Jeg har efterhånden flere gange diskuteret med personer, som straks fortalte mig at bodybuilding skyldes et lavt selværd! Jeg er sikker på at jeg ikke er den eneste, og jeg er snart så pisse træt af at høre på denne omgang lort gang efter gang...

Men ja, jeg vil gerne have nogle idéer til påvise at bodybuilding ikke behøver at skyldes mangel på selværd! Jeg indrømmer gerne at jeg i starten trænede for at tiltrække lidt mere opmærksomhed, men ærligt talt - hvor mange begynder ikke sådan? Dog træner jeg bestemt ikke mere for dette: mange synes vel heller ikke at lårbasser på 65+ cm fordelt på en 171 cm høj krop er flot, og til trods for dette fortsætter jeg stadig kampen om større muskelmasse!

Lad os få nogle pointer på bordet, så jeg kan tvære de tanketomme hjerner der findes i hovedet på de folk, som står fast på at bodybuilding skyldes mangel på selværd! Hver gang jeg nævner at jeg er bodybuilder, så flyver den kommentar (lavt selværd) lige i hovedet på mig....

Jeg ser det sgu heller ikke som om man har lavt selværd, men mere som en fritidsinteresse... Ligesom fodbold og alle andre sportsgrene. Det er jo bare folks mening fordi de hører så megetl*rt fra medierne..

Der er så mange fordomme om dette emne. Det med lavt selvværd har aldrig passet ind i de grunde jeg har til at træne. Først var det fordi jeg kunne li' at bruge min krop på denne måde. Derefter blev det for at blive stærkere da jeg begyndte at spille seniorfodbold som 16-årig. På nuværende tidspunkt er det er det mest fordi jeg synes det er en vildt fed sport at udforske, man lærer sine grændser at kende, og så skal jeg jo have noget at lave når fodbold og håndbold ikke længere er muligt

Hehe, begyndte selv at træne for at se godt ud på stranden..

Nu her er det lidt mere seriøst. Elsker at læse om sporten, der er så mange spændende ting, som f.eks. kost og steroiders virkninger på kroppen! Det har fået mig til at vælge biologi på højniveau til næste år, så jeg håber da at det er det værd

vi gør mange ting, omend ubevidst, for andres accept

pixelsvinet skrev:Hehe, begyndte selv at træne for at se godt ud på stranden..

Nu her er det lidt mere seriøst. Elsker at læse om sporten, der er så mange spændende ting, som f.eks. kost og steroiders virkninger på kroppen! Det har fået mig til at vælge biologi på højniveau til næste år, så jeg håber da at det er det værd

Vi har selv lige valgt, og jeg har valgt biologi på B-niveau - det var ikke muligt at vælge biologi på A-niveau, hvilket pisser mig lidt af! Jeg har valgt at stå ved mit valg om biologi til trods for at jeg måske får to-tre mellem timer ekstra om ugen

Nu skal jeg passe på hvad jeg siger, for der er sikkert mange der vil følge sig trådt over tæerne, men der er naturligvis en lang række faktorer der spiller ind på at man vælger at begynde at vægttræne med henblik på hypertrofi, og for den gennemsnitlige fitnessudøvers vedkommende er det som oftest af kosmetiske hensyn. Ikke at der er noget som helst galt i det, for en god portion selvværd er da så absolut ikke af vejen, og hvis man kan bygge den op gennem en mere tilfredsstillende (herunder sundere) krop, skal man da endelig gå igang.

Synes ofte vi som fritidsbodybuildere er lidt for dygtige til at tage os selv i forsvar og lidt for dårlige til at kigge indad og overveje hvilke tanker og drifter, der ligger til grund for det behov vi har for selvtilfredsstillelse gennem større muskler. Store muskler er lig med maskulinitet, og dermed noget langt de fleste mænd (og kvinder) kan forholde sig til og stræbe efter. Det skal dog understreges, at den kompensation, som bodybuildingen i mine øjne udgør, ikke skal ses som et udtryk for, at vi er følelsesmæssigt ustabile og ikke kan fungere ordentligt uden. Pointen er blot, at selvom vi som fritidsbodybuildere ikke lider under lavt selvværd, så giver sporten i sig selv unægteligt et enormt spark op ad selvværds-rangstigen.

