Har desværre mistet min kæreste igennem 2 år, i søndags, som jeg boede sammen med. Sagen går på, at hun startede med melde ud i mandags sidste uge, at hun manglede spænding. Derfor begyndte jeg at lave noget mere med hende, så dagen efter hun sagde hun manglede spænding, "overraskede" jeg hende ved, at hente hende fra teori, og derefter tog vi i biografen. Dagen efter spiste vi ude, og da vi så kom hjem begyndte hun at græde, og og sagde at hun stadig følte som hun gjorde. Blev så ked af det, at jeg skulle til at gå, men hun sagde hun stadig elskede mig, så kunne ikke få mig til at gå. Så tog vi så på bakken i fredags og det var pisse hyggeligt. Vi snakkede om alt, i uendeligheder - hele tiden. Så aftalte vi så at vi manglede at savne hinanden, så tog så hjem til min mor derfra. Da vi sagde farvel, sagde hun at vi altid skulle være sammen, og at hun altid ville elske mig. Det samme skrev hun til mig, på vej hjem i toget. Da jeg så kom hjem til min mor, skrev vi lidt sammen om fredagen. Derefter svarede hun slet ikke, før søndagen, hvor jeg var på vej hjem. Var så ked af det hele weekenden, og forstillet mig hele tiden hun ville slå op med mig. Hun ringede mig så op og undskyldte at hun ikke havde svaret, og at hun havde drukket på fredag og lørdag, og først vågnede om søndagen ved 3 tiden. Da jeg så kom hjem var hun taget på arbejde, så besluttet mig for at være sammen med nogle venner. Da jeg så kom hjem ved halv 11 tiden, var hun stadig ikke hjemme. Så kl.11, kom hun hjem på arbejde. Hun sagde ikke engang hej, hun begyndte bare at græde. Hun sagde så hun ikke havde savnet mig, og var meget gladere uden mig. Derefter tog hun hjem til en veninde, og kom så hjem i går, hvor jeg allerede var igang med at pakke, hun hjalp så med at pakke mine ting. Og så tog jeg afsted. Er bare så ked af det. Kan ikke tænke på andet end hende. Har ikke spist noget siden i fredags. Det værste er at min mor bor 2 timer fra hvor vi boede, og alle mine venner bor der, inklusiv hende. Er så bange for at jeg aldrig kommer til at se hende igen. Hun var virkelig "the one"... Har aldrig nogensinde følt for en pige, som jeg gør for hende. Så mit spørgsmål er egentlig om, hvordan jeg vinder hende tilbage? Hvordan jeg scorer hende igen. Hvordan jeg vinder hendes kærlighed igen. Undskyld for den lange post.

Lad dog være med det at prøve at få hende tilbage? Hvis I kommer sammen igen så vil hun bare højest sandsynligt slå op en gang til og skal skal i hele møllen igennem igen. Det gør PISSE ondt lige nu og nok også de næste par uger/måneder. Det må du bare acceptere og så ellers se at komme videre. Lige nu er du ked af det, desperat, trist osv. - det sku ikke en indstilling du kan vinde hende tilbage på. Kom videre i livet og fokuser på noget andet. Slet minder/ting der minder om hende. Brug din tid på venner, familie og træning. Så skal der sku nok dukke en pige op igen som er MINDST lige så interessant som hun var.

Du er nødt til at give hende plads, for det lyder lidt som om, at du trods dine gode intentioner, har været for omklamrende.

Jeg tror heller ikke, at det er den egentlige årsag hun har meldt ud.

Der er ikke andet at gøre end at se tiden an, om hun så begynder at savne dig igen.

Det værste du kan gøre er at være for ivrig nu. I stedet skal du more dig alene og tage steder hen hvor eventuelt fælles venner også er, så hun på anden hånd kan føle sin egen medicin, og høre du egentlig har det rigtig godt uden hende.

Og vender hun så ikke tilbage, ja, så er du jo videre

Nemt er det ikke, men sådan er tilværelsen - get used to it!

