alfross skrev: Jeg skriver, at tatoveringer er synonym med lavkultur. Det er en observation og udtrykker som sådan ikke nødvendigvis min egen mening. Sådan er det bare.
Hvad definerer du som lavkultur?
Forstår jeg dig rigtigt mener du det var personer som tilhører lavere klasser der har tatoveringer?
Ud fra mine observationer mener jeg dog dette ikke er tilfældet mere - jeg kunne stoppe mit indlæg her og så havde vi begge givet udokumenterede kommentarer og ingen af os havde forklaret vores observeringer. Dog vil jeg gerne lægge ud med at forklare min observation, så håber jeg du vil følge efter..

Min egen observation er at ikke mange folk på længere videregående uddannelser har tatoveringer, dog er antallet som har steget i forhold til for 30 år siden.
Dernæst vil jeg mene der er, i procent, flere håndværkere som har tatoveringer end førnævnte.
Ydermere bør det også indgå i ens observationer, at mange kriminelle også har tatoveringer, der findes endda bande tats.
Sidste betragtning er overraskende mange kendte har tatoveringer - her kan nævnes et HAV af skuespillere og musikere.
Tatoveringer er derfor, ifølge min betragtning, overrepræsenteret hos folk med lav eller ingen uddannelsesgrad - dertil tror jeg du er enig.
Dog er tatoveringer også utrolig populært hos mennesker i kreative fag, og i stigende grad også hos "middelklassen" - hvor mange kender du ikke på din egen alder som har en tatovering? jeg kan tælle over 50, og det er alt fra en tribal, til et frimærke, og dertil videre til en smiley på røven.
Sidste observation er der ofte findes stereotype tatoveringer til stereotypiske grupper; et eksempel er du sjældent ser en person på en længere videregående uddannelse med en tribal - tribals ses oftere hos personer med lav eller ingen uddannelsesgrad.
Et andet eksempel er et såkaldt "amager-stempel", som selvfølgelig hentyder til 1. folk fra amager er dumme og 2. tatoveringen er latterlig - dette underbygger således også folk generelt mener der findes stereotypiske tats til stereotype grupper.
Man kan her diskutere om det er pga. forskellige værdisæt, men jeg tror personligt mere der er tale om forskellig grad af overvejelse forud for en tatovering.. spørgsmålet er så om dette gør en tatovering "dårligere".
Jeg vil derfor mene at der findes stereotypiske tatoveringer som forbindes med, hvad du kalder "lavkultur" (amager-stemplet og tribals), om dette er fordi det er en tatovering man ofte ser og så forbinder den med at være ukreativ ved jeg ikke.
Samtidig må man dog også hæfte sig ved man også mange kendte mennesker, specielt indenfor kreative fag, med tatoveringer.
Sidst men ikke mindst er antallet af personer på videregående uddannelser, med tatoveringer, steget stødt i takt med flere af disse kendiser også har fået tatoveringer.
Derfor vil jeg mene tatoveringer i mindre grad er "lavkultur" end for 40-50 år siden, jeg vil endda gå så vidt som at mene de ikke længere kan betegnes sådan.