Equus skrev:Du er dda ved at være stærk igen... nice

The Juice skrev:Elværktøj er virkelig good fun. Jeg gætter på det er flisegulv du skal have op?

S.K skrev:Looking good ..... og den tirramisu.... Lov mig du vil prøve at lave den fra cratch hvis du finder en nice opskrift, for den er så vild hvis den bliver lavet perfekt!

Misslaw skrev:Kunne lige se der blev snakket lidt om tiramisu.....uhhhhmmmmmm! Kan anbefale http://www.tastespotting.com men jeg advarer....It's addictive!

Equus skrev:så nærmer du dig fordums styrke, nice!

Har du overvejet at konkurrere i nogle bænkpres stævner?

8800 skrev:

Equus skrev:så nærmer du dig fordums styrke, nice!

Har du overvejet at konkurrere i nogle bænkpres stævner?

Forsøgte jeg jo på i efteråret 09, men blev desværre skadet Folk i min vægtklasse er desuden meget stærkere end mig

8800 skrev:Senere i dag skal jeg spille fodbold i parken. Nice!

Friche skrev:

8800 skrev:Senere i dag skal jeg spille fodbold i parken. Nice!

Nice, jeg var lige ved at spørge hvordan det var kommet i stand, men så tænkte jeg mig om

Hvordan kan det være du kører rackpulls til sidst?

8800 skrev:

Friche skrev:

8800 skrev:Senere i dag skal jeg spille fodbold i parken. Nice!

Nice, jeg var lige ved at spørge hvordan det var kommet i stand, men så tænkte jeg mig om

Hvordan kan det være du kører rackpulls til sidst?

Haha ja det er en lang tur! Ej tager først til KBH torsdag; skal et smut på nationalmuseet

Jamen har skånet lænden de sidste par dage og så smed jeg det lige ind i dagen bentræning. Ville ikke køre den inden FSQ

Terkelsen skrev:Må man spørge hvad der er sket? (angående operationen)

8800 skrev:Satser på at træne senere i dag eller i morgen så tænkte jeg ville skrive lidt om det forløb, der har gjort det nødvendigt for mig at holde så lang en pause; to måneder so far og der går endnu længere tid før jeg kan træne tungt. Bær over med mig med hensyn til stavefejl og formuleringer. Det er skrevet hurtigt ? Desuden har jeg i dag afleveret bachelor og har dermed sat punktum for en periode, hvor jeg har været ekstremt mentalt presset pga. nedenstående samt eksamenspres.
Onsdag den 7. april efter at have trænet brugte jeg aftenen på at se fodbold og fik undervejs ondt i maven og den var ret hård. Klagede lidt over det til kæresten inden jeg smuttede i seng ved 23-tiden.

I løbet af natten fik jeg det så virkelig dårligt og fra jeg gik i seng og så indtil klokken 10 torsdag formiddag kastede jeg op 10-12 gange. Til sidst var det kun galde, der kom op og mit tarmsystem var gået i stå. Jeg havde det helt vildt skidt, men er ikke typen, som løber til læge i tide og utide. Jeg tænkte det kunne være det var madforgiftning, da vi havde spist noget tvivlsomt broccoli om aftenen.

Efter at have talt lidt med kæresten om det blev vi dog enige om, at jeg nok hellere måtte smutte hen til lægen og blive tjekket. Da jeg kom derhen fik jeg målt mit CRP-tal , der indikerer mængden af bakterier i blodet,og det var kun 10 eller noget i den dur; hvis jeg havde haft blindtarmsbetændelse skulle der være godt stykke over 100. Jeg kom så ind til konsultation hos lægen, hvor vi snakkede lidt frem og tilbage. Han ville så gerne trykke mig på maven og mærke mig i endetarmen… Okay, offensivt nok tænkte jeg, men jeg vendte mig troligt om på siden. Han kunne ikke mærke noget, der var som det ikke skulle være og jeg fik en recept på noget afføringsmiddel så kunne vi se om det hjalp på det. Det gjorde det ikke.