1. Giv hende og dig selv noget plads.

2. Lyder det ikke som, at hun ikke har lyst til at binde sig, men istedet gå i byen og flirte med forskellige mænd?

3. Du er sølle 18år, mon ikke det er lidt tidligt at beskrive hende som "the one"?

4. Efter et par måneder, er du klar til at tage kontakt og evt. prøve at score hende igen.

Der er virkelig ikke noget som helst rigtigt at gøre i sådan en situation, men synes også du må vente og se om hun skifter mening. Hvis ikke kommer hun nok ikke tilbage og du må begynde at se fremad. Det kan godt være du lige nu føler at hun er den eneste for dig, men dem er der helt sikkert mange af derude! Du kan jo heller ikke være tjent med at leve med en der ikke kan finde ud af om hun elsker dig. Men vent og se og tag nogle byture med dine venner istedet

Jeg er helt enig med de andre to. Min kæreste gennem 7-8 år ville på et tidspunkt have en pause, så jeg flyttede ind på et værelse. Der gk et halvt år med tuden & tænken & frem & tilbage. Så besluttede jeg, at jeg ikke gad at vente mere på hende. Da jeg meldte dét ud, fandt hun ud af, at hun godt vile give det en chance mere. Dér havde jeg det sådan lidt "yeah, right, du kan ikke sige, hvad der har været galt med mig, du har tænkt i et halvt år, og nu vil du PRØVE igen..???". Det eneste, jeg fortryder i dag, er, at jeg spildte så meget som et halvt år på at vente på ingenting. Og tag ikke fejl; jeg elskede hende virkelig, men nu er jeg gladere, som jeg har det.

Tak, Drenge.
Hun har før lavet det stunt. Altså, at hun sagde hun ikke kunne føle det mere. Der hjalp det dog, at tage væk i et stykke tid. Åbenbart ikke denne gang. Også da jeg var i tyrkiet i 2 uger, kiggede jeg ikke så meget som på en dame, men hun var mig utro. Hun skrev til mig, at hun ikke kunne mere, da hun ikke ville kunne se mig i øjnene igen. Skrev så til hende at det var sidste gang hun nogensinde ville se mig, og at hun ikke skulle skrive til mig igen. Hun ringede så 8 gange i de næste 5 minutter og skrev 5 beskeder. Valgte så at tilgive hende. Men følger så meget for hende, at jeg ville kunne tilgive hende for alt... Skriver også altid breve til hende, og køber alt hun mangler, f.eks køber jeg hendes blad hun samler på hver måned. Masserer hende, kilder hende på ryggen, ALT. Dog tror jeg også det havde noget at gøre med, at jeg aldrig tog med hende i byen. Var altid derhjemme.
Men i har ret. Gider det ikke mere. Giver slip på hende. Det er bare lettere sagt end gjort. Også fordi jeg ingen venner har ved min mor, alle er der hvor jeg boede før. Tilagengæld kan hun tage i byen, og være sammen med sine veninder, imens jeg bare sidder og rådner op. Men gider ikke at kæmpe for hende længere.

Skal dog også siges, at jeg var rimlig jaloux, det sidste år, af vores forhold. Hvilket jeg godt ved er forkert.

Det er lige præcis derfor, at man aldrig skal gå tilbage til en person, som har været dig utro.

Du bliver en skødehund, som er interessant i en periode, men så bliver hverdagen grå igen.

Det er først, når du er uopnåelig igen, at interessen vender tilbage, men så må du spørge dig selv, om du virkelig har lyst og energi til at skulle hele møllen igennem om et halvt år igen, for lige nøjagtig det samme vil gentage sig.

Du er bedre tjent med at indse du vil få det bedre uden hende, selvom der selvfølgelig er sørgeperioden at skulle igennem først, men det er derfor ham foroven skabte lange åbningstider i træningscenteret og gutterne til at tage med i byen. Tror den største fremgang nogensinde for mit vedkommende har været i "sørgeperioder!.

LunaSeaForLife skrev:Tak, Drenge.
Hun har før lavet det stunt. Altså, at hun sagde hun ikke kunne føle det mere. Der hjalp det dog, at tage væk i et stykke tid. Åbenbart ikke denne gang. Også da jeg var i tyrkiet i 2 uger, kiggede jeg ikke så meget som på en dame, men hun var mig utro. Hun skrev til mig, at hun ikke kunne mere, da hun ikke ville kunne se mig i øjnene igen. Skrev så til hende at det var sidste gang hun nogensinde ville se mig, og at hun ikke skulle skrive til mig igen. Hun ringede så 8 gange i de næste 5 minutter og skrev 5 beskeder. Valgte så at tilgive hende. Men følger så meget for hende, at jeg ville kunne tilgive hende for alt... Skriver også altid breve til hende, og køber alt hun mangler, f.eks køber jeg hendes blad hun samler på hver måned. Masserer hende, kilder hende på ryggen, ALT. Dog tror jeg også det havde noget at gøre med, at jeg aldrig tog med hende i byen. Var altid derhjemme.
Men i har ret. Gider det ikke mere. Giver slip på hende. Det er bare lettere sagt end gjort. Også fordi jeg ingen venner har ved min mor, alle er der hvor jeg boede før. Tilagengæld kan hun tage i byen, og være sammen med sine veninder, imens jeg bare sidder og rådner op. Men gider ikke at kæmpe for hende længere.

