Det værste ved at træne er....

Bruce Kibbutz skrev:
Anker skrev:Det værste er at vide at det er ens gener, der sætter grænsen for ens resultater.

++1

+1

Birkkjaer skrev:
Malke skrev:..at det er skruen uden ende! Man bliver aldrig 100% tilfreds - so why even bother?

+1

+++++++1 : - D

Andreas007 skrev:at der ikke er nogen at træne sammen med og så også kosten...

Vær glad for det, jeg træner med 4 personer i øjeblikket hvilket resultere i dårligere træningskvalitet :/

Malke skrev:..at det er skruen uden ende! Man bliver aldrig 100% tilfreds - so why even bother?

De par gange man stadig er vågen når man får sine doms ](*,)

Jeg genopliver tråden!

Jeg synes det kan være pissesvært at passe træning ind i en hver dag. Forældre der er efter én fordi ens madvaner er.. noget anderledes. At frikvarterene ikke tillader andet end man kun kan spise, så er de gået. Desuden er det svært at passe træning ind med busser, skole, fodbold, kæreste og andre ting.

Som gymnasieelev der bor langt fra et godt center og skolen, synes jeg det er en noget besværlig sportsgren. Men man må jo få det bedste ud af det =)

Cyber-Frog skrev:At man ikke bare kan give den gas 3 timer hver dag uden at det har en negativ effekt på ens fremgang på et tidspunkt.

Sikke noget vås, det skal bare planlægges ordentligt.

Rasmus Ladefoged skrev:Jeg genopliver tråden!

Jeg synes det kan være pissesvært at passe træning ind i en hver dag. Forældre der er efter én fordi ens madvaner er.. noget anderledes. At frikvarterene ikke tillader andet end man kun kan spise, så er de gået. Desuden er det svært at passe træning ind med busser, skole, fodbold, kæreste og andre ting.

Som gymnasieelev der bor langt fra et godt center og skolen, synes jeg det er en noget besværlig sportsgren. Men man må jo få det bedste ud af det =)

+1
Er helt med dig!

Kromann skrev:
Rasmus Ladefoged skrev:Jeg genopliver tråden!

Jeg synes det kan være pissesvært at passe træning ind i en hver dag. Forældre der er efter én fordi ens madvaner er.. noget anderledes. At frikvarterene ikke tillader andet end man kun kan spise, så er de gået. Desuden er det svært at passe træning ind med busser, skole, fodbold, kæreste og andre ting.

Som gymnasieelev der bor langt fra et godt center og skolen, synes jeg det er en noget besværlig sportsgren. Men man må jo få det bedste ud af det =)

+1
Er helt med dig!

Skal så hilse og sige at det er meget lettere, når man har bil(10min til centeret), og bor sammen med kæresten og ikke ens forældre

Glæd dig! ;)

junikz skrev:
Kromann skrev:
Rasmus Ladefoged skrev:Jeg genopliver tråden!

Jeg synes det kan være pissesvært at passe træning ind i en hver dag. Forældre der er efter én fordi ens madvaner er.. noget anderledes. At frikvarterene ikke tillader andet end man kun kan spise, så er de gået. Desuden er det svært at passe træning ind med busser, skole, fodbold, kæreste og andre ting.

Som gymnasieelev der bor langt fra et godt center og skolen, synes jeg det er en noget besværlig sportsgren. Men man må jo få det bedste ud af det =)

+1
Er helt med dig!

Skal så hilse og sige at det er meget lettere, når man har bil(10min til centeret), og bor sammen med kæresten og ikke ens forældre

Glæd dig! ;)

Det er dælen'dulme snyd!
For tro mig; jeg glæder mig :mrgreen:

Christ, du går i gymnasiet

Da jeg gik i gymnasiet trænede jeg i en periode 30 timer om ugen ved siden af skolen (basketball, løb og styrketræning). Jeg havde ingen faste udgifter og fik SU jeg kunne brænde af på mad/druk whatever.

Hvis i synes det er svært nu, så bliver i owned når i skal til at arbejde fuld tid, har faste udgifter familie osv.