Dagen efter, fredag, havde jeg da stadig voldsomt dårligt og
havde så ondt i maven, at jeg ikke kunne gå oprejst. Havde aftalt med min læge, at jeg skulle ringe, hvis jeg ikke fik det bedre og det gjorde jeg så lidt over middag om torsdagen. Da jeg kom ud til lægen fik jeg igen målt CRP-tal og det var nu over 150. Samtidig med, at jeg stadig havde store mavesmerter besluttede lægen sig for, at jeg skulle indlægges på mavetarmkirurgisk afdeling på Hobro sygehus.

Jeg blev kørt derned af min kæreste, hvor vi brugte 2½ time i venteværelset før jeg til sidst havde det så skidt, at jeg blev nødt til at få en seng. Var jeg blevet tilbudt inden, men jeg mente det var noget pjat. Jeg kunne sagtens sidde!
Jeg blev henvist til en seng, hvor de ville måle mit CRP-tal igen (det viste sig at være på 250) og måle min temperatur. Det blev kæresten som skulle tage min temperatur og da hun har fået termometeret op i numsen af mig kommer der en ældre pakistansk læge ind sammen med en medicinstuderende:
”Wa lawer i?” Øhh hun tager lige min temperatur svarede jeg og så gav jeg ham ellers hånden mens jeg lå med et termometer oppe i endetarmen.

Den flinke læge trykkede mig lidt på maven, rørte mig i endetarmen og han havde ligesom min praktiserende læge problemer med at finde ud af, hvad jeg fejlede da symptomerne ikke modsvarede de klassiske for blindtarmsbetændelse. Han sagde at jeg skulle vente lidt og så skulle jeg scannes samt have taget nogle flere prøver.

Da han var gået igen var jeg indstillet på at vente i et par timer, men der gik kun en halv før den rutinerede og ældre kirurg NP Christiansen kom ind på stuen, trykkede mig lidt på maven og smed meldingen”Vi skal have en kikkert derind. Vi opererer om en time”. Jeg sprugte så, hvor meget bedøvelse der var nødvendigt, hvortil han svarede ”Alt hvad den kan trække!”

Nå for den. Så skulle jeg barberes diverse steder og have skiftet tøjet; det gik faktisk så hurtigt, at jeg ikke nåede at blive nervøs inden jeg blev kørt op på operationsbordet.
Under forløbet havde jeg tænkt meget på risikoen for, at jeg skulle opereres og jeg kom i tanke om det dokumentarprogram jeg havde set med folk, der var bedøvede så de ikke kunne bevæge sig, men stadig kunne mærke når lægen skar i dem. Så da jeg kom ind på operationsstuen sagde jeg til narkoselægen, at hun bare skulle give mig rigeligt; jeg havde jo en del muller! Hun smilede bare og så at jeg nok skulle få rigeligt. Synes lige jeg ville lette stemningen inden jeg blev operereret, så jeg fyrede noget af om, at jeg jo havde lidt ondt i maven, så de måtte undskylde, hvis jeg pruttede nå bedøvelsen begyndte at virke!

Selve operationen tog en time i stedet for den normale halve time, da min blindtarm var så betændt, at der var dannet en byld på størrelse med en knyttet hånd og denne byld trykkede så på min tyndtarm. Yderlige var den begyndt at bevæge sig ned mod mit bækken, da kroppen var ved at forsegle den (var hvad jeg fik at vide?). Denne byld var så åbenbart sprunget og de var derfor nødt til at åbne mig op, så jeg kunne ikke nøjes med en kikkertoperation. I stedet blev jeg åbnet fra navlen og ned til 10 cm over skridtet, hvilket resulterede i cirka 21 sting!

