Jamand's back! Måske...
Ja nu er jeg begyndt at røre lidt ved tunge jern-skiver igen, og ingen tung træning uden lidt logbogsføring. Så derfor prøver jeg at give den gamle blog lidt kunstigt åndedræt endnu en gang. Nu må vi se om det holder ved eller den falder tilbage i dvaletilstand som det er sket et par gange før. Jeg ved ikke hvor mange af Jer "gamle" der stadig er derude, men lige for en god ordens skyld synes jeg da lige at jeg vil starte med lidt historie-undervisning:
Før BB.dk
Som alle andre startede jeg ud som en vaske-ægte disko-pumper med fokus på biceps og bryst træning. En god kammerat og jeg gjorde meget ud af at træne bryst og biceps fredag eftermiddag inden vi skulle i byen. Der var ingen periodisering, ingen dekonditionering, kun få compound øvelser og absolut ingen træning af ben, og kun lidt til ryggen.
Styrketræning
Da jeg altid har været informations-søgende og med en tendens til at "over-do" ting, begyndte jeg at søge rundt på fagre interwebs efter nogle artikler. Jeg havnede herinde, og pløjede den daværende artikelsektion igennem og stødte på underlige koncepter såsom "dødløft", "squat" ol. Min første tråd herinde bar også præg af generelt fat-svaghed over for idéen med at træne hele kroppen. Men længe leve gruppe-pres igennem netværkskabler, og jeg begyndte at træne ben, fik et ordentligt program osv. Faktisk blev jeg bidt af at løfte ekstra tunge metalskiver, og kastede mig over en styrke-cyklus. Krydret med en ordentlig bunke kosttilskud af varierende kvalitet, endte det med at jeg tog 10kg på og forøgede mine PR's betragteligt.
Kæmpe-cut
Så der stod jeg. Tyk og med tunge løfts på CV'et. Og hvad gør man så? Man cutter. Og da alting enten er sort eller hvidt for mig, så gik jeg igang med et monster cut med daglige proteinshakes og 10-15 km's løbeture. Det var en tid hvor jeg studerede løb meget, lærte at bruge pulsur, at kæmpe mod og med de forskellige pulszoner, og forstå forskellen på at løbe langt og hurtigt. Det var også heromkring at det gik op for mig at mit "træningstalent" lå inden for løb - ikke BB. Den konklusion kom jeg frem til på baggrund af erfaringer og nogle tests der viste klar overvægt af røde fibre. Det endte med at cuttet var en stor succes, og jeg tabte alle 10kg igen. Så jeg var back-to-basics. Lidt stærkere, men stadig tynd. Så nu skulle den have masse.
Hypertrofi
Jeg kastede mig over god solid hypertrofitræning. Men da bodybuilding-guden ikke kan lide Jamand'er, fik jeg en skade i rotator-kuffen og så døde den plan.
Udendørs træning
En dag da jeg var ude på en hygge-løbetur, opdagede jeg et uden-dørs træningscenter (badet i gyldne solstråler selvfølgelig). Og så tænkte jeg - tjah hvorfor ikke. Så den fik en skalle med diverse udendørs kropsøvelser og intervaltræninger rundt omkring i parken. Det var en lang vinter.
LSD løbetræning
Det var heromkring at min interesse for styrketræning døde ud. Jeg kan ikke helt huske hvorfor, men det var noget med at jeg flyttede, fik mindre tid og var bare generelt frustreret over manglende resultater i grotten. Istedet valgte jeg at dedikere min sparsomme tid til løbetræning i diverse afskygninger, og det har jeg så gjort ligesiden. Det lykkedes mig faktisk at løbe et halvmarthon her for nyligt (i en pæn tid skulle jeg sige, lige omkring de 1:45), så noget godt kom der da ud af det.
Nu...?
Problemet ved løbetræning (og mig generelt) er at jeg arbejder med IT og derfor er lænket til et skrivebord det meste af min dag. Dertil har jeg arvet en dårlig ryg fra min far, som al verdens løb ikke er nok til at holde i form. Og da kæresten og jeg nu er flyttet til større omgivelser, hvor der ikke er en park i nærheden jeg kan gøre usikker, så besluttede jeg mig for at prøve det der styrketræning af én gang til. Så nu er jeg tilbage, med en masse erfaringer i rygsækken og meget få synlige resultater.