En tredje mulighed er, at mandlige bodybuildere forsøger at skabe sig et fristed med deres træning, hvor de kan undslippe vores stadig mere kvindedominerede samfund og føle sig mere som mænd. Her vil jeg gerne understrege at jeg på ingen måde er chauvanist eller undertrykkende på anden vis, men når vores race efter mange tusind års mandlig dominans tvinger sig selv til at indføre ligestiling mellem kønnene, så vil den mandlige halvdel forsøge at kompensere herfor på den ene eller den anden måde, og her kan bodybuilding fungere som et fint alternativ. Det er dog en påstand jeg ikke har noget belæg for andet end egne spekulationer.

altså.... Jeg må indrømme at før jeg begyndte at træne, delte jeg også en masse af de fordomme. Og de skyldtes ene og alene uvidenhed, og på medierne, hvad man hører fra andre, osv. Og idag? tjaa.... Tror ikke der er noget der kan gøre mig MERE sur, end så nogle fordomme fra uvidne folk, som nægter at høre sandheden.

Samtidig bør man jo forvente, at man som bodybuilder, har en krop som - som sådan ikke er ''normen''. Altså vil folk glo på en, ligesom de vil når man er MEGET overvægtig, da man ikke er en del af normen. Dog ses muskler, som en dominerende, stolt og maskulin ting. Derfor er det jo klart at nogen folk kan være misundelige, og kommer med så nogle latterlige beskyldninger.

jeg ser det mere som at sådanne nogle som os der orker at lægge så meget hård træning og "piske" os selv til lige en rep. mere og yde optimal træning hver gang, er et tegn på stor selv diciplin og ikke lavt selvvær. spørg den næste der kommer med sådanne en påstand om hvårnår han sidst har præsset sig selv for at blive bedre til noget. han er santsynlig vis en af dem der bare snakker om at gøre noget men aldrig får det gjort.

Karl Æg skrev:Synes ofte vi som fritidsbodybuildere er lidt for dygtige til at tage os selv i forsvar og lidt for dårlige til at kigge indad og overveje hvilke tanker og drifter, der ligger til grund for det behov vi har for selvtilfredsstillelse gennem større muskler. Store muskler er lig med maskulinitet, og dermed noget langt de fleste mænd (og kvinder) kan forholde sig til og stræbe efter. Det skal dog understreges, at den kompensation, som bodybuildingen i mine øjne udgør, ikke skal ses som et udtryk for, at vi er følelsesmæssigt ustabile og ikke kan fungere ordentligt uden. Pointen er blot, at selvom vi som fritidsbodybuildere ikke lider under lavt selvværd, så giver sporten i sig selv unægteligt et enormt spark op ad selvværds-rangstigen.

Det er jeg helt enige med dig i. Vi lever i en medietid, hvor medierne dikterer, hvordan den ideelle krop bør se ud. Den ideelle krop er blevet gjort til et sexsymbol og udstråler man har kontrol over sit liv og er succesfuld. Vi efterstræber alle et ideal om vi vil erkende det eller ej , og på vejen mod dette ideal vil vores selvværd stige, da vi føler os mere "perfekte".
Men en anden påstand, som pisser mig af er, når en lille spinkel gut, der ikke har nogen kostplan, bruger kun maskiner og drikker 1L sprit i weekenden kommer hen og spørger - hvad er du på? Hvorfor er jeg lige pludselig på noget, bare fordi han ikke selv vokser af logiske grunde?!! Jeg ved godt, at idealer er til salg(Læs: Doping) - men alle med bare en smule indblik i kroppen ved hvor farlig det er! Så føler lidt ham gutten står og kalder mig dum! Så føler virkelig dette som en provokation, da jeg ved hvor mange hårde timers træning, som ligger bag min fysik!

Undskyld det sure opstød

Jeg startede med at træne efter en rygskade. Har hverken lavt selværd eller deprimeret. Er både psykisk og fysisk stærk...




________________________________________________________

Folk der prøver på at køre mig ned.. har jeg kun at sige :

I starten trænede jeg for sjov, og kun et par enkle muskel grupper. Bare for at se godt ud . Ikke noget med et lavt selværd.. Hvad snakker folk om ?

Jeg tror på en eller anden måde, at alle træner for at blive mere perfekte(holde sig i form, blive stærkere eller få en flote krop), som det er blevet nævnt tidligere.

Jeg begyndte selv at træne, fordi jeg var træt af at være skabt som en lille lort fra naturens side - 180 høj og sølle 62 kg.

