Så vil lige høre hva i herinde har at sige?
Musclex minikursus - Del 1
Sådan træner du minimalt og vokser maksimalt!
(Dette er ikke styrketræning for helt nybegyndere!!)
Opbygning af styrke og muskelmasse.. uden ulovlige midler?
Ja, det kan faktisk lade sig gøre at træne mindre og opnå hurtigere resultater.
For de af os som træner uden brugen af anabolske steroider, vil vi faktisk opnå bedre resultater ved at minimere længden af træningen og samtidig øge intensiteten.
Træningen skal være intens nok til at udløse kroppens vækstmekanisme. Dvs. tvinge musklen til at vokse fordi du har udsat den for et stressniveau, som den ikke kunne gennemføre. Med andre ord træne sættet til ’failure’, eller ’svigt’ på dansk.
På grund af den intense stress, må selve arbejdsbyrden (træningen) ikke overstige kroppens evne til at restituere. Derfor skal træningen være ultra kort. Og fordi hver workout er derved mere stressfuld, må hver træning(workout) ikke udføres for ofte, så kroppen og nervesystemet får tid nok til at restituere fuldt ud, og tillade at en superkompensation kan finde sted..
Mike Mentzer tilførte med sine teorier i ”Heavy Duty Training” et kæmpe fremskridt omkring HIT (High Intensity Training), med sin opdagelse af forholdet mellem genetik og træningstolerance.
Denne logiske sandhed, hjælper os til at forstå, at intet enkelt træningsskemas frekvens vil passe til alle og enhver der træner med vægte.
§1 - Den første grundlov:
Kun en træning med en intensitet på grænsen af musklens formåen kan udløse vækstmekanismen.
Musklerne vokser som en reaktion på høj intensitets overbelastning. Det er derfor vi træner med vægte. Hvis du fx pumper dine arme op og ned hele dagen, vil du hverken opnå styrke eller størrelse. Men tager du et par tunge håndvægte og træner med dem, så vil dine muskler være nødt til at arbejde med højere intensitet og tilpasse sig.. dette udløser ny vækst. Det er let at forstå.
§2 - Den anden grundlov siger:
Jo højere intensitet du træner med, desto kortere tid kan din træning vare.
Dette princip er også ret let at forstå. Et menneske kan løbe et 100m løb med meget høj intensitet. Men en længere distance som fx et maratonløb kan kun gennemføres med en meget lav intensitet. Det er det samme der gør sig gældende i styrketræning og bodybuilding.
Hvis du træner med høj intensitet, så er din træning NØDT TIL at være kort. Men hvor ofte har du ikke hørt at man skal træne et hav af øvelser som let tager over 1 time at gennemføre og mange gange om ugen? Hvordan skulle denne form for træning kunne opnå den samme intensitet som en træning der varer 10-15 minutter et par gange om ugen? Dette er ikke spørgsmål om synspunkt, det er en universel lov.
§3 - Den tredje grundlov:
Jo mere intens din træning er, desto flere hviledage har du behov for mellem dine workouts.
Og eftersom du træner for at opnå øget styrke og muskelmasse, vil dit mål være at øge intensiteten fra gang til gang du træner.. dette betyder, at du efterhånden må træne sjældnere og sjældnere.
Hvis du træner med lav intensitet, har du ikke brug for så lang hviletid mellem dine workouts.
Det er derfor nybegyndere kan træne op til 6 gange om ugen i starten og opnå fremskridt.
Efterhånden som du bliver stærkere, vil dine workouts blive mere og mere intense.. og du vil være nødt til at indsætte flere hviledage mellem dine workouts. Bliver du bare ved med at træne efter samme program eller mere, vil du snart opleve et total stop i din fremskridt.
Mange der når hertil, giver enten op eller prøver alle mulige tricks for at komme videre i form af steroider, kosttilskud og andre påfund. Disse ting er dømt til at mislykkes på længere sigt.
Lad os lige sammenfatte dagens info her:
1. Træn dine muskler til failure (nogle dage også til negativ failure) for at stimulere ny vækst i din krop, efter behov.
2. Lav et program der er kort og fokuseret. Det er ikke maratontræning. Det er derfor, der ikke er noget der hedder en 5 km sprint.
3. Træn hver muskelgruppe højst 1 gang om ugen.
4. Hvis du ikke oplever fremskridt, er det næsten med garanti overtræning.. det mest udbredte problem i bodybuilding og styrketræning i dag.
5. Træn roligt og kontrolleret gennem hele sættet på alle øvelserne.
6. Brug negativer(eccentric) for at rekruttere flest mulige muskelfibre.
7. Vær tålmodig, lad være med træne mere end nødvendigt. Det har modsat effekt.