Dingo skrev:
SWEET skrev:Det værste ved at træne er at man bliver anset som besværlig og negativ af folk som ikke træner eller spiser sundt(hvilket desværre er ALLE i min vennekreds..). F.eks. siger jeg aldrig ja til socialt samværd hvor man bare sidder et par gutter og spiller fifa og hælder øl og junk food ned. Gider ikke ofre mit slid i centeret på sådan noget.
Og at træning er så individuel og asocial en beskæftigelse (i forhold til "indsæt en holdsport her"), hjælper bestemt ikke på deres forståelse, på at man gider at gennemføre det man gør.
De fleste som ikke har været i et træningscenter før, tror bare man går ind og hælder protein shakes i sig, bicepscurler non-stop 2 timer, og kæmper sin kamp for ikke at sige ja til alle de "fristende" "mange" tilbud man får om steroider.
Hvilket til tider kan være utroligt belastende at høre på, når de tilmed heller ikke er den mindste smule interesseret i at forstå hvad det faktisk indebære at træne for at holde sig sund og stærk.

Det skærer mig i hjertet at du skriver "siger jeg aldrig ja til socialt samværd". Du siger simpelthen NEJ til at være sammen med dine venner og chille stille og roligt, pga. din træning?
Jesus kristus. Sig dog ja og tag 2 skiver rugbrød og en shake med. Eller køb dig en kyllingesalat med fromage frais på pizzariaet istedet for en pizza.
Jeg kan sagtens forstå hele din pointe med folks fordomme, men synes dælme det tager overhånd når du begynder at negligere dine venner. Jeg håber ikke du mener det så seriøst som det lød på skrift

Problemet er bare når man i forvejen finder ens vennekreds kedelig, og det så tilmed ødelægger min foretrækkende livsstil. Så vil jeg hellere være foruden.
Skal dog tilføjes, at jeg ikke ligefrem keder mig, bare fordi jeg ikke er social. Der hvor jeg går nu, går jeg i klasse med 20 personer der siger mig ingenting. Kan sagtens snakke med folk i skoletiden, og er slet ikke asocial der. Men når det kommer til min fritid, er der simpelthen ikke nogen der har noget interessant eller inspirerende at byde på.
Så når jeg skriver at jeg gang på gang takker nej til social aktivitet, så er det med henblik på den klasse jeg går i nu. Jeg har andre venner fra folkeskoletiden. men pga. at de fleste af dem går i klasser på andre uddannelser hvor det sociale fungere fint, får de jo dækket meget af deres sociale behov der, så ser dem som regel kun hvis der er nogen der holder noget(fødselsdag, nytår og lignende).

Har heldigvis kun 1 år tilbage af min uddannelse, så åbner der sig forhåbentligt nye muligheder for at komme ind i en ordenlig social kreds, der rent faktisk siger mig noget.
Det er ikke for at virke arrogant, men der er virkelig ingen i den klasse som jeg går i, jeg kunne tænke mig at bruge min fritid på.

poul hansen skrev:Christ, du går i gymnasiet
Da jeg gik i gymnasiet trænede jeg i en periode 30 timer om ugen ved siden af skolen (basketball, løb og styrketræning). Jeg havde ingen faste udgifter og fik SU jeg kunne brænde af på mad/druk whatever.

Hvis i synes det er svært nu, så bliver i owned når i skal til at arbejde fuld tid, har faste udgifter familie osv.

Den tid, den sorg

Det værste ved at træne er, at jeg konstant går og er skuffet over mig selv. Jeg har al den viden jeg skal bruge til at gro mig større, men jeg formår for sjældent at spise rigtigt, så de ønskede resultater kommer aldrig. Tror jeg er for doven når det kommer til stykket, for jeg er ellers rimelig dedikeret med træningen.. Det værste ved træning, hvis kosten hører herunder, er at det altid lykkedes mig at overbulke, så der kommer for meget fedt med - ligeledes når jeg cutter; så ryger musklerne sq med...

