Jeg har købt en stor bog om bodybuilding i USA - som består af alle Arnolds samlede værker, en 800 side tyk motherfucker.

Men han skriver følgende:

Why is training to failure important? When you are doing reps with a weight less than your one-rep maximum, all the muscle fibers available dont come into play all at once. You use some, they become fatigued, and the body recruits others to take their place. Continuing a set to failure is a way of demanding that all available fibers are recruited.

Nu træner jeg aldrig fuldstændig til failure men jeg køre meget tæt på, hvad er det mest korrekte for hyperthrophy? Im confused.

Altså så vidt jeg har læst mig frem til, så skulle det ikke på nogen måde være dårligt at træne til failure, så længe man ikke gør det hele tiden da det slider på CNS (ret mig endelig hvis jeg tager fejl)

Men der er måske også kommet lidt mere ny viden på området siden dengang Arnold var aktiv BB'er

Der er holdninger både for og imod træning til failure og emnet har været diskuteret her flere gange. J har selv valgt tiæ failure hver gang .

træner til failure

Jeg stopper aldrig et sæt fordi "Nu har jeg fået 8" hvis jeg kan tage 2 mere så gør jeg det, men det er sjældent jeg grinder den op.

“The last three or four reps is what makes the muscle grow. This area of pain divides the champion from someone else who is not a champion. That's what most people lack, having the guts to go on and just say they'll go through the pain no matter what happens.” Arnold.

End of discussion.

Wolfpack skrev:“The last three or four reps is what makes the muscle grow. This area of pain divides the champion from someone else who is not a champion. That's what most people lack, having the guts to go on and just say they'll go through the pain no matter what happens.” Arnold.

End of discussion.

True true.

"Milk is for babies, when you grow up you only drink beer"

Wolfpack skrev:“The last three or four reps is what makes the muscle grow. This area of pain divides the champion from someone else who is not a champion. That's what most people lack, having the guts to go on and just say they'll go through the pain no matter what happens.” Arnold.

End of discussion.

Sandt. Dem jeg har set der laver bedst fremgang er dem der presser sig selv så meget som muligt, og ikke dem der altid stopper et sæt selvom de stadig har 2-4 reps tilbage. Det er min erfaring.

Godt det er også min personlige erfaring nemlig, nu ville jeg bare høre om det var helt i hegnet nemlig.

Hvorfor ikke gemme al energien til sidste sæt. Og så kører til failure der.

KBS skrev:Hvorfor ikke gemme al energien til sidste sæt. Og så kører til failure der.

Jeg er temmelig overbevist om at det også er det som de andre mener når de skriver failure.. F.eks. sæt 1 - 60 %, sæt 2 - 70 %, sæt 3 - 80 %, sæt 4 - 90 %, sæt 5 - 110 %

Olai skrev:

KBS skrev:Hvorfor ikke gemme al energien til sidste sæt. Og så kører til failure der.

Jeg er temmelig overbevist om at det også er det som de andre mener når de skriver failure.. F.eks. sæt 1 - 60 %, sæt 2 - 70 %, sæt 3 - 80 %, sæt 4 - 90 %, sæt 5 - 110 %

jeg køre selv 3 set til failure. det andet "teoratiske pis" virker ik optimalt i mine øjne og på mig. synes man skal gøre det simpelt

feks i skulderpress med håndvægte køre jeg 3 set med 50kg og for så mange reps som muligt. det for tiden er det 5-6 rep.

hvis man ik køre til failure skal der en del flere set til og jeg kan måske forstå man ik gør det i et FB programt 3-4 gange om ugen.. men i splitprogrammer hvor man for sine hviledage og søvn synes jeg musklerne skal ha tæsk

Olai skrev:

KBS skrev:Hvorfor ikke gemme al energien til sidste sæt. Og så kører til failure der.

Jeg er temmelig overbevist om at det også er det som de andre mener når de skriver failure.. F.eks. sæt 1 - 60 %, sæt 2 - 70 %, sæt 3 - 80 %, sæt 4 - 90 %, sæt 5 - 110 %

gad godt se dig træne med 110% af din x RM Uden hjælp vel og mærket


Man kan kører til failure i hvert sæt. Forstået på den måde at man kører til man ikke kan mere, og spotteren hjælper en på den sidste hvor man ikke selv kan få den helt op.. om man så vælger at tage et par forced reps derefter er så op til en selv.. Men det kan til tider også være godt.. men alt med måde, det er som nævnt tidligere ret hårdt for kroppen, og gør man det hver gang, går man nok død noget før.

Illisher skrev:

Olai skrev:

KBS skrev:Hvorfor ikke gemme al energien til sidste sæt. Og så kører til failure der.

Jeg er temmelig overbevist om at det også er det som de andre mener når de skriver failure.. F.eks. sæt 1 - 60 %, sæt 2 - 70 %, sæt 3 - 80 %, sæt 4 - 90 %, sæt 5 - 110 %

gad godt se dig træne med 110% af din x RM Uden hjælp vel og mærket


Man kan kører til failure i hvert sæt. Forstået på den måde at man kører til man ikke kan mere, og spotteren hjælper en på den sidste hvor man ikke selv kan få den helt op.. om man så vælger at tage et par forced reps derefter er så op til en selv.. Men det kan til tider også være godt.. men alt med måde, det er som nævnt tidligere ret hårdt for kroppen, og gør man det hver gang, går man nok død noget før.

Ja eftersom 110 % er fysisk umuligt var det en joke Mente bare 100 %, men de ekstra 10 % er det mentale overskud;)

Jeg mener ikke man skal køre til failure i hvert sæt, men kun i det sidste, medmindre du kører pyramide træning. F.eks. lad os sige du starter med X antal kilo på første sæt, og kører til failure.. Du går dernæst videre til sæt to, og sætter flere kilo på vægten. Men da du allerede har kørt dit maks i sæt 1 ud til failure, burde du faktisk ikke kunne løfte flere kilo, medmindre du kører væsentlig færrer reps end i sæt 1 for at kompensere. Jeg plejer at bygge stille og roligt op til sæt 5, hvilket virker fint for mig..

tja det er jo forskellige fra person til person hvad man kan lide.. Jeg bruger selv den metode jeg skrev før en gang imellem.