Det første jeg husker efter operationen er, at de trækker den lange slange, der har været ned igennem mit halsrør og ned i maven op. Det var klamt! Da jeg kommer ud til opvågning får jeg en masse at drikke. Min søde kæreste var der stadig og så var mine forældre også dukket op ?
Jeg bliver så kørt ind på en 4-mands store, hvor jeg dog ligger alene. Her får jeg det første af mange drop med antibiotika. 4 gange om dagen, hver sjette timer, fik jeg et drop med en kraftig antibiotika blanding og 4 gange om dagen fik jeg det på tablet form. Mener jeg fik 4 forskellige slags. Samtidig fik jeg morfin og diverse smertestillende; jeg holdte dog hurtigt op med morfinen, da jeg ikke gad have det i kroppen. Hver dag skulle jeg desuden have taget min temperatur.

Den første nat var rigtig hård, da jeg reagerede på bedøvelsen og den stærke medicin. Jeg brækkede mig igen og det var kun grøn galde, der kom op; der kom meget! Samtidig er det ikke voldsomt rart at få sammentrækninger i maven, når man er lige har fået skåret maven op. Heldigvis var der nogle rigtig søde sygeplejersker på afdelingen Da jeg brækkede mig anden gang tænkte jeg, at jeg nok hellere måtte prøve på at tisse, da jeg efterhånden havde fået klemt en del væske ned. Sygeplejersken kom med en flaske jeg kunne tisse, men til at starte med kunne jeg simpelthen ikke tisse. Efter lang tids prøven lykkedes det dog, men det gjorde ondt når jeg tissede. Da jeg bagefter kiggede på flasken var det som om jeg havde pisse saftevand; det var helt rødt. Det viste sig, at jeg havde fået en slange op gennem urinrøret under operationen og jeg derfor havde et lille sår i urinrøret, hvilket gjorde at jeg tissede blod og det var mere besværligt at tisse.
De følgende dage havde jeg ingen appetit og mit tarmsystem var slet ikke i gang. Det var en kamp at skulle tisse og bummelumme kunne jeg ikke til at starte med. Da det endelig begyndte igen havde jeg ikke fuld kontrol så jeg fik en voksenble på Det er virkelig ubehageligt når tarmsystemet er gået i stå.

De følgende dage fik jeg besøg af kæreste, venner og familie, hvilket var dejligt om end jeg ikke havde så meget overskud. Om tirsdagen kunne jeg så komme hjem.

Den efterfølgende mandag kørte min far mig så til Aalborg igen og på vej herop rundede vi min læge, da jeg skulle have fjernet stingene efter operationen. Det tog lidt tid, men jeg nåede hjem inden læsegruppen kom til noget projektarbejde. Da de havde været der en halv times tid siger en af mine venner ”Thomas, du blød altså ret meget”, hvorefter jeg kiggede ned og kan se mit ar er gået op. Jeg har et sår på 4x2cm og det er cirka 1½cm dybt. Okay, pis tænker jeg, men gad ikke til at være sur over det. En fra gruppen får fat i en bil og kører mig hen til lægen, hvor jeg endelig tror at jeg bare skal syes sammen igen. Det vil han dog ikke, da chancen for infektion er for stor og såret skal i stedet gro sammen fra bunden. Han tilmelder mig derfor hjemmesygeplejen. Efter besøget hos lægen og gruppen af taget hjem fik jeg alvorligt nedtur på og fandt det nødvendigt at råbe min frustrationer lidt ud i lejligheden.
Det tog cirka 3 uger for mig at hele, hvilket var noget hurtigere end forventet og det gik stort set uden komplikationer, hvilket var mega fedt. Dog fik jeg et sår mere på 2x1cm, men det blev ret pænt.
Såret endte med at blive pænere end jeg turde håbe på, da det blev trukket sammen af strips. Det er derfor ikke så meget bredere end det oprindelige ar. Nu skal jeg så bare affinde mig med at have et kæmpe ar på maven og finde motivationen til at løfte vægte igen.