Og så det med jalouxi er sku nok en stor del af grunden for hendes manglende følelser.

Jalousi er ikke forkert, men derimod et produkt af jeres uholdbare forhold. Utroskab er forkert, husk det. Det eneste du har gjort "forkert" er at lade hende trampe rundt på dig, mens du har haft et saligt smil på læben.

Find dog nye venner i træningscenteret og hæng ud med dem.

Det der kærlighed kan gøre ondt.. Som trøst kan jeg ikke andet, end at konstatere, at man overlever selv den værste smerte.

Jeg har været sammen med min kone i 10 år - men inden da oplevede jeg da mindst et par gange at have "den eneste ene",
så op med humøret, der er andre fisk i vandet - og du skal nok komme videre, før eller siden.

"Tak, Drenge.
Hun har før lavet det stunt. Altså, at hun sagde hun ikke kunne føle det mere. Der hjalp det dog, at tage væk i et stykke tid. Åbenbart ikke denne gang. Også da jeg var i tyrkiet i 2 uger, kiggede jeg ikke så meget som på en dame, men hun var mig utro. Hun skrev til mig, at hun ikke kunne mere, da hun ikke ville kunne se mig i øjnene igen. Skrev så til hende at det var sidste gang hun nogensinde ville se mig, og at hun ikke skulle skrive til mig igen. Hun ringede så 8 gange i de næste 5 minutter og skrev 5 beskeder. Valgte så at tilgive hende. Men følger så meget for hende, at jeg ville kunne tilgive hende for alt... Skriver også altid breve til hende, og køber alt hun mangler, f.eks køber jeg hendes blad hun samler på hver måned. Masserer hende, kilder hende på ryggen, ALT. Dog tror jeg også det havde noget at gøre med, at jeg aldrig tog med hende i byen. Var altid derhjemme. Men i har ret. Gider det ikke mere. Giver slip på hende. Det er bare lettere sagt end gjort. Også fordi jeg ingen venner har ved min mor, alle er der hvor jeg boede før. Tilagengæld kan hun tage i byen, og være sammen med sine veninder, imens jeg bare sidder og rådner op. Men gider ikke at kæmpe for hende længere."

Du er simpelthen nødt til, at arbejde med dine tanker omkring kvinder... Du tror, at ovenstående gør hende glad, men du bliver blot en kedelig og uattraktiv ven.

Monin skrev:"Tak, Drenge.
Hun har før lavet det stunt. Altså, at hun sagde hun ikke kunne føle det mere. Der hjalp det dog, at tage væk i et stykke tid. Åbenbart ikke denne gang. Også da jeg var i tyrkiet i 2 uger, kiggede jeg ikke så meget som på en dame, men hun var mig utro. Hun skrev til mig, at hun ikke kunne mere, da hun ikke ville kunne se mig i øjnene igen. Skrev så til hende at det var sidste gang hun nogensinde ville se mig, og at hun ikke skulle skrive til mig igen. Hun ringede så 8 gange i de næste 5 minutter og skrev 5 beskeder. Valgte så at tilgive hende. Men følger så meget for hende, at jeg ville kunne tilgive hende for alt... Skriver også altid breve til hende, og køber alt hun mangler, f.eks køber jeg hendes blad hun samler på hver måned. Masserer hende, kilder hende på ryggen, ALT. Dog tror jeg også det havde noget at gøre med, at jeg aldrig tog med hende i byen. Var altid derhjemme. Men i har ret. Gider det ikke mere. Giver slip på hende. Det er bare lettere sagt end gjort. Også fordi jeg ingen venner har ved min mor, alle er der hvor jeg boede før. Tilagengæld kan hun tage i byen, og være sammen med sine veninder, imens jeg bare sidder og rådner op. Men gider ikke at kæmpe for hende længere."

Du er simpelthen nødt til, at arbejde med dine tanker omkring kvinder... Du tror, at ovenstående gør hende glad, men du bliver blot en kedelig og uattraktiv ven.

