Hej

Min bettebror på nu 13 år har i lang tid spillet fodbold, karate og lige startede op på boksning. Samtidig træner han efter et program (BW only) der hjemme 3-4 gange ugentlig. Han er bom stærk og den bedste på karate holdet, så jo han går RIGTIG meget op idet.

Problemet er det går hen og bliver lidt sygt det hele. Mine forældre har nu kæmpet en kamp for at indsætte nogle pauser i ugen så der ikke skal trænes/dyrkes sport hver dag, da der også skal være tid til venner og han har døjet med lidt skader begrund af overbelastning af kroppen.

Sporten er der ved at være styr på, men kosten kan vi ikke gøre en skid ved. Han kan simpelthen ikke få sig selv til at spise et stykke slik eller drikke en cola. ALT skal være sundt ifølge ham. Normalt er det fint folk er sunde, men ved ham er det sygt! og jeg har nok desværre været lidt et "forbillede" på det punkt, da jeg gik op i kost da jeg boede hjemme. Det har stået på ca. 3 år. nu.
Han fik chokolade i kalender gave og blev lidt ked af det. Da man spurgte indtil hvad der var galt sagde han: "jeg elsker den slags chokolade og har lyst til et stykke, men kan ikke få mig selv til det". Det var den 1. dec og chokoladen er stadig ikke spist, men bliver i stedet delt ud den 24. december til alle andre, som han plejer!
Han kan ikke engang tage stykke kage i skolen når folk har fødselsdag. Han laver marcipanbrød, havregrynskuler, og hvad man nu ellers laver med far/mor i den alder, men smager ALDRIG selv så meget som en grumme af det!

Et stykke mørkt chokoloade (70%+) spiser han en gang om ugen, da han ved det er "sundt".

Jeg har self. sagt at det ikke gøre noget som helst med lidt sukker og fedt og det skal til osv. Alle har prøvet at sige noget til ham, men det hjælper ik. Vi overvejer psykolog, da det efter min mening bestemt er en sygdom han har opbygget sig.

Nogle der kan komme med nogle gode kommentar, evt selv har erfaringer med "sygdommen"?

Du nævner selv ordet sygdom og det tror jeg også godt der kunne være tale om...
Synes i skal snakke med jeres læge om en henvisning til børne-unge psykiater, der kan udrede om hvorvidt der er snak om en isoleret spiseforstyrrelse, eller om der f.eks. også kunne være noget OCD inde over..
Desværre er der ret lang ventetid, så det er bare om at få henvisningen..

Du burde nævne noget om hans normale spisevaner? Hvad spiser han så istedet?

Kan ikke se problemet? Skal man virkelig tvinges til at spise alverdens slik bare fordi 'det er normalt' blandt befolkningen, også selvom man ikke har lyst? Jeg siger da også nej tak til kager, slik og andet sukkerholdigt ... er jeg så også syg?

Han spiser meget, rigtig meget!

Kosten består af vare med det grønne logo, det gøre ham ligesom tryg eller hvad man skal kalde det.

Men brød, normalt pålæg og hvad der bliver serveret til aftensmad. Alle varme retter køre han ned. også selvom der er masser af ost osv. Han kan være en smule negativ hvis han ved der er fløde i maden, men det bliver nævnt overfor ham og han kan stadig godt spise det, men ikke med så god samvittighed.

Det er udelukkende søde sager der gener ham. Men tror det ville blive værre med tiden.

MCD, pizzaslice, rullekebab osv. rør han ikke. Sandwich går tilgengæld som varmt brød

J. Tyler skrev:Kan ikke se problemet? Skal man virkelig tvinges til at spise alverdens slik bare fordi 'det er normalt' blandt befolkningen, også selvom man ikke har lyst? Jeg siger da også nej tak til kager, slik og andet sukkerholdigt ... er jeg så også syg?

Du forstår det ikke. Drengen ville gerne spise lidt slik, men kan ikke få sig selv til det. Han er 13 år gammel og slet ikke gammel nok til at være så fanatisk med det.
Hvis du er ældre og har en tendens til at kan blive tyk er det iorden. Men ikke som min bettebror har det, Altså det er gået hen og blevet sygt og det bliver værre for hver gang han opdager en vare ikke er sund længere.

Så snart han opdager der er meget fedt i ost, rør han det ikke! Heldigvis ved han ikke det endnu.

