troublemaker skrev:

VPN skrev:

troublemaker skrev:

C.christensen skrev:

troublemaker skrev:At jeg i form af mit arbejde som socialrådgiver der anbringer børn, har manglende eller ikke-eksisterende sympati/empati for forældrene.

Du skal vel også tage udgangspunkt i børnenes tarv?

Jo, vi arbejder selvfølgelig altid udefra børnenes behov. Men at se nogle max pressede forældre, fordi vi fjerner børnene, rører mig ikke det mindste. Og det er lidt "nurh det er synd for forældrene"-kultur nogle gange der hvor jeg arbejder, hvor jeg har det omvendt, at jeg tænker, at de ligger som de har redt.

God kompetence inden for dit arbejds område.

Det er jeg enig i. Hvis man ikke kan distancere sig fra forældrenes følelser, så brænder man hurtigt ud. Så godt observeret. At jeg så ikke kan distancere børnenes følelser og behov, er så en helt anden ting. Nogle af de ting som de unge oplever, går helt under huden på mig. Og jeg er ret tykhudet.

C.christensen skrev:

troublemaker skrev:

C.christensen skrev:

troublemaker skrev:At jeg i form af mit arbejde som socialrådgiver der anbringer børn, har manglende eller ikke-eksisterende sympati/empati for forældrene.

Du skal vel også tage udgangspunkt i børnenes tarv?

Jo, vi arbejder selvfølgelig altid udefra børnenes behov. Men at se nogle max pressede forældre, fordi vi fjerner børnene, rører mig ikke det mindste. Og det er lidt "nurh det er synd for forældrene"-kultur nogle gange der hvor jeg arbejder, hvor jeg har det omvendt, at jeg tænker, at de ligger som de har redt.

Jeg går ikke udfra, at er det første skridt der tages, og at der ligger en del underretninger, og vurderinger inden tvangsfjernelsen bliver aktuel. Det virker bare til at du har en professionel distance til feltet i forhold til de kollegaer, der synes det er synd for forældrene.

VPN skrev:

troublemaker skrev:

VPN skrev:

troublemaker skrev:

C.christensen skrev:

troublemaker skrev:At jeg i form af mit arbejde som socialrådgiver der anbringer børn, har manglende eller ikke-eksisterende sympati/empati for forældrene.

Du skal vel også tage udgangspunkt i børnenes tarv?

Jo, vi arbejder selvfølgelig altid udefra børnenes behov. Men at se nogle max pressede forældre, fordi vi fjerner børnene, rører mig ikke det mindste. Og det er lidt "nurh det er synd for forældrene"-kultur nogle gange der hvor jeg arbejder, hvor jeg har det omvendt, at jeg tænker, at de ligger som de har redt.

God kompetence inden for dit arbejds område.

Det er jeg enig i. Hvis man ikke kan distancere sig fra forældrenes følelser, så brænder man hurtigt ud. Så godt observeret. At jeg så ikke kan distancere børnenes følelser og behov, er så en helt anden ting. Nogle af de ting som de unge oplever, går helt under huden på mig. Og jeg er ret tykhudet.

Og der beskriver du hvorfor du arbejder inden for det felt du nu gør!
Jeg havde været bekymret hvis ikke du synes det var synd for børnene.

Har selv arbejdet i et ungdomsfængsel. Og nogle af de historier de kom med.... puha, så man fik tåre i øjnene.. Det er pisse synd for dem at de har sådan nogle skod forældre. Og højst sandsynlig også synd for deres forældre at de har haft de samme slags forældre. osv.

DonKahle skrev:

Nettohunden skrev:Jeg udskyder alting, og leder konstant efter undskyldninger til at gøre det.. Burde konstruere et robot-æselspark, til at få mig igang

Du burde bare tage dig sammen

MathiasMoeller skrev:Jeg bliver demotiveret når jeg ser nogen som er yngre end mig og som løfter mere end mig. Især når de har en rigtig dårlig form og man kan se at de ikke har nogen idé om hvad de laver.

Mikael skrev:

MathiasMoeller skrev:Jeg bliver demotiveret når jeg ser nogen som er yngre end mig og som løfter mere end mig. Især når de har en rigtig dårlig form og man kan se at de ikke har nogen idé om hvad de laver.