Har du et bedre forslag? Bare så det samme ikke sker med den næste?

mic skrev:Det der kærlighed kan gøre ondt.. Som trøst kan jeg ikke andet, end at konstatere, at man overlever selv den værste smerte.

Jeg har været sammen med min kone i 10 år - men inden da oplevede jeg da mindst et par gange at have "den eneste ene",
så op med humøret, der er andre fisk i vandet - og du skal nok komme videre, før eller siden.

Glad for at høre at kærligheden kommer igen :-).

Den bedste måde at vinde en pige tilbage er at komme videre.

Jeg står selv i en situation lignende din, da min eks og jeg afsluttede et langt forhold i forgårs. Det var et mutual break up, og vi skiltes som gode venner, men princippet er det samme. Du kan sidde og have ondt af dig selv og være et mess, eller du kan tage kontrol over din situation. Du kan nyde at du kan gøre lige hvad du vil nu; du kan træne alt det du vil, tage på strip klub, knalde usikre gymnasiepiger med en svaghed for sixpack og overarme ad libitum. Jeg ved i hvert fald godt hvad jeg vælger.

Hvis hun så finder ud af at hun vil finde sammen igen, kan I jo gøre det når du har haft dit sjov. Hvis det overhovedet er det du gider på det tidspunkt.

LunaSeaForLife skrev:Har du et bedre forslag? Bare så det samme ikke sker med den næste?

Har sendt dig en pm

1. gå ud og vær sammen med andre piger. så glemmer du hende hurtigt.
2. træn træn og træn
3. få en tattoo
4.måske er 2 og 3 bare for sjovt
5.kvinder skal holdes nede

LunaSeaForLife skrev:Men følger så meget for hende, at jeg ville kunne tilgive hende for alt... Skriver også altid breve til hende, og køber alt hun mangler, f.eks køber jeg hendes blad hun samler på hver måned. Masserer hende, kilder hende på ryggen, ALT.

Piger vil have mænd, ikke klynkende hundehvalpe der følger dem rundt.

Mand dig op, køb en læderjakke, råb skældsord og find for alt i verden dig noget andet at lave end at tænke på hende. Jo mere du omklamrer desto mere trækker hun sig væk.

LunaSeaForLife skrev:Men i har ret. Gider det ikke mere. Giver slip på hende. Det er bare lettere sagt end gjort. Men gider ikke at kæmpe for hende længere.

Løgn lol

LunaSeaForLife skrev:

Monin skrev:"Tak, Drenge.
Hun har før lavet det stunt. Altså, at hun sagde hun ikke kunne føle det mere. Der hjalp det dog, at tage væk i et stykke tid. Åbenbart ikke denne gang. Også da jeg var i tyrkiet i 2 uger, kiggede jeg ikke så meget som på en dame, men hun var mig utro. Hun skrev til mig, at hun ikke kunne mere, da hun ikke ville kunne se mig i øjnene igen. Skrev så til hende at det var sidste gang hun nogensinde ville se mig, og at hun ikke skulle skrive til mig igen. Hun ringede så 8 gange i de næste 5 minutter og skrev 5 beskeder. Valgte så at tilgive hende. Men følger så meget for hende, at jeg ville kunne tilgive hende for alt... Skriver også altid breve til hende, og køber alt hun mangler, f.eks køber jeg hendes blad hun samler på hver måned. Masserer hende, kilder hende på ryggen, ALT. Dog tror jeg også det havde noget at gøre med, at jeg aldrig tog med hende i byen. Var altid derhjemme. Men i har ret. Gider det ikke mere. Giver slip på hende. Det er bare lettere sagt end gjort. Også fordi jeg ingen venner har ved min mor, alle er der hvor jeg boede før. Tilagengæld kan hun tage i byen, og være sammen med sine veninder, imens jeg bare sidder og rådner op. Men gider ikke at kæmpe for hende længere."

Du er simpelthen nødt til, at arbejde med dine tanker omkring kvinder... Du tror, at ovenstående gør hende glad, men du bliver blot en kedelig og uattraktiv ven.

Har du et bedre forslag? Bare så det samme ikke sker med den næste?

Få noget selvrespekt. Kvinder vil ikke have en lille hund eller slave; de vil have en mand.
Det ser ud til, at det forhold er løbet af sporet for længe siden. Du har bare ikke accepteret det.
Til sidst har du jo virket helt desperat, og så er det for alvor game over.