Det værste ved at træne er også at mange venner forstå ikke det med at træne for større styrke og flottere krop. Allerede da jeg siger at jeg træner med vægte siger de" Så du bruger doping og sådan noget" Og Det er fandeme irreterende at skulle forklarer til alle venner at det er sundt og ikke skadeligt. HADER bare de mennesker som allerede uden at have læst en eneste artikel om det kan sige at det er pisse farligt og at alle der træner nruger doping!

Det værste ved at træne er..

at der er dage hvor man er så mentalt klar til at springe alle grænser og PR's - og så alligevel er forhindret i at træne! -Det ender ud i en voldsomt mængde indebrændthed..

Insanity skrev:
Andreas007 skrev:at der ikke er nogen at træne sammen med og så også kosten...

Vær glad for det, jeg træner med 4 personer i øjeblikket hvilket resultere i dårligere træningskvalitet :/

Sikke en god idé. Frivilligt reducere kvaliteten af din træning, så du kan hænge ud med dit pop-dreng EZ-stang triceps extensions supersæt med EZ-close grip press-slæng. Du lever op til dit brugernavn.

Det værste ved at træne er man bliver hooked på det i sådan en grad at man bliver smådeprimeret når man ikke kan træne (pga. fx skader).

essensen skrev:Det værste ved at træne er man bliver hooked på det i sådan en grad at man bliver smådeprimeret når man ikke kan træne (pga. fx skader).

"Jeg håber du får andre prioriteter i dit liv på et tidspunkt - for det liv du har nu lyder godt nok sølle."
At jeg vælger at skære noget socialt samværd fra som strider imod min ønskede livsstil, mener du gør mit liv sølle.
Og her skriver du selv at du kan blive nærmest deprimeret af ikke at havde mulighed for at træne.
Umiddelbart lyder det da ikke som om at du selv har meget andet end træning at gå op i, når det ligefrem påvirker dig psykisk imod en depressiv sindstilstand.

I mine øjne er det utrolig dårlig stil, at sidde og lege herrer over hvornår folks liv har indhold og betydning. Du kender mig ikke personligt, og kender bestemt heller ikke mine livsværdier, så drop dit norm-sludder om hvordan jeg burde gøre og tænke. Du vinder alligevel intet på det, og beviser endnu engang for mig hvor fordomsfulde folk generelt er, når man gør noget der ikke går overens med deres eget syn på kvalitet.

Når man bliver skadet og ikke kan give den fuld gas.

SWEET skrev:
essensen skrev:Det værste ved at træne er man bliver hooked på det i sådan en grad at man bliver smådeprimeret når man ikke kan træne (pga. fx skader).

"Jeg håber du får andre prioriteter i dit liv på et tidspunkt - for det liv du har nu lyder godt nok sølle."
At jeg vælger at skære noget socialt samværd fra som strider imod min ønskede livsstil, mener du gør mit liv sølle.
Og her skriver du selv at du kan blive nærmest deprimeret af ikke at havde mulighed for at træne.
Umiddelbart lyder det da ikke som om at du selv har meget andet end træning at gå op i, når det ligefrem påvirker dig psykisk imod en depressiv sindstilstand.

I mine øjne er det utrolig dårlig stil, at sidde og lege herrer over hvornår folks liv har indhold og betydning. Du kender mig ikke personligt, og kender bestemt heller ikke mine livsværdier, så drop dit norm-sludder om hvordan jeg burde gøre og tænke. Du vinder alligevel intet på det, og beviser endnu engang for mig hvor fordomsfulde folk generelt er, når man gør noget der ikke går overens med deres eget syn på kvalitet.

Det er så ik heeeeeelt det samme vi er ude i her.
du siger nej til sociale aktiviteter, essemand siger han ikke kan få sit fix ved evt. skade da han så ikke kan træne.

mic skrev:Det værste ved at træne er..

at der er dage hvor man er så mentalt klar til at springe alle grænser og PR's - og så alligevel er forhindret i at træne! -Det ender ud i en voldsomt mængde indebrændthed..