Når du siger dårlig form, tænker du så i forhold til løftet, eller fysik?

Hvis der er en der bænker 120, men har 1/3 rom af hvad han burde, så er der ikke noget at være misundelig på.

troublemaker skrev:

VPN skrev:

troublemaker skrev:

C.christensen skrev:

troublemaker skrev:At jeg i form af mit arbejde som socialrådgiver der anbringer børn, har manglende eller ikke-eksisterende sympati/empati for forældrene.

Du skal vel også tage udgangspunkt i børnenes tarv?

Jo, vi arbejder selvfølgelig altid udefra børnenes behov. Men at se nogle max pressede forældre, fordi vi fjerner børnene, rører mig ikke det mindste. Og det er lidt "nurh det er synd for forældrene"-kultur nogle gange der hvor jeg arbejder, hvor jeg har det omvendt, at jeg tænker, at de ligger som de har redt.

God kompetence inden for dit arbejds område.

Det er jeg enig i. Hvis man ikke kan distancere sig fra forældrenes følelser, så brænder man hurtigt ud. Så godt observeret. At jeg så ikke kan distancere børnenes følelser og behov, er så en helt anden ting. Nogle af de ting som de unge oplever, går helt under huden på mig. Og jeg er ret tykhudet.

Dingo skrev:

troublemaker skrev:

VPN skrev:

troublemaker skrev:

C.christensen skrev:

troublemaker skrev:At jeg i form af mit arbejde som socialrådgiver der anbringer børn, har manglende eller ikke-eksisterende sympati/empati for forældrene.

Du skal vel også tage udgangspunkt i børnenes tarv?

Jo, vi arbejder selvfølgelig altid udefra børnenes behov. Men at se nogle max pressede forældre, fordi vi fjerner børnene, rører mig ikke det mindste. Og det er lidt "nurh det er synd for forældrene"-kultur nogle gange der hvor jeg arbejder, hvor jeg har det omvendt, at jeg tænker, at de ligger som de har redt.

God kompetence inden for dit arbejds område.

Det er jeg enig i. Hvis man ikke kan distancere sig fra forældrenes følelser, så brænder man hurtigt ud. Så godt observeret. At jeg så ikke kan distancere børnenes følelser og behov, er så en helt anden ting. Nogle af de ting som de unge oplever, går helt under huden på mig. Og jeg er ret tykhudet.

Det bliver man jo netop nødt til. Hvis man er ambulanceredder skal man også kunne lægge tingene på hylden når man går hjem. Hvis man tager på vej hver gang man ser et medmenneske dø eller blive invalideret for livet (hvor tragisk det naturligvis end er), så holder man næppe 14 dage i det fag. Samme som læge, sygeplejerske mv.

MortenFF skrev:Jeg elsker, når folk snakker om lort, pik og patter. Griner hver gang. Kan endda grine højlydt (prøver at lade være for pædagogikkens skyld), når datteren laver stort i bleen. Det er pisse sjovt....

haaank skrev:

Dingo skrev:

troublemaker skrev:

VPN skrev:

troublemaker skrev:

C.christensen skrev:

troublemaker skrev:At jeg i form af mit arbejde som socialrådgiver der anbringer børn, har manglende eller ikke-eksisterende sympati/empati for forældrene.

Du skal vel også tage udgangspunkt i børnenes tarv?

Jo, vi arbejder selvfølgelig altid udefra børnenes behov. Men at se nogle max pressede forældre, fordi vi fjerner børnene, rører mig ikke det mindste. Og det er lidt "nurh det er synd for forældrene"-kultur nogle gange der hvor jeg arbejder, hvor jeg har det omvendt, at jeg tænker, at de ligger som de har redt.

God kompetence inden for dit arbejds område.

Det er jeg enig i. Hvis man ikke kan distancere sig fra forældrenes følelser, så brænder man hurtigt ud. Så godt observeret. At jeg så ikke kan distancere børnenes følelser og behov, er så en helt anden ting. Nogle af de ting som de unge oplever, går helt under huden på mig. Og jeg er ret tykhudet.