Mit råd til dig er, at du skal have opbygget et solidt livsgrundlag for dig selv. Det er uinteressant for enhver pige, hvis du bygger hele dit liv op om hende.
Det sjove er bare, at mange piger tror at det er det de vil have.

Til TS

Find lige ud af om du overhovdet ville have hende tilbage? Ja der er da et par egenskaber ved en kæreste som du kommer til at savne i en periode, men helt seriøst så spørg dig selv om det var det perfekte forhold og ville du gerne leve i det forhold mange år mere?

Hvis du kan svare ja til det, kan vi gå videre, men være realist og find ud af om hun overhovdet er god nok til dig? Hvis ikke der er noget spænding, er det så overhovdet sjovt længere?


Når hun siger der mangler spænding i forholdet, er det ikke at du inviter hende i biografen eller på resturant. Når piger får ejer fornemmelse og ved præcis hvor de har en, forsvinder alt det sjove i forholdet og hun ville søge andre veje! De skal konstant sættes på plads og være lidt usikre på hvor meget de egentlig har en, for at beholde spændingen i forholdet. Its a game!
Du bliver nød til at give hende noget modspil og ikke virke for needy selvom i har været sammen i 2 år. Du skal virke lidt ligeglad med situationen, så hun ikke tror hun bare kan ringe og få dig hjem med et enkelt opkald, for så gør hun det ikke. Hvis hun derimod skal kæmpe for at få dig hjem igen, så syntes hun pludselig det er meget sjovere og måske prøver at tage kampen op. Så er det pludselig dig der står med valget og ikke hende!

Så lig løsterne og følelserne til side og spil spillet! Du skal ikke være et røvhul, men du skal virke som om du er kommet over det og lever livet endnu sjovere nu. Samtidlig skal hun være opmærksom på du rent faktisk har det bedre nu end før, på den måde skal hun nok begynde og tænke en ekstra gang over om det nu også var det rigtige valg hun traffede.

Fistandantilus skrev:Få noget selvrespekt. Kvinder vil ikke have en lille hund eller slave; de vil have en mand.
Det ser ud til, at det forhold er løbet af sporet for længe siden. Du har bare ikke accepteret det.
Til sidst har du jo virket helt desperat, og så er det for alvor game over.

Mit råd til dig er, at du skal have opbygget et solidt livsgrundlag for dig selv. Det er uinteressant for enhver pige, hvis du bygger hele dit liv op om hende.
Det sjove er bare, at mange piger tror at det er det de vil have.

Sandhed hele vejen.

Fistandantilus skrev:

LunaSeaForLife skrev:

Monin skrev:"Tak, Drenge.
Hun har før lavet det stunt. Altså, at hun sagde hun ikke kunne føle det mere. Der hjalp det dog, at tage væk i et stykke tid. Åbenbart ikke denne gang. Også da jeg var i tyrkiet i 2 uger, kiggede jeg ikke så meget som på en dame, men hun var mig utro. Hun skrev til mig, at hun ikke kunne mere, da hun ikke ville kunne se mig i øjnene igen. Skrev så til hende at det var sidste gang hun nogensinde ville se mig, og at hun ikke skulle skrive til mig igen. Hun ringede så 8 gange i de næste 5 minutter og skrev 5 beskeder. Valgte så at tilgive hende. Men følger så meget for hende, at jeg ville kunne tilgive hende for alt... Skriver også altid breve til hende, og køber alt hun mangler, f.eks køber jeg hendes blad hun samler på hver måned. Masserer hende, kilder hende på ryggen, ALT. Dog tror jeg også det havde noget at gøre med, at jeg aldrig tog med hende i byen. Var altid derhjemme. Men i har ret. Gider det ikke mere. Giver slip på hende. Det er bare lettere sagt end gjort. Også fordi jeg ingen venner har ved min mor, alle er der hvor jeg boede før. Tilagengæld kan hun tage i byen, og være sammen med sine veninder, imens jeg bare sidder og rådner op. Men gider ikke at kæmpe for hende længere."

Du er simpelthen nødt til, at arbejde med dine tanker omkring kvinder... Du tror, at ovenstående gør hende glad, men du bliver blot en kedelig og uattraktiv ven.

Har du et bedre forslag? Bare så det samme ikke sker med den næste?