HerreBred skrev:

J. Tyler skrev:Kan ikke se problemet? Skal man virkelig tvinges til at spise alverdens slik bare fordi 'det er normalt' blandt befolkningen, også selvom man ikke har lyst? Jeg siger da også nej tak til kager, slik og andet sukkerholdigt ... er jeg så også syg?

Du forstår det ikke. Drengen ville gerne spise lidt slik, men kan ikke få sig selv til det. Han er 13 år gammel og slet ikke gammel nok til at være så fanatisk med det.
Hvis du er ældre og har en tendens til at kan blive tyk er det iorden. Men ikke som min bettebror har det, Altså det er gået hen og blevet sygt og det bliver værre for hver gang han opdager en vare ikke er sund længere.

Så snart han opdager der er meget fedt i ost, rør han det ikke! Heldigvis ved han ikke det endnu.

Folk har ikke en "tendens til" at blive tykke - de spiser blot mere, end de forbrænder. Men det er selvfølgelig ikke emnet.

Fanatisme ser jeg, som udgangspunkt, ikke nødvendigvis som noget negativt. I din brors tilfælde virker det dog som en spiseforstyrrelse, når han får dårlig samvittighed af at spise slik. Men hvordan I skal "kurere" ham, ved jeg virkelig ikke. Søg professionel hjælp?

Garik skrev:

HerreBred skrev:

J. Tyler skrev:Kan ikke se problemet? Skal man virkelig tvinges til at spise alverdens slik bare fordi 'det er normalt' blandt befolkningen, også selvom man ikke har lyst? Jeg siger da også nej tak til kager, slik og andet sukkerholdigt ... er jeg så også syg?

Du forstår det ikke. Drengen ville gerne spise lidt slik, men kan ikke få sig selv til det. Han er 13 år gammel og slet ikke gammel nok til at være så fanatisk med det.
Hvis du er ældre og har en tendens til at kan blive tyk er det iorden. Men ikke som min bettebror har det, Altså det er gået hen og blevet sygt og det bliver værre for hver gang han opdager en vare ikke er sund længere.

Så snart han opdager der er meget fedt i ost, rør han det ikke! Heldigvis ved han ikke det endnu.

Folk har ikke en "tendens til" at blive tykke - de spiser blot mere, end de forbrænder. Men det er selvfølgelig ikke emnet.

Fanatisme ser jeg, som udgangspunkt, ikke nødvendigvis som noget negativt. I din brors tilfælde virker det dog som en spiseforstyrrelse, når han får dårlig samvittighed af at spise slik. Men hvordan I skal "kurere" ham, ved jeg virkelig ikke. Søg professionel hjælp?

Professionel hjælp tror jeg også er vejen frem. I hvert fald lige for at finde ud af hvad der ligger bag denne spiseforstyrrelse og få ham til at indse han har et problem og håbe på det ikke gøre tingene værre. For self er det fint han siger nej til slik, men ALT MED MÅDE.

Men hvem går man til, lægen og får en henvisning, eller kan i give svar på nogle man kan tage direkte kontakt med?

HerreBred skrev:

Garik skrev:

HerreBred skrev:

J. Tyler skrev:Kan ikke se problemet? Skal man virkelig tvinges til at spise alverdens slik bare fordi 'det er normalt' blandt befolkningen, også selvom man ikke har lyst? Jeg siger da også nej tak til kager, slik og andet sukkerholdigt ... er jeg så også syg?

Du forstår det ikke. Drengen ville gerne spise lidt slik, men kan ikke få sig selv til det. Han er 13 år gammel og slet ikke gammel nok til at være så fanatisk med det.
Hvis du er ældre og har en tendens til at kan blive tyk er det iorden. Men ikke som min bettebror har det, Altså det er gået hen og blevet sygt og det bliver værre for hver gang han opdager en vare ikke er sund længere.

Så snart han opdager der er meget fedt i ost, rør han det ikke! Heldigvis ved han ikke det endnu.

Folk har ikke en "tendens til" at blive tykke - de spiser blot mere, end de forbrænder. Men det er selvfølgelig ikke emnet.

Fanatisme ser jeg, som udgangspunkt, ikke nødvendigvis som noget negativt. I din brors tilfælde virker det dog som en spiseforstyrrelse, når han får dårlig samvittighed af at spise slik. Men hvordan I skal "kurere" ham, ved jeg virkelig ikke. Søg professionel hjælp?

Professionel hjælp tror jeg også er vejen frem. I hvert fald lige for at finde ud af hvad der ligger bag denne spiseforstyrrelse og få ham til at indse han har et problem og håbe på det ikke gøre tingene værre. For self er det fint han siger nej til slik, men ALT MED MÅDE.