+1

SWEET skrev:
essensen skrev:Det værste ved at træne er man bliver hooked på det i sådan en grad at man bliver smådeprimeret når man ikke kan træne (pga. fx skader).

"Jeg håber du får andre prioriteter i dit liv på et tidspunkt - for det liv du har nu lyder godt nok sølle."
At jeg vælger at skære noget socialt samværd fra som strider imod min ønskede livsstil, mener du gør mit liv sølle.
Og her skriver du selv at du kan blive nærmest deprimeret af ikke at havde mulighed for at træne.
Umiddelbart lyder det da ikke som om at du selv har meget andet end træning at gå op i, når det ligefrem påvirker dig psykisk imod en depressiv sindstilstand.

I mine øjne er det utrolig dårlig stil, at sidde og lege herrer over hvornår folks liv har indhold og betydning. Du kender mig ikke personligt, og kender bestemt heller ikke mine livsværdier, så drop dit norm-sludder om hvordan jeg burde gøre og tænke. Du vinder alligevel intet på det, og beviser endnu engang for mig hvor fordomsfulde folk generelt er, når man gør noget der ikke går overens med deres eget syn på kvalitet.

Det er jo slet ikke sammenligneligt og du skriver bare fordi jeg har ramt et ømt punkt.

Hvis man går meget op i træningen er det surt at blive skadet - det tror jeg de fleste er enige med mig i. Nu bruge jeg tilfældigvis ordet 'smådeprimeret' - dermed mener jeg selvfølgelig ikke jeg har noget der bare ligner en klinisk depression fordi jeg ikke kan træne ordentligt. Det er bare 'nederen' for nu at bruge et ord du bedre kan relatere til.

Der er en stor forskel på ikke have nederen over ikke at kunne træne og så sidde isoleret derhjemme fordi man er bange for at skulle sige nej til noget andet mad end man er vant til. Det kan du vel godt se? Du lader træningen styre dit liv alt for meget. Og nej, det samme kan ikke siges om mig ellers ville jeg nok ikke drikke i det omfang jeg gør eller spise det mad jeg til tider gør. Jeg har i øvrigt intet problem med at besøge venner der spiser andet mad end jeg.

Nej, jeg kender dig ikke personligt, men jeg foretager en kvalitativ bedømmelse ud fra det du skrev - hvis du ikke ønsker folk skal komme med den slags må du lade være med at ytre dig på et offentligt forum. Desuden er jeg ikke i nærheden af at være fordomsfuld (det er en pisse dårlig undskyldning du har fundet på for at kunne gardere dig bag den når folk kommenterer du burde være mere social) - jeg har selv været på et stadie der kunne ligne dit liv, men det fandt jeg heldigvis ud af ikke var der værd og fik andre prioriterer. Det er sådan set kun derfor jeg skriver det til dig - for det vil utvivlsomt øge din livskvalitet.

Det er også bemærkelsesværdigt at du først snakker om du siger nej til socialt samvær med dine venner fordi de spiser klam mad og derefter, når det bliver kommenteret hvor latterligt det er, ændrer forklaring til du alligevel ikke synes de er værd at hænge ud med. Det hele lugter langt væk af du forsøger at bortforklare du isolerer dig selv socialt.

Kidde skrev:
SWEET skrev:
essensen skrev:Det værste ved at træne er man bliver hooked på det i sådan en grad at man bliver smådeprimeret når man ikke kan træne (pga. fx skader).

"Jeg håber du får andre prioriteter i dit liv på et tidspunkt - for det liv du har nu lyder godt nok sølle."
At jeg vælger at skære noget socialt samværd fra som strider imod min ønskede livsstil, mener du gør mit liv sølle.
Og her skriver du selv at du kan blive nærmest deprimeret af ikke at havde mulighed for at træne.
Umiddelbart lyder det da ikke som om at du selv har meget andet end træning at gå op i, når det ligefrem påvirker dig psykisk imod en depressiv sindstilstand.

