3/8
Rigtig hyggelig samling i Horsens i dag. Jeg er totalt forvirret mht ansigter og navne, lol!
Det var ellers lige ved at kunne være blevet en rigtig træls tur. På vej ud af toget - med cyklen i armene og uden mulighed for at tage fra i faldet - gled jeg på vej ned ad andet trin. Fuck det var tæt på at jeg ikke landede på benene...ku ha været fedt at nå at totaltskade sig selv FØR træning, hva?
Af træning nåede jeg ikke så meget fordi jeg havde en længerevarende kamp med at komme i Kathrines centurion squatdragt i str 36 (!), men nåede da det vigtigste: bænken.
Bænk
5@50, 65, 75
Herefter til høj klods (10 cm)
3@92,5
3@100
1@105 - nummer 2 missede jeg...
0@110 - fail...havde jeg husket hårdhed + at bevare spænding i armene + legdrive, havde jeg nok haft den. Men det kan jeg jo ikke rigtig bruge til noget. Det blev dog en god oplevelse alligevel, idet jeg fik at vide, at jeg ligger monsterskævt på bænken, samt at jeg glemmer at holde spændingen i armene når jeg rammer klodsen, så der er noget at arbejde med fremadrettet. og med at det var tidligt på dagen er jeg faktisk også ret tilfreds med at jeg overhovedet fik de 105
Så i squatdragten. Det tog vel en lille times tid. Hård omgang - svedte som en hest. Gutterne lavede væddemål om jeg ville nå det inden frokost

Men det gjorde jeg naturligvis. Var dog lidt bekymret over, om jeg ville nå at få den af igen - men med stor hjælp fra Erika og Danny (tror jeg nok det var - fuck alle de nye navne!), lykkedes det alligevel at få den ned over de fede lår.
Inden jeg fik den af prøvede jeg den lige hurtigt af under stangen for at få en fornemmelse for, om dét projekt ville kunne lykkedes på sigt. 2 reps på 120 kg - laaaaangt fra at være nede. Men følelsen var slet ikke dårlig (bortset fra at jeg havde lidt svært ved at mærke mine og styre mine fødder i udgangen...), og jeg er sikker på at det nok skal blive godt - når jeg vel og mærket er i vægt
Herefter lige en tur i bænkprestrøjen - nu et nummer mindre (Fury str. 40)
3@100 - høj klods (10 cm)
3@105 - høj klods
3@110 - 8 cm klods
1@110 - 4 cm klods
1@110 - 2 cm klods
Faktisk udmærket - fik at vide at jeg måtte holde lige en anelse bredere - 3-4 mm - og det føltes godt. Lå godt nok stadig skævt på bænken, da jeg kom i opspænd, men det burde altså være til at rette op på.
Nå, men det burde være muligt at få 110 til brystet i denne trøje - og også op igen. Det er jo meget godt nu hvor JM er lige på trapperne. Er ret tilfreds med de kg, eftersom min pr på de 115 kg blev lavet da jeg vejede 7-8 kg mere, end nu
Og så nåede jeg ikke mere træning - resten af programmet napper jeg i morgen.
Efter en lækker frokost var der nogle rigtig brugbare oplæg ang. valg af startvægte til stævner samt kosttilskud. Der var meget der gik op for mig. Også, at den kostplan jeg kører pt ikke er holdbar i længden, hvis jeg vil blive bedre. Der skal carbs ind igen, jeg skal have betydeligt mere protein (også ud over hele dagen) - og jeg skal få styr på hvilke kosttilskud jeg tager og få taget dem på daglig basis. Så nu har jeg flikket en kostplan sammen, som jeg vil følge fra efter JM - indtil da gælder det kun om at komme nedad i vægt, så jeg ikke hverken skal på Kathrines 100 kcal-kur, eller i regntøj på en spinningcykel på indvejningsdagen
Min cykel står stadig i Horsens - der var kraftedeme ikke plads til den i toget. Hmpf. Så må jeg jo gå på arbejde de næste par dage...