Selvfølgelig vil jeg osse gerne have en flottere krop...

Men jeg sku da ikke mene jeg har lavt selværd

Tværtimod, syntes jeg alle herinde virker som folk der kan tænke selv, er viljestærke, og har deres egen mening om tingene, og ikke er bange for at sige den. Så lavt selværd I don't think so....

Jeg træner af den helt samme grund som folk spiller fodbold, tennis badminton kører formel 1 for den sags skyld. Fordi det er noget jeg er bidt af en sport som jeg kan pine mig selv med i flere timer om dagen. Første gang jeg tog en håndvægt i hånden vidste jeg bare at det her var mig. Det her var sku fedt, følelsen af at stå i badet og mærke musklerne trække sig sammen efter de hårde og tunge løft.

Jeg vil sige at det gør sig da tydeligt bemærket hvem der har selvværdsproblemer blandt folk i trænings centeret. De enorme sveddende bumsebefængte aas misbrugere.

Jeg vil til slut sige at jeg ville aldrig nogensinde kunne tage i mit træningscenter hver dag pine min krop presse den til yderligheder for andres skyld for at andre syntes du har en flot krop og giver mig bemærkninger om den.

Træning har fra mit vedkommende intet med lavt selvværd. Jeg var stolt af min krop før og er det stadig.

Startede ikke på træning pga dårligt selvværd. Men jeg mener helt sikkert, at det giver et boost i selvværdet... Synes værtfald jeg er blevet mere glad, frisk og selvsikker efter jeg er begyndt at træne. Det hænger som sagt nok sammen med at man kan presse sig selv til sine grænser, og flytte dem! =D>

Folk som siger sådan er ofte de folk som ikke kan tage sig sammen til noget exe. træning.. og det så latterligt de så skal svine os til bare fordi at de i bund og grund er misundelige..

Men ja det giver da bedre selvværd men det er også super fedt og det giver et kick at træne!

Bimmer skrev:Startede ikke på træning pga dårligt selvværd. Men jeg mener helt sikkert, at det giver et boost i selvværdet... Synes værtfald jeg er blevet mere glad, frisk og selvsikker efter jeg er begyndt at træne. Det hænger som sagt nok sammen med at man kan presse sig selv til sine grænser, og flytte dem! =D>

Det var synd at du ikke valgte at træne videre sammen med mig du gad jo ikke at træne videre pga ren dovenskab, og så selvføglelig "WoW"

Bodybuilding er en livstil, mange synes at det er noget værre lort, med doping, små tissemænd, og aggresive typer.
Dog er virkeligheden en anden, når man først kommer under den falske overflade, og indser hvad bodybuilding virkelig er. Så er man hooked Jeg synes selv at bodybuilding handler, og at presse sig selv, bygge sin krop så den ligner de romerske statuer, og så selvføglelig selvtilliden man bl.a. får af at være overlegen.

Dog kommer der et spørgsmål hele tiden frem igen... "Er det vigtigt at være stor".
For de fleste unge bb'er har ihvertfald et par forældre som er imod at blive stor, ren og skær fordi: det er ikke sundt, og den bedste grund "Du MÅ bare ikke blive større, fordi det ser grimt ud."
Dog er er man fuldstændig ligeglad med forældrene/vennerne osv, og tænker fuck dem, det er mit liv, hvis jeg kan lide BB, så bliver det BB, hellere det end at sidde og se tv/computer derhjemme.

Karl Æg skrev:Nu skal jeg passe på hvad jeg siger, for der er sikkert mange der vil følge sig trådt over tæerne, men der er naturligvis en lang række faktorer der spiller ind på at man vælger at begynde at vægttræne med henblik på hypertrofi, og for den gennemsnitlige fitnessudøvers vedkommende er det som oftest af kosmetiske hensyn. Ikke at der er noget som helst galt i det, for en god portion selvværd er da så absolut ikke af vejen, og hvis man kan bygge den op gennem en mere tilfredsstillende (herunder sundere) krop, skal man da endelig gå igang.

