LSD/Marathon træning - 12:25 d. 31/7-07
Samlet stats: LT=158,4, Sko=142,1 Måned=14,4, Uge=14,4, SidsteUge=37,3
Mine Pulsdata (HP/MP: 46/196)(slag/min):
121-136 = Jogge: Meget afslappet
136-159 = Udholdenhed: Standart løb til langdistance
159-166 = Let AT: Udfordrende konkurrence tempo
166-181 = Hård AT + Let sprint: Meget hårdt løbetempo eller lettere sprint
181-196 = Sprint og hårdt løb op af bakke.
Forberedelser: 1 Hustler + 1 koffeintab + en masse vand
Længde: 14400m
Varighed: 79:08
Gennemsnitshastighed: 10,9 km/t eller 5,5 min/km
Puls: Planen var at ligge mig i pulszonen 60-75% som jo er mit udholdenhedstempo. Men af særlige omstændigheder sked jeg stort på det, og gav den bare gas. Så pulsen var sådan set nok alt for høj

. Jeg tilbragte 29:42 i LSD-zonen, og havde en maxpuls på 182...
Gennemsnitspuls: 161
Kalorier forbrændt: 1157
Rute (til mig selv): Ud til den lille by, ned til golfbanens vandpost, på tværst af det hele til svogerslev, og direkte hjem via omvejen i parken og broen.
Runners High: En euforisk tilstand beskrevet af mange løbere. En tilstand af glæde og følelsen af at man er uovervindelig og kan løbe for evigt. Rent fysisk har det noget at gøre med udskillelsen af endorfiner og serotonin, og rent psykisk er det følelsen af at det virkelig køre. Resultere i smertenedsættelse på en hård tur.
Kilde: Frit citeret fra: Gyldendals Løbebog
Idag var jeg rent psykisk ret nede over mit cut, og efter et dårligt styrketræningspas, var der ikke meget overskud. Men derhjemme på sofaen fik jeg overtalt mig selv til en god lang tur ud på de danske landeveje, og afsted med mig.
Turen ud var præget af en utrolig kraftig modvind, der reducerede mit tempo kraftigt. Men jeg var i godt humør, og benene klarede næsten det hele selv. På vejen havde jeg en lille vandpost ind, så jeg lige kunne fylde depoterne op.
Da jeg først var kommet helt ud og begynde at løbe på tværs, og dermed kom i medvind, skete der noget rigtig sjovt. Pludselig blev jeg i fantastisk godt humør, og havde bare på fornemmelsen at jeg kunne løbe for evigt. Jeg går ud fra det er det omtalte "Runners High" som jeg har beskrevet ovenfor. Men jeg fik altså masser af overskud, og satte tempoet gevaldigt i vejret. Ligeledes lavede jeg åndsvage manøvre som at hoppe over hegn, undvige buske og andet gøgl, selvom det jo egentlig var det dummeste man kunne gøre på sådan en lang tur.
Under alle omstændigheder holdt denne følelse resten af vejen, og gav mig energien til at holde et virkelig godt tempo. En super dejlig tur og en fed oplevelse! Hvad gør det at man er tyk og slap, når man kan løbe sig sådan en dejlig og tilfredstillende tur på en blæsende dansk sommerdag
