SandyFrink skrev:Det er alene af hensyn til PR og vox populi at der må tages afstand fra opslaget - det var fuldstændigt korrekt. FW er den efterhånden den kronede konge af fitnessmarkedet (og er, ligesom så mange konger gennem historien, despotisk, tyrannisk og elendig) og er ved at udradere hele lortet, center for center, by for by, som en aggressiv virus. Apropos markedsføring og etik, hvad formidler et navn som "FITNESS WORLD"? "World" er komplet misvisende. Det er discount hamburgerfitness. World signalerer top & bredt/universelt udbud, top of the line, stort, godt, globalt, vildt. Og sandheden er det er en omgang ragelse som det er sikkerhedsmæssigt uforsvarligt at gennemføre en egentlig træning på. "World" er misvisende, uærligt og decideret plat, hvilket er helt kongruent med deres øvrige despotiske adfærd.
Én ting var hvis PG sad på toppen og bestemte det meste. Så kunne man snakke om etik og et offensivt opslag som mit Shitness World billede er. Men lige nu er PG og andre centre med anstændigt udstyr ubetinget underdog. Professionalisme, PR og "uuuuh" det ene og det andet kan arkiveres lodret. FW ville glædeligt udradere PG og alle andre centre i Danmark hvis det betød de tjente en 5-øre mere. Giv dem intet andet end den foragt de fat cats der sidder i toppen fortjener. De fortjener samme "respekt" som Monsanto og Goldman Sachs gør det. Mens folk sidder ned og snakker om spilleregler og god opførsel overtager de verden.
Men FW kan stadig noget som de andre ikke kan - gøre det mega billigt !
Folk herinde er sikkert folk der ville være super excited ved at komme i PG fordi udstyret med garanti er mega lækkert. Men langt størstedelen af Danmarks befolkning vil bare godt have lidt træning i ny og næ så de ikke ender som et ordentligt læs der bare sidder på sofaen hele dagen. Og det klarer FW. Du bliver verden større eller mindre af at træne i FW fremfor PG hvis det alligevel er ens holdning til sin træning.
Derudover er der efterhånden en FW på hvert et hjørne i de større byer, hvilket betyder, at man altid har nem adgang til et træningscenter såfremt man skulle få lyst. Og det er OGSÅ noget folk lægger meget vægt på - easy access !
For mig kunne jeg ligeså godt tage op i PG Århus, da afstanden dertil eller FW er omtrent den samme fra hvor jeg bor. Men fordi FW har firmaaftaler, jamen så ligger jeg på 100 kr. om måneden for at træne. Det er altså MEGET billigt. Og som studerende er 200 kr. sparet hver måned mange penge.
Det er sgu ikke FWs skyld.
Før FW kom, der kostede det 300 kr. om måneden de fleste steder, hvis ikke mere. Der var da ok med folk der trænede, men laaaaaangt fra det samme antal som nu efter FW kom til med deres billige priser. Der er jo sket et mega boom - og det er da kun godt. Det var ALDRIG sket, selvom alle centrer hed PG eller noget andet, så længe de ligger på de priser de gør.
Så spørgsmålet er egentlig hvor mange kunder PG og de der jernhuler havde haft ekstra, selvom FW ikke var der ? Jovist, FW har nappet kunder fra Fitness.dk og SATS, men jernhulerne, de er vel tæt på uberørte.
Læste da også lige, at PG i Århus er ved at nå sit max på 200 medlemmer. Så som de også selv siger her, så ville de jo aldrig kunne tage imod dem fra FW alligevel. Så hvor skulle resten så lige træne ?
Hvis 200 medlemmer er fint for at få sådan en bule til at løbe rundt, og de rent faktisk får de medlemmer, jamen, så ser jeg da ingen grund til ikke at prøve at åbne en til i Århus fx.
De folk der træner i PG, de vil jo heller ikke gå over til FW bare lige sådan. Så steder som PG ville da sagtens kunne køre rundt efter min mening, hvis de starter ligeså stille. For der vil altid være nogen som gerne vil have uber kvalitet, men der er flere der bare gerne vil træne i ny og næ - og uanset hvor snævertsynet og sur man er på FW, så kan man altså sagtens det der.