Synes ofte vi som fritidsbodybuildere er lidt for dygtige til at tage os selv i forsvar og lidt for dårlige til at kigge indad og overveje hvilke tanker og drifter, der ligger til grund for det behov vi har for selvtilfredsstillelse gennem større muskler. Store muskler er lig med maskulinitet, og dermed noget langt de fleste mænd (og kvinder) kan forholde sig til og stræbe efter. Det skal dog understreges, at den kompensation, som bodybuildingen i mine øjne udgør, ikke skal ses som et udtryk for, at vi er følelsesmæssigt ustabile og ikke kan fungere ordentligt uden. Pointen er blot, at selvom vi som fritidsbodybuildere ikke lider under lavt selvværd, så giver sporten i sig selv unægteligt et enormt spark op ad selvværds-rangstigen.

En tredje mulighed er, at mandlige bodybuildere forsøger at skabe sig et fristed med deres træning, hvor de kan undslippe vores stadig mere kvindedominerede samfund og føle sig mere som mænd. Her vil jeg gerne understrege at jeg på ingen måde er chauvanist eller undertrykkende på anden vis, men når vores race efter mange tusind års mandlig dominans tvinger sig selv til at indføre ligestiling mellem kønnene, så vil den mandlige halvdel forsøge at kompensere herfor på den ene eller den anden måde, og her kan bodybuilding fungere som et fint alternativ. Det er dog en påstand jeg ikke har noget belæg for andet end egne spekulationer.

=D>
Helt enig - meget godt perspektiveret!
Det er vigtigt at se sagen fra flere vinkler, for der er jo ingen tvivl om at sporten ikke er helt så accepteret i et borgerligt hjem hos familien Danmark. I U.S.A. hvor bodybuilding blev til en sport, er det mere accepteret, da det mere eller mindre er en del af den amerikanske kultur at boltre sig rundt i livet, uden at skænke janteloven en tanke.

Folk spørger mig nogle gange om bodybuilding overhovedet er en sport og om jeg overhovedet er stærk, folk forventer også at jeg ikke ejer intelligens osv. osv.
Det eneste jeg kan gøre er at gå med rank ryg og løftet pande, samt fokusere på de positive feedback jeg får. Hvis jeg krummer ryggen og gemmer mig for de spydige kommentarer, fremstår jeg som svag og bliver per automatik mindet om at det jeg gør er noget lort, men sådan ville det jo egentlig også være hvis ikke jeg trænede. I det tilfælde ville folk bare bide mærke i noget andet.

Bodybuilding er en livstil, mange synes at det er noget værre lort, med doping, små tissemænd, og aggresive typer.

Det der med små tissemænd er løgn! For jeg har en kæmpe pisser! og er sku heller ikke specielt agressiv, det er nok en af bivirkningerne ved steorider.

Dem der ikke træner, er dem som sidder inde hver dag 24-7 og spiller det der "WOW". Ellers så er det dem der ikke rigtigt har tid eller lyst

Trabjerg skrev:

Bodybuilding er en livstil, mange synes at det er noget værre lort, med doping, små tissemænd, og aggresive typer.

Det der med små tissemænd er løgn! For jeg har en kæmpe pisser! og er sku heller ikke specielt agressiv, det er nok en af bivirkningerne ved steorider.

Dem der ikke træner, er dem som sidder inde hver dag 24-7 og spiller det der "WOW". Ellers så er det dem der ikke rigtigt har tid eller lyst

haha, ja svin computer nørderne til istedet . Det sku dem der sidder og nørder spil som Counter strike 24/7 og sviner folk til når de taber. I kender sikkert typen .

J-S-O skrev:Jeg har efterhånden flere gange diskuteret med personer, som straks fortalte mig at bodybuilding skyldes et lavt selværd! Jeg er sikker på at jeg ikke er den eneste, og jeg er snart så pisse træt af at høre på denne omgang lort gang efter gang...

Sjovt at du nævner det, for jeg hørte det for første gang i dag af en af mine venner.

Der er selvfølgelig nogle som begynder at træne pga. for lavt selvværd, ligesom at folk spiser sig fede, men det er jo langt fra alle.

Jeg begyndte selv, fordi jeg syntes jeg var en lille splejs, og at jeg gerne ville i god fysisk form, men også fordi jeg ville tiltrække mere opmærksomhed. Jeg elsker opmærksomhed - sådan er det at være klassens klovn.

Men I tror ikke at hvis I blev tvunget til at stoppe og mistede alt jeres masse ville I få et dårligere selvværd? Jeg er ikke et sekund i tvivl om at det ville 98% herinde. Jeg ved i hvert fald hvordan jeg selv ville have det.

Et eller andet sted kommer man til at sammenkæde succesen i sin træning med sit selvværd.

