flamingopikken skrev:Hold kæft den Merkur skraber ser lækker ud! Da jeg så den var jeg nødsaget til at bestille en masse hjem fra shaving shack - tak for inspirationen

Ja ikke?

Først og fremmest, tak til Jesper Hansen, han er en god dreng.
Det var en dejlig tur, også selvom jeg tabte 2x energigel undervejs. Mine anstrengelser i forbindelse med carbloading gav pote og jeg havde slet ingen sukker cravings da jeg kom i mål.
Pre-race tanker:
På anbefaling af internet-guruz SandyFrink har jeg de sidste 14 dage være på en temmelig konservativ dosis test. 1000mg om dagen, er ifølge oraklet "good for ze marathonz". På dagen tog jeg desuden nogle cheque drops. Det var meget ANABOLIC!
Observationer fra første halvdel af turen:
Der var en idiot der råbte "hold kæft hvor er i seje - kæmp videre" efter ca. 1½km. Jeg håber ikke der var nogen der kæmpede allerede der. I det hele taget et lidt underligt sted at være tilskuer.
Ellers gik det stille og roligt derudaf, mit knæ begyndte at gøre ondt efter ca. 12km og det blev det så ved med resten af turen. Det var ikke så rart, men jeg tænkte tilbage på den samatale jeg havde med RK dagen før. Det var en god samtale af den slags hvor jeg holder enetale og han nikker. Jeg fortalte om at gøre ting eller at lade være, at tage beslutninger og føre dem ud i livet.
Vi kom blandt andet indover Dybbølsbro og Vesterbro, det fik mig til at tænke på min tidligere kammerat Stål, der virkelig vidste hvordan man skulle presse sig selv helt til kanten. Desværre var hans "sport" hårde stoffer - han døde af en overdosis for nogen år siden, den store idiot. Han var en god dreng, men havde mange spøgelser og opførste sig tit som en idiot. Jeg tænker tit på ham når jeg er i det område hvor han huserede, den stakkels junkie.
Da vi nåede 21km mærket var der en fyr bag mig der sagde "så starter løbet" - jeg vendte mig om og smilte til ham. Jeg smilte i det hele taget meget. Det var en dejlig tur. Som den eneste i feltet ryddede jeg også op efter mig selv. Jeg smed alle mine papkrus i skraldespande.
Omkring 25 kunne jeg godt mærke at jeg havde lavet lidt. Mit knæ drillede stadig, og jeg havde en gel for lidt i forhold til min plan (som endda var blevet reduceret med en gel lidt før start). Jeg var dog på vej op til min søster, som stod på østerbro og var glad. Det gjorde mig meget glad. Østerbro var i det hele taget mit sted. Nærmest alle jeg kender der var ude (som jeg spottede) stod på Østerbro mellem 30 0g 36km. Perfekt tidspunkt.
Ved Dag Hammerskjølds Alle stod min søster, hun stod igen ved Trianglen, i Fælledparken stødte jeg på Hansen, som så glad og lidt fuld ud og min søs var ved Trianglen igen på vejen tilbage. Hun har taget et par fine billeder. Disse billeder kommer dog ikke op her på siden, som direkte følge af det misbrug der har været af andre brugeres billeder.
På Øster Alle tænkte jeg at nu havde jeg hilst på alle, og iførte mig mit ANABOLIC HEADBAND fra IRONMIND ENTERPRISES! Ca. 500m efter jeg havde gjort det, sad Michael og Katrine og klappede. Dem blev jeg godtnok glad for at se. De er virkelig dejlige.
Hvis der nogensinde er nogen der fortæller mig at der er 6km fra Østerbro til Bryggen, så slår jeg dem ihjel, med de bare hænder. Jeg kvæler dem. Strangulerer dem, river hovedet af dem og drikker deres blod. Fuck hvor var der langt.
Det var også heromkring mine tider begyndte at skride. Jeg havde håbet på at kunne splitte negativt (løbe anden halvdel hurtigst) men omkring 30 gik jeg fra at ligge lige omkring 5 min/km over hele turen og op på 5:04 ca. Jeg har ikke kigget på mine tider endnu, da jeg ikke gider tænde den anden computer. Fra omkring 36 skred jeg yderligere. Det sidste stykke var hårdt, meget hårdt. Folk der siger at når man er over 35 skal man jo bare lige hjem, de skal holde deres kæft på en meget vild måde. SRSLY!
Folk kollapsede left and right - jeg så omkring en håndfuld hvis ikke flere der tog "dirtnaps" som det hed da jeg spillede MMO. Det var temmelig vildt at se på.
Jeg glemte at stoppe min egen tid da jeg kom over stregen, det var dumt - jeg må kigge på den senere. Jeg har den officielle tid mistænkt for at være startet da startsskuddet gik og altså ikke da jeg passerede start. Vi stod og ventede små 5 minutter før vi kom afsted.
Min officielle tid var som Biiver nævner, 3.39 (det regner jeg i hvert fald med, har ikke selv tjekket).
Kort efter målstregen var der en der snerrede helt vildt af en af de frivillige fordi han ikke lige kom hen til ham med Powerrade, eg tog en kop til ham og forklarede ham at hvis han nu spurgte pænt og lod være med at være en idiot ville det nok gå nemmere. Det var han lidt rystet over. I målområdet var der flere folk der pev. Svaghed er en meget dominerende egenskab i nutidens samfund. Jeg drak mine 2x 9g p/36g c satchets blandet op med vand, spiste to kanelgifler, en rip-off Twix og ditto Bounty, hev gaffatapen af mine brystvorter og skred op til metroen. Jeg gik fra Nørreport og hjem (lige ved runddelen) for at få strukket benene lidt. Det var dejligt.
Nu skal jeg være stærk og lave sjove ting. Jeg skal nyde at træne frit igen. Det bliver skønt.
Først vil jeg dog gerne lige slutte denne fase af med en lille "thank you" list in no particular order:
Hansen - god stil at se dig i Parken - det er jeg virkelig glad for. Det var en god hjælp på et svært tidspunkt.
MBS: For motivation og hjælp til at overkomme den mentale barriere jeg havde.
Biiver&Kæmper: For de søde sms'er (jeg kunne dog godt have undværet billederne....

)
Alle drengene @ The Gym: fordi i hver eneste dag er med til at rykke overliggeren. Det er altid inspirerende at træne med så stærke mennesker omkring sig.
Balboa: Igen en god motivator og e-friend - noget så simpelt som en besked betyder meget.
Jeg har sikkert glemt noget, men jeg gider ikke skrive mere. Jeg vil spille x-box.
Vi snakkes ved friends.