Max skrev:Er fuldstændig ligeglad med hvad du kalder det så længe det sikrer samfundet mod at uskyldige personer skal slåes ihjel en gang til fordi at systemet i mine øjne fejler og så er jeg ligeglad med om man skyder dem i den nærmeste fængsel gård eller lukker dem inde på livstid.At begynde med at så kan vi ligeså godt henrette alle er helt ude i hampen og kan ikke se hvor du har det fra og mangler stadig at du(i)kan forklare mig hvorfor det ikke hjælper at henrette eller lukke folk inde på livstid? Er det eneste hvor der er vished for at samme person ikke gentager sin forbrydelse og når det er som i dag hvor du kan slippe billigere for et mord end økonomisk kriminalitet er der da ikke noget at sige til at nogle folk øger selvtægt,netop pga af at der ikke straffes hårdt nok.Vi kunne selvfølgelig også efter din logik sætte kriminelle i en rund kreds og få terapi for derefter at løslade dem og håbe på det bedste for det er jo enten eller og alt andet er jo hævngerrighed. At du finder det mere interessant at henrette folk der har stjålet en pakke kiks tre gange når du er i mod samme når det gælder drabssager undre mig for det vil du måske ikke kalde hævngerrighed?og er da om noget umenneskelig
1. Naturligvis er det ikke det du mener, du bliver bare nødt til at sætte lidt flere ord på, end "alle der er syge i hovedet og dræber skal bare fucking dø". Hvor sætter du skillelinjen? Hvis du begår mord med en pistol får du 10 år, hvis du derimod gør det med en maskinpistol så ryger knoppen? Du kan selvfølgelig også være så bastant, at alle drab skæres over en kam, men hvad så med faren der glemte sin 1½ årige datter i en autostol sidste sommer, som omkom af varme, skal han også dø?
Rent idépolitisk er dødsstraf ved enestående strafbare forhold skelsættende, retspolitisk måske endda eksekverbart, men i praksis noget lort. Det er en irreversibel handling, og det undergraver hele vores forvaklede danske syn på straf. Udgangspunktet for vores retsfølelse og selvretfærdighed er at når kriminelle har fået en hård nok straf, så kommer de ud som bedre mænd, hvis ikke de gjorde det, kunne vi, som jeg nævner, lige så godt dræbe dem alle nu. Desuden rejser dødsstraf problemstillingen omkring uskyldigt dømte. Du kan selvfølgelig være så forskruet at du hellere ser 1 uskyldig dømt og henrettet end 1 skyldig går fri, men det står for egen regning.
Et glimrende illustrativt eksempel er Pedal Ove. Ove Hansen var en sørgelig sut; lirekassemand, småalkoholiseret og bosat i frederikshavn, han var med andre ord lidt af en lokal særling. I 1981 da en ung kvinde forsvinder, var lokalbefolkningen hårdnakket besluttet på at gerningsmanden var Ove, og han bliver da ganske rigtigt også dømt, på baggrund af tvivlsomme vidneforklaringer og en vis søgthed fra politiets side. Han bliver idømt 12 år for manddrab da hun bliver fundet i 82. I 1992 hvor han stod foran løsladelse indenfor en overskuelig fremtid, tager den særlige klageret sagen op igen, da flere vidner kunne give Ove vandtætte alibier for den aften mordet var foregået, og han bliver naturligvis frikendt. Han var røget i svinget, for din triggerfingers letsindige tolerancetærskel.
2. Selvfølgelig slipper man billigere for et drab end grov økonomisk kriminalitet, en af årsagerne af at ansvarsgrundlaget i sidstnævnte ofte er skærpet og desuden forsætligt. Den anden side, og langt vigtigere, er at når typer som kenneth schwartz thomsen, steen bryde, klaus riskjær, lasse schou og vores alles Stein Bagger begår grove strafbare forhold, ja så er straffen naturligvis hårdere end når Peter Lundin maltrakterer sin kæreste og to børn, kodeordet her er proportionalitet, ikke efter hvor umenneskelig deres handling er, men i forhold til skaden forvoldt ifht samfundets interesser. Se dét "max", det lære de dig ikke i samfundtimerne i 8. klasse.
3. Hold op med den der 3xkikse snak. kodeordet er vanekriminalitet, af grove forbrydelser, hvilket du ville vide hvis du brugte din tid på at læse lidt kriminologi, f.eks. om den omtalte doktrin; three strikes law, istedet for at fyre hovedkulds lort af på internetfora, uden skyggen af punktering.