GoingBiG skrev:Men I tror ikke at hvis I blev tvunget til at stoppe og mistede alt jeres masse ville I få et dårligere selvværd? Jeg er ikke et sekund i tvivl om at det ville 98% herinde. Jeg ved i hvert fald hvordan jeg selv ville have det.

Et eller andet sted kommer man til at sammenkæde succesen i sin træning med sit selvværd.

Helt enig. Ligesom ens selvværd stiger og falder i takt med succes/modgang inden for andre dele af livet, fx. karriere, familieliv osv. så hænger ens selvværd også i større eller mindre grad sammen med ens succes i træningslokalet.

GoingBiG skrev:Men I tror ikke at hvis I blev tvunget til at stoppe og mistede alt jeres masse ville I få et dårligere selvværd? Jeg er ikke et sekund i tvivl om at det ville 98% herinde. Jeg ved i hvert fald hvordan jeg selv ville have det.

Et eller andet sted kommer man til at sammenkæde succesen i sin træning med sit selvværd.

Jo, det er klart. Man opbygger jo et højere selvværd ved træningen - jeg gør i al fald.
Men det betyder jo ikke, at det var lavt da vi startede.

interesant tråd J-S-O

kroppen har jo altid været i fokus. selv i antikkens grækenland blev helte og guder jo vurderet på deres krop. En muskuløs krop udstråler maskulinitet og det er jo lige præcis derfor man træner. man vil gerne vurderes og "godkendes", men jeg synes det er vigtig at huske på at til syvende og sidst så gør en veltrænet krop ikke en lykkelig. man kan få en umiddelbar følelse af forhøjet selvværd når man laver en PR i bænk, eller hvis man får komplimenter for sin brystkasse, men den følelse er meget skrøbelig af natur tror jeg. man kan ikke købe lykke og man kan heller ikke træne sig til den. for "in the end" kommer selvværd ikke pga. en flot krop.
jeg tror der er mange der starter ikke nødvendigves pga lavt selvværd, men pga selvværdsrelaterede motiver, jeg tror dog også det gælder for de fleste herinde at de begyndende motiver ændrer karakter og bliver en interesse, ikke forskellig fra at samle på frimærker eller spille computer. og jeg er fuldstændig enig med EUS i at man gør mange ting latent for accept eller respekt.
jeg tror det er Thor Nørretranders der hævder at alt hvad mennesket foretager jeg sig bliver gjort latent for at imponere det modsatte køn. og jeg tror bestemt at den umiddelbare tilfredsstillelse man kan få at vægttræning har en meget seksuel karakter. for at citere Bradd Pitt i Fight Club; "self improvement is masturbation".

jeg er ikke 100% sikker på hvad budskabet i dette indlæg er, havde bare en masse tanker!

Da jeg for et år siden begyndte at træne, var jeg faktisk lidt usikker på mange punkter. Min selvtillid var sku ikke helt i top. Men det var ligesom om at jeg igennem træningen begyndte at opbygge lidt mere selvtillid, og folk begyndte at give komplimenter ang. min krop.

Det skal dog siges at alt dette først er noget jeg kan se når jeg kigger tilbage på det. Den gang skyldtes det udelukkende at jeg synes det var interessant og spændende, og fordi jeg var en lille bette knægt

GoingBiG skrev:Men I tror ikke at hvis I blev tvunget til at stoppe og mistede alt jeres masse ville I få et dårligere selvværd? Jeg er ikke et sekund i tvivl om at det ville 98% herinde. Jeg ved i hvert fald hvordan jeg selv ville have det.

Et eller andet sted kommer man til at sammenkæde succesen i sin træning med sit selvværd.

Har du jo helt ret i. Men sådan er det jo næsten inden for alt sport. Da jeg havde succes med håndbold steg mit selvværd da også. Kommer man så i modgang falder selvtilliden da også på den ene eller anden måde, når man ser det man har arbejdet så hårdt for ikke går som det skal.

Folk der siger det, med at dem der bodybuilder har lavt selvværd.. er ofte dem der har lavt selvværd men er for tunge i røven til at selv og komme i gang !

WILD-ZYC skrev:Folk der siger det, med at dem der bodybuilder har lavt selvværd.. er ofte dem der har lavt selvværd men er for tunge i røven til at selv og komme i gang !

Ja, det er det sikkert...
Men træning øger ofte selvværdet