Mælk er sundt:
Risikoen for en række sygdomme kan mindskes, hvis danskerne får magre mælkeprodukter hver dag.
Det viser en rapport fra fødevareforskere fra Danmarks Tekniske Universitet (DTU). Forskerne har gennemgået eksisterende videnskabelig litteratur og undersøgelser for at afklare, om mælk er sundt eller usundt for den almindelige forbruger.
Rapporten kommer efter flere års advarsler mod mælk i blandt andet bøger som 'Kernesund familie'. I forskellige sammenhænge bliver mælk beskyldt for at forårsage alt fra allergi til mellemørebetændelse og kræft.
DTU's forskere når til en anden konklusion: Mælk er sundt, hvis man bruger magre mælkeprodukter. Et højt indtag af mejeriprodukter giver en nedsat risiko for at udvikle type 2 diabetes, slagtilfælde samt tyk- og endetarmskræft.
»For langt de fleste sygdomme ser vi, at det er gavnligt, hvis man indtager en moderat mængde mælk eller andre mælkeprodukter«, siger forsker Camilla Hoppe fra DTU's Fødevareinstitut.
På minussiden ser forskerne tegn på, at der er en øget risiko for prostatakræft ved et højt mælkeindtag.
DTU's rapport er ikke et felttog for mælken. Forskerne skriver, at mennesker har behov for de næringsstoffer, som vores mad indeholder, ikke for en bestemt fødevare - og størsteparten af fødevarerne er ikke kun sunde eller usunde.
Forskernes råd lyder, at alle raske danskere over 2 år bør indtage mellem en kvart og en halv liter mælk hver dag.
DTU-forskerne ved stadig ikke, hvad der præcist gør mælken sund.
»Vi ved ikke, hvilke stoffer der er de gavnlige i mælk, og netop derfor kan vi ikke pege på alternativer«, siger Camilla Hoppe.
Baseret på beregninger af kostsammensætninger vurderer forskerne, at danskerne bør fortsætte med at vælge de fedtfattige mælkeprodukter for at leve op til anbefalingerne om at begrænse mættet fedt.
De fleste af undersøgelserne er primært udført på voksne. At mælk nedsætter sygdomsrisikoen kan derfor ikke overføres direkte på børn og unge.
Risikoen for at få en række sygdomme mindskes, hvis danskerne får magre mælkeprodukter hver dag. Det viser en ny rapport fra DTU Fødevareinstituttet, som gennemgår det videnskabelige grundlag for de nuværende mælkeanbefalinger.
Der har i flere år været diskussioner om, hvorvidt mælk er sundt. Mennesker har fysiologisk behov for de næringsstoffer, som vores mad indeholder, ikke for en bestemt fødevare - og størsteparten af fødevarerne er ikke kun sunde eller usunde. De fleste fødevarer indeholder en række forskellige næringsstoffer som proteiner, kulhydrater, fedtstoffer, vitaminer og mineraler. Det gælder også for mælk.
Mælk nedsætter risiko for flere sygdomme
"For langt de fleste sygdomme ser vi, at det er gavnligt, hvis man indtager en moderat mængde mælk eller andre mælkeprodukter. Vi ved ikke, hvilke stoffer der er de gavnlige i mælk, og netop derfor kan vi ikke pege på alternativer," siger forsker Camilla Hoppe fra DTU Fødevareinstituttet.
Forskere fra DTU Fødevareinstituttet har gennemgået litteraturen om sygdomme og sygdomsforekomster og ser, at der er en nedsat risiko for en lang række sygdomme som for eksempel udvikling af type 2 diabetes, slagtilfælde samt tyk- og endetarmskræft ved et højt indtag af mejeriprodukter. Men de ser også tegn på, at der er en øget risiko for prostatakræft.
Der er ingen klare konklusioner i forhold til mejeriprodukters indflydelse på børn og unges sygdomsrisiko, fordi de fleste af undersøgelserne primært er udført på voksne.
Bedst med et moderat indtag af fedtfattig mælk
Mælkeprodukter er fattige på jern og indeholder en del mættet fedt og transfedtsyrer – alt sammen noget der er med til at sætte grænsen for, hvor meget mælk der er plads til i en kost, der lever op til næringsstofanbefalinger og de officielle kostråd. Derfor har forskerne også udført beregninger af forskellige kostsammensætninger.
"Ud fra vores beregninger vurderer vi, at alle raske danskere over 2 år dagligt bør indtage i størrelsesordenen¼ til 1/2 liter mælk eller mælkeprodukter i en kost, der lever op til næringsstofanbefalinger og officielle kostråd," siger seniorforsker Anne Marie Beck fra DTU Fødevareinstituttet.
Baseret på beregninger af kostsammensætninger vurderer forskerne, at danskerne bør fortsætte med at vælge de fedtfattige mælkeprodukter for at leve op til næringsstofanbefalingerne om at begrænse mættet fedt.
Hvad angår sygdomsrisiko, viser de fleste sygdomsstudier, der indgår i rapporten, ingen klare tendenser i forhold til, om det er fedtrig eller fedtfattig mælk.
http://www.food.dtu.dk/Default.aspx?ID=12968&PID=86105&NewsID=2031Rapport fra DTU (PDF)
http://www.food.dtu.dk/Admin/Public/DWSDownload.aspx?File=Files%2fFiler%2fErn%c3%a6ring%2fKostanbefalinger%2fvidensgrundlag_maelk.pdf