I mine øjne er det utrolig dårlig stil, at sidde og lege herrer over hvornår folks liv har indhold og betydning. Du kender mig ikke personligt, og kender bestemt heller ikke mine livsværdier, så drop dit norm-sludder om hvordan jeg burde gøre og tænke. Du vinder alligevel intet på det, og beviser endnu engang for mig hvor fordomsfulde folk generelt er, når man gør noget der ikke går overens med deres eget syn på kvalitet.

Det er så ik heeeeeelt det samme vi er ude i her.
du siger nej til sociale aktiviteter, essemand siger han ikke kan få sit fix ved evt. skade da han så ikke kan træne.

Det er mere princippet i at sige at en persons liv er sølle fordi han/hun ikke bryder sig om ikke at få det optimale ud af træningen. For så selv at klage over at man rent faktisk får det dårligt psykisk af forhindring af samme mål.
Er dog godt klar over at forhindringen er anderledes. Men nu har jeg ikke engang skrevet at jeg keder mig/bliver deprimeret af ikke at træne. Blot at jeg fravælger at "chille" med vennerne. Hvilket ikke er ensbetydende med at mit liv sucks. Det kommer helt an på hvad man prioritere.

SWEET skrev:Det er mere princippet i at sige at en persons liv er sølle fordi han/hun ikke bryder sig om ikke at få det optimale ud af træningen. For så selv at klage over at man rent faktisk får det dårligt psykisk af forhindring af samme mål.
Er dog godt klar over at forhindringen er anderledes. Men nu har jeg ikke engang skrevet at jeg keder mig/bliver deprimeret af ikke at træne. Blot at jeg fravælger at "chille" med vennerne. Hvilket ikke er ensbetydende med at mit liv sucks. Det kommer helt an på hvad man prioritere.

Forklar mig lige hvordan man ikke kan få det optimale ud af træningen fordi man hænger ud med at par venner der spiser anderledes end en selv?

Ja, det kommer netop an på prioriteter - og det er netop dem vi alle mener du bør ændre. Der er intet i vejen for at være seriøs, men når det begynder at gå ud over det sociale liv mener jeg personligt det er gået for langt. Det er sgu ikke det værd.

At være skadet uden selv at have haft nogen chance for at forhindre det ..

essensen skrev:
SWEET skrev:
essensen skrev:Det værste ved at træne er man bliver hooked på det i sådan en grad at man bliver smådeprimeret når man ikke kan træne (pga. fx skader).

"Jeg håber du får andre prioriteter i dit liv på et tidspunkt - for det liv du har nu lyder godt nok sølle."
At jeg vælger at skære noget socialt samværd fra som strider imod min ønskede livsstil, mener du gør mit liv sølle.
Og her skriver du selv at du kan blive nærmest deprimeret af ikke at havde mulighed for at træne.
Umiddelbart lyder det da ikke som om at du selv har meget andet end træning at gå op i, når det ligefrem påvirker dig psykisk imod en depressiv sindstilstand.

I mine øjne er det utrolig dårlig stil, at sidde og lege herrer over hvornår folks liv har indhold og betydning. Du kender mig ikke personligt, og kender bestemt heller ikke mine livsværdier, så drop dit norm-sludder om hvordan jeg burde gøre og tænke. Du vinder alligevel intet på det, og beviser endnu engang for mig hvor fordomsfulde folk generelt er, når man gør noget der ikke går overens med deres eget syn på kvalitet.

Det er jo slet ikke sammenligneligt og du skriver bare fordi jeg har ramt et ømt punkt.

Hvis man går meget op i træningen er det surt at blive skadet - det tror jeg de fleste er enige med mig i. Nu bruge jeg tilfældigvis ordet 'smådeprimeret' - dermed mener jeg selvfølgelig ikke jeg har noget der bare ligner en klinisk depression fordi jeg ikke kan træne ordentligt. Det er bare 'nederen' for nu at bruge et ord du bedre kan relatere til.

