Hej derude bag skærmene.

Jeg er en 17 årig dreng, som har en spise forstyrrelse. Jeg tænker i mad hele tiden. Når jeg har spist min morgenmad, tænker jeg på mit næste måltid. Jeg har svært ved at spise usundt. Jeg spiser ALDRIG slik, kager eller drikker sodavand med sukker. Det er bare svært for mig at putte det i munden. Har I nogle gode råd?

Jeg går til læge med mit problem hver 14. dag, hvor jeg bliver kontrolvejret, da jeg også er undervægtig. Men jeg ønsker bare at leve et normalt liv med træning, og hvor maden er en naturlig del af hverdagen. Men det føler jeg ikke den er nu.. Jeg søger hjælp til hvordan maden bare skal være en naturlig del. Har I nogle gode råd?

Håber I kan hjælpe. Tak

Hvad med at lave en kostplan og så følge den slavisk? Så er der ikke så meget at rafle om.

krang skrev:Hvad med at lave en kostplan og så følge den slavisk? Så er der ikke så meget at rafle om.

Jamen, det kunne være en mulighed. Men jeg er bare uviden. Ved ikke hvor meget eller hvor lidt jeg skal spise.. Også ender det sikkert med at jeg spiser for lidt.

Nogen gange kan jeg ikke engang koncentrerer mig om mine lektier, fordi jeg tænker på mad..

Har du overvejet noget psykolog af en art?

Det kunne du jo spørge din læge om. Men hvis du er undervægtig ville det være en god idé at spise mere end du forbrænder.

Du kan estimere dit energiforbrug hver dag med et par formler, som jeg ikke kan huske på stående fod, men kig evt på dem og så leg lidt med kostplan-funktionen her på siden. Så kan du hurtigt finde ud af, hvor du ligger/bør ligge i madindtag.

Bay skrev:Har du overvejet noget psykolog af en art?

Ja, min familie og jeg har overvejet psykologhjælp.

krang skrev:Hvad med at lave en kostplan og så følge den slavisk? Så er der ikke så meget at rafle om.

Det kunne selvfølgelig være en mulighed, dog synes jeg bestemt ikke det er hensigtsmæssigt, da topic starter forsøger at få et naturligt forhold til mad.

Man kan måske argumentere for, at der i en periode kan køres efter kostplan, så man sikrer at han får det kroppen har brug for - og mere til, hvis han er meget undervægtig. For med en kostplan som skal følges slavisk, får man bestemt ikke et sundt og naturligt forhold til mad.


Til topic starter:

Det er en svær balancegang det her, og vi ser desværre flere og flere unge drenge og piger i din situation, da der er kommet meget mere fokus på sundhed og sund mad især, hvilket naturligvis er meget positivt overordnet - dog kan det også skabe mange problemer.

Jeg har ikke umiddelbart noget fantastisk eller revolutionerende bud. Mit bedste bud er dog, at du skal undersøge hvor vigtigt det er for kroppen at få den næring den har brug for. Det lyder til, at du ved hvilke ting som er "usunde" og derfor interesserer dig for din krop. Det er altså vigtigt at du får spist nok. Så undersøg hvad det betyder for kroppen at du ikke spiser nok.

Derudover var det så ikke noget at begynde at træne? For så bliver mad pludselig din bedste ven og ikke mindst en nødvendighed for at du gaine noget masse.

caps-iii skrev:

Bay skrev:Har du overvejet noget psykolog af en art?

Ja, min familie og jeg har overvejet psykologhjælp.

Det synes jeg personlig I skal føre ud i livet. Der er ofte en dybere årsag til den salgs problemer. Jeg kender flere med din problemstilling og de har alle været rigtig glade for psykologhjælp.

KRØLLE P skrev:

krang skrev:Hvad med at lave en kostplan og så følge den slavisk? Så er der ikke så meget at rafle om.

Det kunne selvfølgelig være en mulighed, dog synes jeg bestemt ikke det er hensigtsmæssigt, da topic starter forsøger at få et naturligt forhold til mad.

Man kan måske argumentere for, at der i en periode kan køres efter kostplan, så man sikrer at han får det kroppen har brug for - og mere til, hvis han er meget undervægtig. For med en kostplan som skal følges slavisk, får man bestemt ikke et sundt og naturligt forhold til mad.


Til topic starter:

Det er en svær balancegang det her, og vi ser desværre flere og flere unge drenge og piger i din situation, da der er kommet meget mere fokus på sundhed og sund mad især, hvilket naturligvis er meget positivt overordnet - dog kan det også skabe mange problemer.

Jeg har ikke umiddelbart noget fantastisk eller revolutionerende bud. Mit bedste bud er dog, at du skal undersøge hvor vigtigt det er for kroppen at få den næring den har brug for. Det lyder til, at du ved hvilke ting som er "usunde" og derfor interesserer dig for din krop. Det er altså vigtigt at du får spist nok. Så undersøg hvad det betyder for kroppen at du ikke spiser nok.

Derudover var det så ikke noget at begynde at træne? For så bliver mad pludselig din bedste ven og ikke mindst en nødvendighed for at du gaine noget masse.

Jeg træner allerede. Før mit problem blev opdaget af mine forældre, trænede jeg 3-4-5 gange om ugen (løb og styrketræning). Nu træner jeg 2 gange om ugen og kun styrketræning. Det er en aftale jeg har indgået med lægen og mine forældre. Jeg må så begynde at træne regelmæssigt igen, når jeg har bevist at jeg kan få vægten til at gå op. Men problemet ligger bare dybt i mig. Det er svært i hverdagen.

