Taekwondo body skrev:ficus4p skrev:Taekwondo body skrev:Jeg er i tvivl om hvad der er bedst, er det A 6 reps med langsom fald eller hvad man kalder det altså hvor man i fx BP lister stangen ned til brystet og skyder den op. Eller B 8 reps hurtigt ned til brystet og hurtigt op igen?
bedst til hvad ?
at blive stærkere
Hvis du lige skal have en lille lektion i basal BB-lingo og træningsrespons, så kan det siges at de seks reps du snakker om med "langsomt fald" har det man kalder for en forlænget excentrisk fase (ofte kaldet "langsom excentrisk fase"). Det vil altså sige, at du bruger længere tid på den fase af løftet hvor musklen strækkes ud (den excentriske fase), kontra den fase hvor musklen trækker sig sammen (den koncentriske fase). Førstnævnte er godt ift. udtrætning grundet den øgede tid med spænding på musklen (time under tension), hvilket har positiv indvirkning på det vækstrespons (hypertrofirespons) som du får af træningen. Træning med eksplosiv koncentrisk fase har derimod positiv indvirkning på din krops evne til at udvikle kraft (mao. din styrke). Man kunne så umiddelbart hurtigt komme til den konklusion, at du blot skulle hamre de otte maskinpistolsreps ud for at blive stærkest muligt, da du så ville have otte eksplosive koncentriske faser. Det er dog samtidig sådan, at en muskel med et større tværsnitsareal samtidig også har en større styrke, hvorfor at man ikke bør negligere hypertrofidelen.
Hvad er så det rigtige svar? Det rigtige svar er nok et sted midt imellem, men du bør ikke fokusere for meget på petitesser. Sænk vægten i et kontrolleret tempo og pres den den så hurtigt op du kan, uden at det kompromitterer din teknik under udførslen. Om du så lige lander på det ene antal reps eller det andet, det er ligemeget. Tror godt du kunne have glæde af at læse lidt i artikelsektionen på siden her. Der er meget god viden gemt i mange af dem, og det er typisk formidlet på et letforståeligt sprog.