Der er en stor forskel på ikke have nederen over ikke at kunne træne og så sidde isoleret derhjemme fordi man er bange for at skulle sige nej til noget andet mad end man er vant til. Det kan du vel godt se? Du lader træningen styre dit liv alt for meget. Og nej, det samme kan ikke siges om mig ellers ville jeg nok ikke drikke i det omfang jeg gør eller spise det mad jeg til tider gør. Jeg har i øvrigt intet problem med at besøge venner der spiser andet mad end jeg.

Nej, jeg kender dig ikke personligt, men jeg foretager en kvalitativ bedømmelse ud fra det du skrev - hvis du ikke ønsker folk skal komme med den slags må du lade være med at ytre dig på et offentligt forum. Desuden er jeg ikke i nærheden af at være fordomsfuld (det er en pisse dårlig undskyldning du har fundet på for at kunne gardere dig bag den når folk kommenterer du burde være mere social) - jeg har selv været på et stadie der kunne ligne dit liv, men det fandt jeg heldigvis ud af ikke var der værd og fik andre prioriterer. Det er sådan set kun derfor jeg skriver det til dig - for det vil utvivlsomt øge din livskvalitet.

Det er også bemærkelsesværdigt at du først snakker om du siger nej til socialt samvær med dine venner fordi de spiser klam mad og derefter, når det bliver kommenteret hvor latterligt det er, ændrer forklaring til du alligevel ikke synes de er værd at hænge ud med. Det hele lugter langt væk af du forsøger at bortforklare du isolerer dig selv socialt.

Forstår udmærket godt hvad du mener med smådeprimeret, men tak for forklarelsen..
Det er lidt komisk at du straks får forestillingen om at jeg er en ung teenager der ligger der hjemme isoleret fra omverdenen og ser på mine Arnold plakater hængt op på væggen, drømmende om at blive lige så stor og sej, mens jeg spiser den ene dåse tun efter den anden.
Blot fordi jeg skriver at jeg fravælger socialt samværd i nogen sammenhæng.
Det kan være at jeg ikke fik gjort det tydeligt nok i mine tidligere beskeder. Men det sociale samværd jeg fravælger, er det med de personer der alligevel intet har at byde mig på. Hvilket desværre er hele den klasse jeg går i for tiden. De er ganske simpelt, bare ikke de typer jeg ville satse på som fremtidige venskaber. (der er sider af hver enkel person, som jeg ikke kan acceptere, eller også er personen ganske simpel for kedelig og personlighedsmanglende).
Fortæl mig, hvorfor jeg skulle tilsidesætte de mål der giver mig glæde, for at lade en flok mennesker jeg ikke bryder mig særligt om påvirkningsmæssigt styre mine normer.
(skal lige siges, at jeg selv syntes jeg lyder en smule arrogant, og meget mere målbevidst end jeg egentligt er, når jeg skriver dette).

At du har venner hvor du ikke har noget imod at tilsidesætte træningen eller hvilke andre mål du nu måtte havde, er jo ganske fint, og tegn på at de venskaber er noget værd.
Problemet for mig, er at dem jeg syntes er super at være sammen med, er for besværlige at holde nogen form for daglig kontakt med(her tænker jeg på, at de har for travlt og bor for langt væk, til at jeg lige kan sidde og "chille" med dem). Og dem som jeg bor i nærheden af eller går i klasse med for tiden, siger mig ganske simpelt ingenting.
Grunden til at jeg vælger at skrive i denne tråd, er så på grund af deres mangel på forståelse for at jeg finder større værdier i at passe min træning og kost, frem for at sidde med dem og leve som dem. Hvilket ofte får dem til at tro at jeg er meget mere ekstrem med min træning og kost end jeg egentligt er, og derfor opbygger små fordomme i deres hoveder.

Så håber jeg ikke der er mere tvivl omkring mine indlæg, har ihvertfald ikke tænkt mig at forklare mig yderligere.

essensen skrev:
SWEET skrev:Det er mere princippet i at sige at en persons liv er sølle fordi han/hun ikke bryder sig om ikke at få det optimale ud af træningen. For så selv at klage over at man rent faktisk får det dårligt psykisk af forhindring af samme mål.
Er dog godt klar over at forhindringen er anderledes. Men nu har jeg ikke engang skrevet at jeg keder mig/bliver deprimeret af ikke at træne. Blot at jeg fravælger at "chille" med vennerne. Hvilket ikke er ensbetydende med at mit liv sucks. Det kommer helt an på hvad man prioritere.

