ned og tænker din livsstil igennem vil du nok indse at trods du netop stiler efter perfektion (inden for bodybuilding), så ofrer du alt andet. Er det ikke ret middelmådigt ikke at have nogle sociale egenskaber?

frode(llcoolj) skrev:hehe.. tak for svaret stiv..

jeg kan sagtens se fornuften i det du siger..

bryder mig bare ikke om middelmådighed.. jeg er lidt en "enten eller" person!

Du lider af ortoreksi... Du skal snakke med en klinisk psykolog eller en psykiater. Længere er den ikke...

Når du snakker om middelmådighed, så tænk lige over at det gælder flere aspekter i livet. At være så besat af en træningsform, som man alligevel ikke kan konkurrere i succesfuldt uden at skulle tage krudt, at man smadrer resten af sit liv med det er da middelmådigt eller måske endda lidt stakkels. Det er ikke noget jeg skriver for at disse dig, men fordi du skal vågne og lugte kaffen NU!

måske du skulle overveje at droppe din kostplan også bare tænke over hvad du spiser, så du kan tage ud med vennerne

BOOBS skrev:måske du skulle overveje at droppe din kostplan også bare tænke over hvad du spiser, så du kan tage ud med vennerne

Du har ikke forstået problematikken - han kan ikke droppe sin kostplan.

Man kan vel kun sig at når man dedikerer sig til at løfte vægte, bliver man nød til at ofre rigtig meget. Venner, familie, byture og ligegyldighed. Men køb en køletaske og noget tupperware, så kan man godt komme lidt ud.
Du træner vel heller ikke hver eneste dag..???

Bay skrev:
BOOBS skrev:måske du skulle overveje at droppe din kostplan også bare tænke over hvad du spiser, så du kan tage ud med vennerne

Du har ikke forstået problematikken - han kan ikke droppe sin kostplan.

jo det har jeg forstået. men hvis han ikke slipper en af tingene kommer han aldrig ud af problemet, derfor må han blive nødt til at sige farvel til sin kostplan sådan som jeg ser det. så han har mere fritid så må han få en til at hjælpe sig med det.

hvis han hverken kan droppe kosplan eller træning så blir problemet aldrig løst.

BOOBS skrev:
Bay skrev:
BOOBS skrev:måske du skulle overveje at droppe din kostplan også bare tænke over hvad du spiser, så du kan tage ud med vennerne

Du har ikke forstået problematikken - han kan ikke droppe sin kostplan.

jo det har jeg forstået. men hvis han ikke slipper en af tingene kommer han aldrig ud af problemet, derfor må han blive nødt til at sige farvel til sin kostplan sådan som jeg ser det. så han har mere fritid så må han få en til at hjælpe sig med det.

hvis han hverken kan droppe kosplan eller træning så blir problemet aldrig løst.

Det kan han ikke. Hvis det er så galt som det lyder - så er behandling den eneste vej ud af problemmet som Incognito skriver.

Bay skrev:
BOOBS skrev:
Bay skrev:
BOOBS skrev:måske du skulle overveje at droppe din kostplan også bare tænke over hvad du spiser, så du kan tage ud med vennerne

Du har ikke forstået problematikken - han kan ikke droppe sin kostplan.

jo det har jeg forstået. men hvis han ikke slipper en af tingene kommer han aldrig ud af problemet, derfor må han blive nødt til at sige farvel til sin kostplan sådan som jeg ser det. så han har mere fritid så må han få en til at hjælpe sig med det.

hvis han hverken kan droppe kosplan eller træning så blir problemet aldrig løst.

Det kan han ikke. Hvis det er så galt som det lyder - så er behandling den eneste vej ud af problemmet som Incognito skriver.

ja så man han gå til en som kan hjælpe ham.

Jeg synes nu ikke det lyder så slemt???? Han er vel bare crazy med at træne og med sin krop, og så må alt andet komme i anden række. Man går vel heller ikke til behandling fordi man hellere vil sidde derhjemme og lave lektier mens de andre i klassen er til fest. Det handler vel bare om at prioritere for at nå de mål man har sat sig... Hvis hans mål er gude kroppen så må han hellere erkende at han må ofre rigtig meget. Sådan er det bare med alt synes jeg.

