Hej Steffen

Jeg kæmper - og har altid kæmpet - med min backsquat grundet "lange lårben" som man vel kan kalde det
Jeg falder forover og har ikke balance, bevægelsen føles unaturlig, stangen ligger ikke fast, og jeg kan kun squatte halvdelen af, hvad jeg kan i frontsquat.
I frontsquat har jeg derimod ingen problemer. Jeg har hævede hæle, semi-bred fodstilling og når langt under vandret uden det mindste butwink.
Jeg har forsøgt mig både med endnu højere hæle, bredere stand samt både low- og highbar. Nogle råd? Skal jeg ganske simpelt bare være mere foroverbøjet, fordi mine lår er lange (og er det overhovedet derfor?)
Jeg krydser fingre for svar! 2 års øvelse har endnu ikke hjulpet - måske kan du?