Træningen
Denne gang har jeg en slagplan. Jeg vil bygge min træning op omkring følgende koncepter:
- Compound øvelser: Ingen isolerede disko-øvelser. Der skal masse på rammen.
- Superset: Der skal sved på panden og undgåes de time-lange kedsommelige træningspas
- Balance: Jeg prøver at ramme cirka lige mange sæt til front og bagside, med en svag overvægt af ryg træning, og en svag undervægt af bentræning. Og hvorfor så mindre ben træning? Dels fordi min ben i forvejen er den mest veltrænede del af min krop, og dels fordi jeg har fået diverse skavanker af alt den løbetræning som begynder at pibe når den får ass-to-grass i powerracket. Så lidt tung dødløft til at starte træningspasset med er hvad det bliver til. Nårhja og selvfølgelig lidt opvarmning på trædemøllen
Generelt er fokus på høj intensitet. Jeg holder meget korte pauser mellem sættene, og hvis sveden ikke drypper på gulvet skruer jeg bare op. I modsætning til styrkeprogrammerne som jeg har kørt hvor én øvelse kunne strække sig over mere end en halv time, så er det forfriskende at kunne knalde 20-25 sæt af på 45 minutter.
Det andet...
Kosten er helt i hegnet. Sagsøg mig. Men jeg får dog mine proteiner igennem dejlig bodylab proteinpulver, så helt galt er det nok ikke. Jeg har været igennem hele kost-showet før, og jeg gider simpelthen ikke længere. Jeg lever generelt rimelig sundt, og ved hvad forskellen er på gode fedtsyrer og dårlige, hvilket kulhydrater man skal have, og hvor mange kostfibre jeg har brug for. Det er noget der ligger i baghovedet, men ikke noget jeg skriver ned og alt det der ræs.
Søvn får jeg alt for lidt af. Jeg ville gerne sove mere, men ak nej. Selv min nyeste hobby med at drikke god whisky har ikke øget min søvnmængde, snare tværtimod. Tilgengæld er jeg ved at blive gammel nok til at body-holly byturene er røget på reolen og man hellere vil tage en hyggelig aften på værtshus og hjemme kl 2, end at komme hjem kl 6 fuldstændig kvæstet i alle led der kan bøjes i én eller anden retning.
Målsætninger
Det alvorlige. Først og fremmest vil jeg gerne holde min foresæt om fokus på hypertrofi. Ja og så ellers bare holde fokus og få min 3 FB pass igennem hver uge. God fornuftig progression og så en 1-2 ugers dekonditionering hver anden måned. Jeg vil gerne komme op og chine sets, og få nogle fornuftige dødløft og milipres op at stå. Så må vi jo se hvordan det kommer til at gå.
Jeg regner ikke med at have nær det samme aktivitetsniveau som dengang (og face it, det var manisk


Jamand
Alt nedstående er forældet.
Velkommen til min log! Ordflom og tekstgejl!
Mig selv:
Mit navn er det dejligt danske Anders (hvis jeg var blevet en pige var det blevet Agnes, så halleluja for det). Jeg er 21 år. Jeg studerer på RUC's humanistiske basis med enten en litterærer journalist eller en litterær gamedesigner som fremtidsmål. Jeg skriver meget i min fritid, og er aktivit medlem af et forfatter forum. Derudover forstår jeg også at nyde glæderne ved sved og smerte oppe i det lokale center - så der ræser jeg op når kæresten går mig på nerverne

Centeret:
Neokapitalistisk, diskopumpet og overfyldt, er tre ord om Fitnessdk Roskilde. Jeg må slippe smidige 380 kr om måneden (med studierabat) for at træne sammen med 95% af roskildes andre styrketrænere. For fitnessdk har næsten monopol i Roskilde. Til gengæld har jeg næsten altid fred og ro med squaten og dødløftet, jeg har kun set 3-4 andre der træner de øvelser deroppe

Stats
Blå = neutralt
Grøn = positivt
Rød = negativt