`BALLE´ skrev:Jeg synes nu ikke det lyder så slemt???? Han er vel bare crazy med at træne og med sin krop, og så må alt andet komme i anden række. Man går vel heller ikke til behandling fordi man hellere vil sidde derhjemme og lave lektier mens de andre i klassen er til fest. Det handler vel bare om at prioritere for at nå de mål man har sat sig... Hvis hans mål er gude kroppen så må han hellere erkende at han må ofre rigtig meget. Sådan er det bare med alt synes jeg.

Hvis det er slemt nok til at han synes det er problem han ikke kan konmtrollere, så er det et problem der er stort nok til at det er værd at behandle. Lige meget om du så synes at konsekvenserne af sådan er liv er til at overskue.

Nu er der også lige den forskel at der rent faktisk at mange der har fået noget godt ud af at gøre noget ud af sin uddannelse, hvor det her i danmark nok kan tælles på een hånd hvor mange der reelt har fået noget godt ud af at knække jern, så din analog holder ikke helt.... Iøvrigt så ved både du og jeg at det meningsløst at gå så meget op i sin træning og kost, hvis man ikke har tænkt sig at forsøge at blive pro BB'er eller stærkmand (underforstået at tage krust og blive meget større end man kan blive naturligt), for ens resultater vil altid kunne matches på få måneder af en talentløs abekat der gider tage 2 g test i ugen.

Maybe, Prøvede måske bare at muntre ham lidt op.

Hvis jeg kunne, ville jeg leve på samme måde som dig, dvs. efter kostplan osv., og jeg forstår dig fuldt ud at du ikke ville med på den bustur, fordi du ville miste kontrollen over din tilværelse. Ikke vælge præcis hvad du skulle spise, ikke kunne træne, og hvis du har det sådan som jeg tror du har det, er det faktisk noget af det du frygter mest.

En løsning kræver i høj grad at du er indstillet på at skulle 'trappe ned', om man så må sige. Det kræver hjælp, og det kræver at du vænner din mentalitet til, at det er helt okay at køre lidt af sporet til tider med hensyn til maden. Du skal ikke arbejde imod din psyke, du skal arbejde med den. Jeg håber du forstår :wink:

Nu har jeg psykologi, så kan prøve at give dig lidt råd, så godt jeg nu kan.

Det lyder som om, du har noget man kan kalde ovre i megareksi, for du har problemer med at give slip på det og din dedikation er blevet mere en afhængighed og overdreven psyke. Det er helt fint at have vindermentalitet, men det kan blive for meget, som det virker til i dit tilfælde.

Hvis du vil kan man gå til psykolog med det, men det må du selv bedømme om du vil. Jeg vil tro du skal gå ind og ændre din adfærd, så du ikke føler dig tvunget til det på samme måde.

Det er svært at sige i hvor høj en grad det påvirker dig. Men jeg synes nu det virker ret slemt. Især når det går ud over dit sociale liv på den måde du siger. Det er vigtigt du kan priotere mellem træning og livet ved siden af. Det er en fin grænse.

Ved ikke helt hvor meget det her kan hjælper dig. Men synes du skulle prøve at snakke med en proffessionel psykolog om det, hvis du mener der er behov for det. Der findes flere hjemmesider på nettet hvor du kan stille spørgsmål om det, ganske gratis og gratis telefon linier. ADD kan man også stille spørgsmål og dette emne om.

- Nu har jeg kun psykologi på C, så det er begrænset hvor meget jeg kan hjælpe

Som der bliver sagt længere oppe bør du slappe lidt af fra træningen. Det kan du passende gør her i pinsen. Synes du skal kigge på hvad du allerede har opnået, og hvorfor du træner?
Hvad ville der sker hvis du sprang en trænings gang eller 2 over? Har lige set din profil, og du er som jeg ser det stor. Det er også vinder mentallitet og psyke hvis du springer en trænings gang eller 2 over :wink:

Hvis vi tænker dybbere over det er der reelt ingen grund til at træne. Vi har ikke brug for alle de muskler og looket er ikke noget man score på. Bare lige en noget man burde tænke over, hvis man er BB´er eller ST´er.
Velvære kommer indefra og ikke udefra. Du skal være bedre til at gøre det du intuitivt har lyst til her og nu, og ikke hvad du burde-skal gøre, ellers slapper du aldrig af. Du kan også sætte en dag eller et par timer af, hvor du ikke skal andet end det du lige præcis vil, hvor du ikke arbejder, har pliget osv. Håber det hjalp

frode(llcoolj) skrev:hey jeg håber dette indlæg vil blive taget dybt seriøst..