Bay skrev:

caps-iii skrev:

Bay skrev:Har du overvejet noget psykolog af en art?

Ja, min familie og jeg har overvejet psykologhjælp.

Det synes jeg personlig I skal føre ud i livet. Der er ofte en dybere årsag til den salgs problemer. Jeg kender flere med din problemstilling og de har alle været rigtig glade for psykologhjælp.

Det er fordi jeg gerne vil være politibetjent, men hvis de kan se at jeg har været til psykolog og har været psysisk syg, så vil de ikke ha' mig.

Men tror jeg kontakter hende i morgen (vi har fået anbefalet en af lægen)

caps-iii skrev:

KRØLLE P skrev:

krang skrev:Hvad med at lave en kostplan og så følge den slavisk? Så er der ikke så meget at rafle om.

Det kunne selvfølgelig være en mulighed, dog synes jeg bestemt ikke det er hensigtsmæssigt, da topic starter forsøger at få et naturligt forhold til mad.

Man kan måske argumentere for, at der i en periode kan køres efter kostplan, så man sikrer at han får det kroppen har brug for - og mere til, hvis han er meget undervægtig. For med en kostplan som skal følges slavisk, får man bestemt ikke et sundt og naturligt forhold til mad.


Til topic starter:

Det er en svær balancegang det her, og vi ser desværre flere og flere unge drenge og piger i din situation, da der er kommet meget mere fokus på sundhed og sund mad især, hvilket naturligvis er meget positivt overordnet - dog kan det også skabe mange problemer.

Jeg har ikke umiddelbart noget fantastisk eller revolutionerende bud. Mit bedste bud er dog, at du skal undersøge hvor vigtigt det er for kroppen at få den næring den har brug for. Det lyder til, at du ved hvilke ting som er "usunde" og derfor interesserer dig for din krop. Det er altså vigtigt at du får spist nok. Så undersøg hvad det betyder for kroppen at du ikke spiser nok.

Derudover var det så ikke noget at begynde at træne? For så bliver mad pludselig din bedste ven og ikke mindst en nødvendighed for at du gaine noget masse.

Jeg træner allerede. Før mit problem blev opdaget af mine forældre, trænede jeg 3-4-5 gange om ugen (løb og styrketræning). Nu træner jeg 2 gange om ugen og kun styrketræning. Det er en aftale jeg har indgået med lægen og mine forældre. Jeg må så begynde at træne regelmæssigt igen, når jeg har bevist at jeg kan få vægten til at gå op. Men problemet ligger bare dybt i mig. Det er svært i hverdagen.

Jamen hvis du træner, så er der jo bare en endnu større grund til at få nok med mad Du er godt klar over, at du ikke kommer nogen vegne med din træning, hvis du ikke spiser nok?

Ellers er jeg enig med Bay, kontakt en psykolog. Men hensyn til det med politibetjenten, så tror jeg ikke det er noget problem, hvis du efter endt psykologhjælp er blevet erklæret "rask" uden jeg dog ved noget om det, men imo lyder det meget mærkeligt det andet.

caps-iii skrev:

Bay skrev:

caps-iii skrev:

Bay skrev:Har du overvejet noget psykolog af en art?

Ja, min familie og jeg har overvejet psykologhjælp.

Det synes jeg personlig I skal føre ud i livet. Der er ofte en dybere årsag til den salgs problemer. Jeg kender flere med din problemstilling og de har alle været rigtig glade for psykologhjælp.

Det er fordi jeg gerne vil være politibetjent, men hvis de kan se at jeg har været til psykolog og har været psysisk syg, så vil de ikke ha' mig.

Men tror jeg kontakter hende i morgen (vi har fået anbefalet en af lægen)

Sikker på det? Mener ikke det bliver skrevet nogen steder.

En af mine kammerater er da lige blevet sergent - og han gik da jævnligt til psykolog en årrække

Ville også anbefale psykolog, det kan godt være man føler sig som en komplet lunatic - Ved ikke om du gør men jeg gjorde. Men det er rigtig god hjælp og det er slet ikke noget negativt i det.

Bone-14 skrev:Ville også anbefale psykolog, det kan godt være man føler sig som en komplet lunatic - Ved ikke om du gør men jeg gjorde. Men det er rigtig god hjælp og det er slet ikke noget negativt i det.

Hej Bone-14. Du skriver ".. men jeg gjorde". dvs. at du har haft en lign. problem som mig?

jeg led af det samme i over 2 år... Det er virkelig røv!!! Men det bedste du kan gøre er at snakke med en psykolog.. Jeg har selv prøvet læge, venner, familie osv... men psykologen hjalp mig virkelig.
& jeg lider stadig af det, men i meget mindre grad end dengang

Bumper lige den her tråd.

caps-iii skrev:Det er fordi jeg gerne vil være politibetjent, men hvis de kan se at jeg har været til psykolog og har været psysisk syg, så vil de ikke ha' mig.

Vrøvl. En spiseforstyrrelse er noget helt andet. De vil til gengæld ikke have dig, hvis du er psykisk ustabil. Du bliver ikke afvist pga. nogle besøg hos en psykolog.

Fatboy skrev:

caps-iii skrev:Det er fordi jeg gerne vil være politibetjent, men hvis de kan se at jeg har været til psykolog og har været psysisk syg, så vil de ikke ha' mig.

Vrøvl. En spiseforstyrrelse er noget helt andet. De vil til gengæld ikke have dig, hvis du er psykisk ustabil. Du bliver ikke afvist pga. nogle besøg hos en psykolog.

Det tror jeg heller ikke har nogen betydning.