2/2 - 07
185cm
81kg
15,9% BF
1RM Bænk = 70kg
1RM dødløft = 120kg
1RM squat = 85kg
2/5 - 07
185cm
85kg +4kg
17,4% BF + 1,5%
Venstre gun: 35,0cm
Højre gun: 35,1cm
Venstre hjul: 60,5cm
Højre hjul: 61cm
Brystkasse: 101cm
1RM Bænk = 83kg + 13kg
1RM Dødløft = 145kg + 25kg
1RM Squat = 105kg + 20kg
Mål for 2008
Bænkpres: 100kg
Squat: 135kg
Dødløft: 170kg
Langsigtede mål
Løbe 5km - 24/6-07
Løbe 7,5km - 1/7-07
Løbe 10km - 1/7-07
Løbe 12km - 7/7-07
Løbe 14km - 31/7-07
Løbe 16km
Løbe 18km
Løbe 20km
Løbe HalvMarton (ca 21,1km)
Løbe 5km på <30 min - 24/6-07
Løbe 5km på <27,5 min - 3/7-07
Løbe 5km på <25 min - 9/7-07
Løbe 5km på <22,5 min - 14/7-07
Løbe 5km på <20 min
Løbe 10km på <55 min - 20/2-08
Løbe 10km på <50 min
Løbe 10km på <48 min
Løbe 10km på <46 min
Løbe 10km på <44 min
Løbe Halvmarthon på <130 min
Løbe Halvmarthon på <120 min
Løbe Halvmarthon på <110 min
Hvilepuls på 46 - 7/7-07
Hvilepuls på 45
Hvilepuls på 44
Hvilepuls på 43
Hvilepuls på 42
Hvilepuls på 41
Hvilepuls på 40
Bænkpresse 80kg - 2/5-07
Bænkpresse 85kg
Bænkpresse 90kg
Bænkpresse 95kg
Bænkpresse 100kg
Bænkpresse 105kg
Bænkpresse 110kg
Bænkpresse 115kg
Squatte 100kg - 2/5-07
Squatte 110kg
Squatte 120kg
Squatte 130kg
Squatte 140kg
Squatte 150kg
Dødløfte 140kg - 2/5-07
Dødløfte 150kg
Dødløfte 160kg
Dødløfte 170kg
Dødløfte 180kg
Dødløfte 190kg
Frivende 60kg
Frivende 70kg
Frivende 80kg
Frivende 90kg
Frivende 100kg
Chinup 7
Chinup 8
Chinup 9
Chinup 10
Chinup 11
Chinup 12
Veje 80
Veje 82,5kg
Veje 85 kg
Veje 87,5kg
Veje 90 kg
Veje 92,5kg
Veje 95 kg
Veje 97,5kg
Veje 100kg
Guns på 35cm - 2/5-07
Guns på 36cm
Guns på 37cm
Guns på 38cm
Guns på 39cm
Guns på 40cm
Pecs på 103cm
Pecs på 106cm
Pecs på 109cm
Pecs på 112cm
Wheels på 60cm - 2/5-07
Wheels på 62cm
Wheels på 64cm
Wheels på 66cm
Wheels på 68cm
(Alle kropsmål er med en BF på max 13)
Mine Forudsætninger:
Jeg startede som mange andre - a real diskopumper. 6 gentagelser gav store muskler, mens 12 gentagelser gav slanke muskler. Failuere var det bedste i verden, og maskiner var kanon smart. Bentræning var for bøsser, og det var skuldertræning sådan set også. Bænkpres var det vigtigste i verden, og det var ok kun at sænke stangen halvvejs ned...
Men det er slut nu
4 måneders trænings i mili gav mig blod på tanden. Derefter trænede tog jeg en pause, trænede 2 måneder casual, og blev så medlem af bodybuilding.dk. Min skæbne blev beseglet, da jeg modtog 4kg protein, 4,5kg WG og 500g Kreatin. Så var der ingen vej tilbage!
Træningshistorie:
Grøn = Programmet blev gennemført med succes
Orange = Programmet blev gennemført uden det store
Rød = Programmet var en fiasko
Overordnet træningsplan 2007:
Januar - Bulk + Fundament træning (1)
Feburar - Bulk + Fundament træning (1)
Marts - Bulk + Styrkecyklus (2)
April - Bulk + Styrkecyklus (2)
Maj - Bulk + Hypertrofi cyklus (3)
Juni - Cut (4)
Juli - Cut + Løbetræning (5)
August - Cut + Løbetræning (5)
September - Pause (6)
Oktober - Bulk + primært hypertrofi (7)
November - Bulk + primært hypertrofi (7)
December - Bulk + primært hypertrofi (7)
Overordnet træningsplan 2008:
Januar - Bulk + primært hypertrofi (8)
Februar - Bulk + primært hypertrofi (9)
Marts - Cut + Løbetræning (10)
Uddybninger 2007
(1) Fundamenttræning hvor der lige skulle gang i noget teknik og kyles lidt grundmasse på. Der blev lavet både dødløft, squat, bænk og alle de andre vigtige compound øvelser. Det hele blev kørt efter dagsformen. Gik helt fint, men er desværre ikke logført, da jeg ikke skrev log dengang.