Når diverse forældre prøver at påvirke en med spørgsmål såsom, har du ikke selv børn, du har ødelagt mit liv, det er din skyld og blablabla, så bliver man altså lidt kold.

Men på den anden side er der også forældre som værdsætter de indsatser man udfører i deres familier, og det sætter man pris på.

Det bliver man jo netop nødt til. Hvis man er ambulanceredder skal man også kunne lægge tingene på hylden når man går hjem. Hvis man tager på vej hver gang man ser et medmenneske dø eller blive invalideret for livet (hvor tragisk det naturligvis end er), så holder man næppe 14 dage i det fag. Samme som læge, sygeplejerske mv.

Der er forskel på, ikke at tage arbejdet med hjem, og at have manglende eller ikke eksisterende sympati/empati for forældrene.
Nu ved jeg selvfølgelig ikke hvordan det kommer til udtryk i troublemakers arbejde, men jeg ville være ked af, at have ham som sagsbehandler, hvis jeg var far.

edit: Tror jeg har misforstået dig og troublemaker en smule. Nevertheless står min pointe.

MortenFF skrev:Jeg elsker, når folk snakker om lort, pik og patter. Griner hver gang. Kan endda grine højlydt (prøver at lade være for pædagogikkens skyld), når datteren laver stort i bleen. Det er pisse sjovt....

TBVP skrev:

MortenFF skrev:Jeg elsker, når folk snakker om lort, pik og patter. Griner hver gang.

TheDupont skrev:

TBVP skrev:

MortenFF skrev:Jeg elsker, når folk snakker om lort, pik og patter. Griner hver gang.

Har det på samme måde. Når en ven fx spørger "hvad skal vi spille?" og jeg svarer "pik" kan jeg falde af stolen af min egen joke er dog også 20 år

TheDupont skrev:

TBVP skrev:

MortenFF skrev:Jeg elsker, når folk snakker om lort, pik og patter. Griner hver gang.

Har det på samme måde. Når en ven fx spørger "hvad skal vi spille?" og jeg svarer "pik" kan jeg falde af stolen af min egen joke er dog også 20 år

A Menace To Chicken skrev:Jeg ville svare det samme, hvis nogen spurgte mig hvad vi skulle spille. Og jeg er 39. Regn ikke med det at går over, lige med det samme

Nettohunden skrev:

A Menace To Chicken skrev:Jeg ville svare det samme, hvis nogen spurgte mig hvad vi skulle spille. Og jeg er 39. Regn ikke med det at går over, lige med det samme

Der er tilsyneladende mange ting der ikke går over med alderen. Det glæder mig at læse

Lundskiy skrev:

Nettohunden skrev:

A Menace To Chicken skrev:Jeg ville svare det samme, hvis nogen spurgte mig hvad vi skulle spille. Og jeg er 39. Regn ikke med det at går over, lige med det samme

Der er tilsyneladende mange ting der ikke går over med alderen. Det glæder mig at læse

Man har trods alt kun den sjov man selv laver

Nettohunden skrev:Jeg sprang min penisstreng for et års tid siden, og den voksede aldrig sammen igen.

Kasper68 skrev:

Nettohunden skrev:Jeg sprang min penisstreng for et års tid siden, og den voksede aldrig sammen igen.

Jeg har læst om det før men helt seriøst hvordan fanden sker det lige?

Nettohunden skrev:

Kasper68 skrev:

Nettohunden skrev:Jeg sprang min penisstreng for et års tid siden, og den voksede aldrig sammen igen.

Jeg har læst om det før men helt seriøst hvordan fanden sker det lige?

Men det er hands down noget af det bedste der er sket, for efter chokket havde lagt sig har jeg nu en rullekrave dernede der er meget mere fleksibel, og kan trækkes så langt tilbage som fysisk muligt, uden den mindste smerte. Samtidig sidder rullekraven stadig fuldstændig som den gjorde før, når den er rullet helt frem, så den beskytter stadig på samme måde

Nettohunden skrev:Jeg sprang min penisstreng for et års tid siden, og den voksede aldrig sammen igen.

Lundskiy skrev:Det eneste jeg kunne tænker på efter, at du skrev det

Kaas95 skrev:Får seriøst ondt i pikken når folk skriver sådan noget!