Få noget selvrespekt. Kvinder vil ikke have en lille hund eller slave; de vil have en mand.
Det ser ud til, at det forhold er løbet af sporet for længe siden. Du har bare ikke accepteret det.
Til sidst har du jo virket helt desperat, og så er det for alvor game over.

Mit råd til dig er, at du skal have opbygget et solidt livsgrundlag for dig selv. Det er uinteressant for enhver pige, hvis du bygger hele dit liv op om hende.
Det sjove er bare, at mange piger tror at det er det de vil have.

+1

Hellere et dumt svin end en tøffelhelt. Kvinder vil styre dig, og når de har fået kontrollen, går de videre til den næste. Bevar kontrollen.

Læs eventuelt bogen "the art of seduction". Den virker og er hamrende effektiv.

Du får hende ikke tilbage. Og det ønsker du heller ikke - forholdet var dårligt og rendyrket på hendes præmisser. Det skaber to ulykkelige individer. Vær ked af det, vi har alle været der, og kom så videre. Men stop med at tænke på at få hende tilbage - det sker ikke, og det vil ikke være godt for dig. Begynd på en frisk.

Livet er en streng skolemester, og du er 18 år. Det her en en erfaring for dig. Ingen kan finde ud af noget som helst som 18-årige. Det kommer. Jo ældre du bliver, jo mere ved du om, hvad du vil have og ønsker i et forhold.

HerreBred skrev:Til TS

Find lige ud af om du overhovdet ville have hende tilbage? Ja der er da et par egenskaber ved en kæreste som du kommer til at savne i en periode, men helt seriøst så spørg dig selv om det var det perfekte forhold og ville du gerne leve i det forhold mange år mere?

Hvis du kan svare ja til det, kan vi gå videre, men være realist og find ud af om hun overhovdet er god nok til dig? Hvis ikke der er noget spænding, er det så overhovdet sjovt længere?


Når hun siger der mangler spænding i forholdet, er det ikke at du inviter hende i biografen eller på resturant. Når piger får ejer fornemmelse og ved præcis hvor de har en, forsvinder alt det sjove i forholdet og hun ville søge andre veje! De skal konstant sættes på plads og være lidt usikre på hvor meget de egentlig har en, for at beholde spændingen i forholdet. Its a game!
Du bliver nød til at give hende noget modspil og ikke virke for needy selvom i har været sammen i 2 år. Du skal virke lidt ligeglad med situationen, så hun ikke tror hun bare kan ringe og få dig hjem med et enkelt opkald, for så gør hun det ikke. Hvis hun derimod skal kæmpe for at få dig hjem igen, så syntes hun pludselig det er meget sjovere og måske prøver at tage kampen op. Så er det pludselig dig der står med valget og ikke hende!

Så lig løsterne og følelserne til side og spil spillet! Du skal ikke være et røvhul, men du skal virke som om du er kommet over det og lever livet endnu sjovere nu. Samtidlig skal hun være opmærksom på du rent faktisk har det bedre nu end før, på den måde skal hun nok begynde og tænke en ekstra gang over om det nu også var det rigtige valg hun traffede.

Det er bare åndssvagt. Hun har bare altid sagt, at hun ville ha' en der masserede hende hver dag, og behandlede hende som en prinsesse, og det følte jeg, jeg gjorde. Åbenbart var det ikke godt nok. Synes bare det virker åndssvagt, man ikke bare kan være sammen, og ha' det godt, uden alt det pis.

Mangler stadig nogle ting hos hende. Skal jeg skrive til hende, ringe eller bare komme? Og hvis jeg skal ringe eller skrive, skal jeg så bare og sige jeg kommer og henter mine ting, eller hvordan gør man sådan noget?

LunaSeaForLife skrev:Mangler stadig nogle ting hos hende. Skal jeg skrive til hende, ringe eller bare komme? Og hvis jeg skal ringe eller skrive, skal jeg så bare og sige jeg kommer og henter mine ting, eller hvordan gør man sådan noget?

..dude.

Nielze skrev:

LunaSeaForLife skrev:Mangler stadig nogle ting hos hende. Skal jeg skrive til hende, ringe eller bare komme? Og hvis jeg skal ringe eller skrive, skal jeg så bare og sige jeg kommer og henter mine ting, eller hvordan gør man sådan noget?

..dude.

I know... Er idiot. Haha ;-). Føler mig som en kælling. Hvad havde du gjort?

Ville køre "cool guy" stilen. Ved sgu bare ikke hvordan man gør, i sådan en situation. ;-)