(2) En progressionscyklus der blev kørt til stor tilfredstillelse. Den kan følges fra side 1 i min log og til og med side 7 nederst, hvor maxtesten er bogført. Ydremere kan mit program læses anmeldt her:
viewtopic.php?t=8873.
(3) Dette program blev en stor fiasko. Jeg havde satset på en god progression og fokus på masser af hypertrofi. Men jeg fandt ud af, at planlagt progression måske ikke er det bedste når man er så uprøvet som mig. Jeg har sikkert gainet på det, men jeg gad ikke engang måle min kropskomposition. Programmet blev afbrudt før tid, og førte direkte over i cut. Kan følges fra side 8 og til midten af side 12.
(4) Starten på mit cut gik nogenlunde, men det var heller ikke ligefrem prangende resultater. Jeg svingede mellem udsultning og dårlig maddicsiplin, og resultatet blev en fedtprocent i midten af 16%. Ikke noget super resultat men en start på cuttet. Kan følges fra midten af side 12 og til midten af side 14.
(5) Efter at have sat mig ordentlig ind i løbetræning blev jeg fanget af denne træningsdisciplin. Derudover realiserede jeg også, at min fibresammensætning nok er mest gearet til motionstræning fremfor styrke. Jeg fik en 5km PR på 21min og en Distance PR på 16,5km. Det blev til et meget succesfuldt cut, hvor jeg falt fra 85-86 kg til ca 78kg. Det meste var fedt, men der røj sikkert også lidt muskler med i svinget. Så det vil sige sådan cirka status quo i forhold til 1. februar 07

Kan følges fra midten af side 14 til midten af s 26
(6) Studiestart medførte en træningspause fra boardet og loggen på ca halvanden måned. Jeg faldt i denne periode yderligere til 76 kg.
(7) Jeg vendte stærkt tilbage med en eksperimenterende bulk. Med nu godt og vel 1 års erfaring, lykkedes det mig at holde min fedtprocent lav og træne hårdt. Der blev bla kørt 10x3 og 5x5 med god fremgang i squat. Dødløften blev der sparet på, da lænden er begyndt at skrante. Det blev et par måneder hvor jeg byggede mig på til min gamle styrke form igen, mens jeg smed nogle kg på rammen. Slutvægt blev ca 80 kg.
Denne bulk kan følges fra side 26 og starten af side 34.
Uddybninger 2008
(8) Året startede med et rigtig godt hjemmekomponeret træningsprogram. Men på grund af eksamner, ferie og des lignende, blev programmet sat på pause. Derudover så udløb mit kontingent til fitness, og da jeg flytter 1/5, gad jeg ikke købe et nyt. Kan følges fra side 34 og bunden af side 37
(9) Da jeg blev centerløs skiftede jeg til udendørs kropsvægts træning. Jeg oplevede en udemærket fremgang her, men blev langsomt træt af denne træningsform. Derudover blev det klart at sommeren nærmer sig, og jeg besluttede mig for at udnytte center-pausen, til at komme i løbeform igen. Kan følges fra bunden af side 37 til bunden af side 40.
(10) KAN FØLGES FRA MIDTEN AF SIDE 41
Kost
Jeg er en stor tilhænger af protein og fibre. Så der ryger masser af shakes og fiberkiks ned i løbet af en dag

Tilskud
Valle
Kassein
Carbs
Kreatin
Omnimin
Til sidst
Og sådan er det så. Jeg håber i vil nyde min log og finde den interessant. Da jeg er ret skrivegal, vil der også være masser af ligegyldigt pladder og meningsløse fortalelser. Det håber jeg i kan leve med, ja måske endda trække lidt på smilebåndet af. Hvis i gør det, så er min mission ihvertfald fuldført.
Med Venlige Hilsner.
Anders