jeg er en knægt på 19 år som træner 5 gange ugenligt..spiser rigtigt og meget.. drikker ikke alkohol overhovedet og er tidligere elite sports udøver = jeg ved hvad der kræves for at få gode sportslige resultater...

for snart 3 år siden lagde jeg elite sporten på hylden... for istedet at starte i et fitness center.. I starten var det ikke så seriøst.. men mit vinderinstinkt og min nærmest frygt for middelmådighed drev mig frem til der hvor jeg er idag = halv syg i skalden ..

min tilværelse er idag udelukkende bygget op omkring min træning(bodybuilding) og det er i en sådan grad at det går udover mit social liv..

jeg har mistet mange venner fordi de føler jeg har svigtet dem... min familie synes jeg er asocial og fjern.. og mine forhold til det modsatte køn er meget korte og overfladiske..

yder mere.. har jeg fået nærmest en angst for at lave ikke-trænings relaterede ting.. frygten går på ikke at kunne holde min kostplan og derved svigte mit endelige mål = gude kroppen!!

min frygt kom meget stærkt til udtryk for et par uger siden.. da det fodbold hold jeg har tilhørsforhold til(som fan).. skulle spille på udebane i Jylland.. nogle af mine kammerater forhørte sig med mig om jeg ikke ville med på deres bustur..selvom jeg synes det lød som en sjov tur.. meldte jeg med det samme fra.. simpelthen fordi jeg ikke kunne overskue at give slip på kontrollen over min kost og mit fokus på min træning..

jeg er godt klar over at dette kan lyde fuldstændig sort for nogle.. men min benhårde vinderpsyke er blevet min væreste modstander.. og jeg er bekrymret for at jeg ikke kan styre det i længden..

jeg har læst nogle udemærkede artikler her på bodybuilding.dk om hvordan folk er kommet ud i doping misbrug osv. og jeg ønsker ikke at forfalde til lignende tilstande...

så hvis der er nogle der har erfaringer med en situation som min eller bare har en form for godt råd.. så vil jeg meget gerne høre fra jer..

på forhånd tak

Jeg kan se på dit indlæg at din dedikation til bodybuilding går ud over det sociale aspekt af dit liv, det er faktisk ikke det største problem for dig. Problemet er at du rent faktisk indser det går ud over familie/venner/kammerater, og dette skader dine psyke i alle aspekter. Hvis du går 100% efter BB, så skal BB ikke være i vejen for noget som helst og omvendt, men jeg tror bare du vakler i mellem BB og det "normale liv" med arbejde og familie i højsædet. Mellem disse tror jeg simpelthen ikke der er en mellemvej. Da begge dele kræver dedikation, og specielt BB kræver enorm dedikation.

Hvis du skal vælge hvilken livsretning du vil gå i, så skal du virkelig lægge hjernen i blød.

Jeg kan ikke bestemme for dig, men jeg kan der imod analysere på grundlag af dit indlæg at du vakler mellem de to retninger.

Efter min mening skal du gå 100% efter en retning, hvis din vindermentalitet er så dominerende i din "verden".

nisse-fisting

Prøv at læse den her artikel af Thomas Jagd "Når besættelsen har en pris"
http://bodybuilding.dk/artikler/diverse ... enpris.php

En fantastisk artikel med nogle virkelige fornuftige synspunkter du helt sikkert vil kunne appellere til

frode(llcoolj) skrev:hey drenge!!.. tak for de mange gode svar..

ang. det med psykolog hjælp.. så er det en ting jeg tit har haft i tankerne.. men det er lidt som med den evige historie om manden der først går til lægen når benet er faldet af...

altså jeg håber stadig at jeg selv kan redde trådene ud!!

det som peterhejlejensen skriver har jeg også tænkt over tusind gange.. og der er slet ingen tvivl om jeg vakler mellem to forskellige livstile.. og måske har du ret når du siger at jeg skal til at vælge side..simpelthen fordi jeg har den mentalitet som jeg har..

men da jeg droppede min elite sport for år tilbage.. var det mere pågrund af frygten for at tabe...end pågrund af manglende lyst til at vinde... og siden da har jeg li'som bestemt at dette ikke skulle ske igen...

med andre ord.. så vil det være et kæmpe nederlag for mig at drosle min træning eller mit ambitions niv. ned..

men samtidig ønsker jeg ikke at blive en asocial, afstumpet type..

forvirringen er total!