Forklar mig lige hvordan man ikke kan få det optimale ud af træningen fordi man hænger ud med at par venner der spiser anderledes end en selv?

Ja, det kommer netop an på prioriteter - og det er netop dem vi alle mener du bør ændre. Der er intet i vejen for at være seriøs, men når det begynder at gå ud over det sociale liv mener jeg personligt det er gået for langt. Det er sgu ikke det værd.

Hvis jeg er sammen med nogen af dem fra min klasse, er det typisk uden planlægning og noget vi finder ud af mens vi er i skole. Derfor har jeg ikke den store chance for at planlægge nogen kost på forhånd. Og hvis de ikke kan byde en på andet end cola, slik og junkfood når man er hjemme hos dem, er det jo ret besværligt at skulle spise noget nært optimalt. Og nu gider jeg ikke at sidde og klage over at de ikke har andet, da jeg jo på forhånd ved hvad jeg går ind til hvis jeg siger ja til at være sammen med dem.
Og nu bor jeg eller dem jeg referere til, ikke i københavn eller anden større by, så der er ikke lige mulighed for selv at købe noget med på vejen.
+ at de typisk vil være oppe til kl 5-6 om natten, trods at skulle tidligt op næste dag, hvilket jeg nægter at skulle medvirke til, da jeg (og her tænker jeg ikke engang på træning) skal havde mindst 7-8 timers søvn.

jamen det cool nok, sålænge du føler at det er det værd, bare pas på du ikke bliver for ensom

SWEET skrev:
essensen skrev:
SWEET skrev:Det er mere princippet i at sige at en persons liv er sølle fordi han/hun ikke bryder sig om ikke at få det optimale ud af træningen. For så selv at klage over at man rent faktisk får det dårligt psykisk af forhindring af samme mål.
Er dog godt klar over at forhindringen er anderledes. Men nu har jeg ikke engang skrevet at jeg keder mig/bliver deprimeret af ikke at træne. Blot at jeg fravælger at "chille" med vennerne. Hvilket ikke er ensbetydende med at mit liv sucks. Det kommer helt an på hvad man prioritere.

Forklar mig lige hvordan man ikke kan få det optimale ud af træningen fordi man hænger ud med at par venner der spiser anderledes end en selv?

Ja, det kommer netop an på prioriteter - og det er netop dem vi alle mener du bør ændre. Der er intet i vejen for at være seriøs, men når det begynder at gå ud over det sociale liv mener jeg personligt det er gået for langt. Det er sgu ikke det værd.

Hvis jeg er sammen med nogen af dem fra min klasse, er det typisk uden planlægning og noget vi finder ud af mens vi er i skole. Derfor har jeg ikke den store chance for at planlægge nogen kost på forhånd. Og hvis de ikke kan byde en på andet end cola, slik og junkfood når man er hjemme hos dem, er det jo ret besværligt at skulle spise noget nært optimalt. Og nu gider jeg ikke at sidde og klage over at de ikke har andet, da jeg jo på forhånd ved hvad jeg går ind til hvis jeg siger ja til at være sammen med dem.
Og nu bor jeg eller dem jeg referere til, ikke i københavn eller anden større by, så der er ikke lige mulighed for selv at købe noget med på vejen.
+ at de typisk vil være oppe til kl 5-6 om natten, trods at skulle tidligt op næste dag, hvilket jeg nægter at skulle medvirke til, da jeg (og her tænker jeg ikke engang på træning) skal havde mindst 7-8 timers søvn.

Forstår godt sweet..

Er også sjældent jeg hænger ud med nogen, udover dem jeg træner med.. de forstår nemlig en, og har samme holdning til kost og træning + søvn, som man selv har (har mine ihvertfald)..

Det værste ved at træne er....

Brugere online