Og alt det fis med at Fullbody er vejen frem for dig hvis du "bare lige" kører det ekstra hårdt og så pimper det op med ekstra curlls til sidst... Glem Det! Der er ingen af dem der skriver det, som vil have energi til det! Det garanterer jeg
Sikke en gang vrøvl. Hvis man ikke har energi til at presse sig i alle øvelserne i et full-body pas, om det så tager 3 timer at gennemføre, så er man i ussel form rent work capacity mæssigt. Jeg kan sagtens træne full-body i +2 timer, og stadigvæk have energi til at sætte PR i isolationsøvelser i slutningen af passet. Det handler ene og alene om konditionering.
Og hvis man påstår at full-body kun er for folk der ikke har tid til andet eller begyndere som ikke er avancerede nok til split-træning så har man ikke forstået særligt meget. Full-body kan fungere ganske godt for folk der har trænet i mange år, ligeså vel som split-programmer kan det.
Hvad angår diskussionen om hvorvidt man behøver at træne arme hvis man vil have maksimalt store arme, så er det jo ret indlysende. Hvis man vil have en muskel til at vokse maksimalt, så bør man træne den. Det står slet ikke til diskussion. Det som desværre tit sker, er at begyndere drukner deres program i isolationsøvelser, hvor det ville være meget bedre at fokusere på en bred vifte af basisøvelser til at starte med. I starten af ens karriere har man kun en begrænset mængde energi til rådighed og ens work capacity er ikke udviklet i en grad som tillader alt for lange træningspas. Derfor er det fornuftigt første og fremmest at bygge et styrke- og massefundament op på basisøvelser. Så kan man stille og roligt hen af vejen smide flere isolationsøvelser på.
Man kan immervæk nå ret langt med bare basistræning. Jeg har stort set aldrig fokuseret på isolerende armøvelser, da styrke har været det primære for mig. Og på styrkebetonede programmer har jeg alligevel opnået en overarm på lidt over 50 cm. Bevares, det er ikke en rippet bodybuilder arm, men det er heller ikke mit mål. Men det viser da at man kan nå ret langt med basis træning. Klart, jeg ville kunne have opnået en større arm med isolerende arm træning, men det er som sagt ikke mit mål.
Så konklusionen må være, at man sagtens kan få en god start på ens træningskarriere ved at fokusere på full-body programmer baseret på basisøvelser. Når man får opbygget et styrke- og massefundament, og får udvidet ens work capacity, så kan man smide en række isolerende øvelser ind i programmet, herunder armøvelser. Og så er det vigtigt at pointere at både splitprogrammer og fullbody programmer kan være effektive på et hvilket som helst tidspunkt i ens karriere, hvis man forstår at sætte det korrekt op. Godt nok træner jeg efter styrkebetonede programmer, men jeg har trænet i 18 år, og træner stadigvæk full-body programmer. pt. træner jeg full-body 4-5 gange i ugen. Virker fint for mig