Hvad er det du kan få ud af at dedikere dig 100% til fitness/BB/whatever? Vil du stille op? Det kan jo stort set ikke betale sig hvis du ikke er villig til at krudte dig godt op.

Vil du være verdens vildeste motionist? Hvad fanden får man ud af det? Lidt motionscenterfjabbe i ny og næ, men nok ikke verdens store bifaldelse og anerkendelse... Spild af godt liv, hvis du spørger mig.

for mig at se har du et eller andet bagvedliggende issue, som du bør fokusere på. Det virker som om du har en eller anden usikkerhed i dit liv, som du skal tage den virkelige kamp med, istedet for at lege skyggespil med dig selv og forestille dig at det handler om dedikation til træning eller ej.

Jeg vil gætte på at du ikke bliver rigtigt glad for at træne og din krop, før du har fået et afslappet forhold til det og det kan du ikke få før du har fået skelettet ud af skabet hvad fanden det så end måtte være...

Bare mine lommefilosofiske 10 cents

frode(llcoolj) skrev:hey drenge!!.. tak for de mange gode svar..

ang. det med psykolog hjælp.. så er det en ting jeg tit har haft i tankerne.. men det er lidt som med den evige historie om manden der først går til lægen når benet er faldet af...

altså jeg håber stadig at jeg selv kan redde trådene ud!!

det som peterhejlejensen skriver har jeg også tænkt over tusind gange.. og der er slet ingen tvivl om jeg vakler mellem to forskellige livstile.. og måske har du ret når du siger at jeg skal til at vælge side..simpelthen fordi jeg har den mentalitet som jeg har..

men da jeg droppede min elite sport for år tilbage.. var det mere pågrund af frygten for at tabe...end pågrund af manglende lyst til at vinde... og siden da har jeg li'som bestemt at dette ikke skulle ske igen...

med andre ord.. så vil det være et kæmpe nederlag for mig at drosle min træning eller mit ambitions niv. ned..

men samtidig ønsker jeg ikke at blive en asocial, afstumpet type..

forvirringen er total!

vil du stille op til noget..?
kan som incognito heller ikke forstå hvis du vil lægge så meget tid i at blive verdens vildeste motionist..

det med at frygten for at tabe er støre end glæden ved at vinde, tror jeg faktis er rimelig normalt.
sådan har jeg det også selv. kan ikke klare at tabe, og kan gå helt ned på det.

hvis jeg har et stævne der ligge lidt fremme i tiden, bruger jeg alt min energi og tid frem mod det. både med kost og søvn og ingen byture osv.
og har det også tit lidt med at sætte vennerne lidt på stanby.
og normalt laver jeg da også nogle gode resultater, og det er da også fedt... men så rammer muren også...
efter sådan et stævne hvor jeg har brugt så meget energi og tid, kan jeg miste lysten fuldstændigt.
jeg gider ikke træne, og spise ordenligt. og jeg tænker meget på om det overhoved er det vær. altid inden stæverne er der vilde nerver på og jeg håber jeg vinder, og tænker det bliver fedt at vinde..
men det er sku lidt anderledes bagefter.. ihvafald for mig..

syntes du skulle tænke over hvad du vil med træningen, og tænk over hvad du er villig til at ofre.
det er altid fedt at nå sine mål. men man kan også ende op med at stå og tænke.. var det det..

den form for afhængihed i du har er det på en måde hvor du bare vil blive ved fordi kan eller er det fordi du vil være den størreste alså det symtom man kalder (bigarixia) hvor man bare ik kan blive stor nok og derfor lukker alt andet ude

Nu magtede jeg ikke lige og læse hele topicet. Men jeg læste dit indlæg Frode, og jeg har også lidt haft sådan en "tvang" bare omkring min vægt. Jeg gik vildt meget op i min vægt, og vejede mig efter hver gang jeg havde spist, og jo højere vægten var, jo gladere blev jeg jo. Jeg følte jeg voksede for hvergang vægten blev højere, selvom det jo nok blot var væske. Så jeg besluttede mig for ikke at veje mig i 2 uger, og det hjalp sq

hey.. igen tak for de mange svar..

fantastisk artikel chrisG linkede =D>

til incognito og t.nielsen: jeg har nogle personlige mål og forhåbninger om hvordan min krop skal komme til at se ud... for mig er det motivation nok til at være dedikeret.. jeg har ingen planer om at stille op til stævner... og jeg skal med sikkerhed ikke leve af det!

min psyke er min værste modstander!!

Brugere online