Pas på med den der "alt med måde". Hvis han ikke gider spise slik, skal han ikke tvinges til det. Det er bare vigtigt, at han ikke nægter sig selv mad, fordi han får dårlig samvittighed over det.

Der er forskel på ikke at have lyst til noget, og så nægte sig det.

HerreBred skrev:Men hvem går man til, lægen og får en henvisning, eller kan i give svar på nogle man kan tage direkte kontakt med?

Prøv at tage fat i det nærmeste Center for spiseforstyrrelser. De skulle kunne hjælpe med rådgivning

"Det er bare vigtigt, at han ikke nægter sig selv mad, fordi han får dårlig samvittighed over det."

Det er lige præcis dette han gør!

Og det er nok i virkeligheden en indre tanke om at det går udover hans træning hvis han gør det, som så giver ham dårlig samvittighed på den måde.

Badejern skrev:

HerreBred skrev:Men hvem går man til, lægen og får en henvisning, eller kan i give svar på nogle man kan tage direkte kontakt med?

Prøv at tage fat i det nærmeste Center for spiseforstyrrelser. De skulle kunne hjælpe med rådgivning

Skide godt, det gør jeg da lige

Så længe han spiser syns jeg i burde være tilfredse. I jeg ved ikke hvor lang tid har vi hørt om børn der spiser for meget crap og her er en dreng der går op i sin kost og det skal han ikke straffes for. Når det er sagt kan det godt være at han har andre problemer som er med til at skubbe til de ting som feks. kost eller overdrevent træning.
Jeg har arbejdet med børn unge igennem nogle år og har flere gange stødt på disse "typer" og deres problemer kan være meget komplekse og i mange tilfælde handler det ikke om maden og træningen osv. men om ting som han har med i sin psykiske bagage. undgå at få for mange tekniske tilgange til ham og konfrontere ham om regler for hvad andre gør og hvad der er det rigtige det er der ingen der har patent på anyway.
I rigtig mange tilfælde handler det om nærvær og tryghed og en oprigtig interesse for ham de ting og det han foretager sig. Og desuden skal det aldrig glemmes at han kun er et "barn" og selvfølgelig har man som forældre ret og pligt til at korrigere og opdrage sit barn.
Det er meget svært at give eksakte bud på en løsning på dit problem fordi det kræver mere viden om personen.

Det er ret svært at udtale sig om når man ikke kender personen. For mig at se virker det nu ret uskyldigt - men lige mærkeligt at poste herinde. Folk herinde kan umuligt give et svar - selv hvis der sad en psykiater herinde ville han skulle tale med drengen selv. Man kan ikke læse sig til om folk er 'syge'. Søg læge istedet de giver et langt bedre resultat - men der er dog en stor chance for at det er en ganske almindelig sundere dreng en normalt.

HerreBred skrev:13 år har i lang tid spillet fodbold, karate og lige startede op på boksning. Samtidig træner han efter et program (BW only) der hjemme 3-4 gange ugentlig. Han er bom stærk og den bedste på karate holdet, så jo han går RIGTIG meget op idet.

HerreBred skrev:Han spiser meget, rigtig meget!

Problem?

HerreBred skrev:"Det er bare vigtigt, at han ikke nægter sig selv mad, fordi han får dårlig samvittighed over det."

Det er lige præcis dette han gør!

Og det er nok i virkeligheden en indre tanke om at det går udover hans træning hvis han gør det, som så giver ham dårlig samvittighed på den måde.

Ja.. usund næring som junk food og slik.
Lever drengen usundt? Er han under- eller overvægtig?
Er du gal en farlig spiseforstyrrelse..

For mig virker det som om din bror, på trods af sin unge alder, bare har styr på sine prioriteringer her i livet og laver en ganske rationel analyse af hvor meget glæde han får ud af at spise et stykke chokolade, kontra hvor meget glæde han får ud af at se fremgang i sin sport.
- Bare fordi normen i vores samfund i dag er at spise og leve som svin generelt, betyder det ikke at det er det mest optimale.

Jeg kender selvfølgelig ikke situationen så godt som dig, men for en udefrakommende virker det mere som om det er dig der overreagerer.

Hvis du siger, at han spiser en masse og tynger maden ned til aftensmaden, selvom det måske ikke er udelukkende sundt, synes jeg ikke det skal gøres til et større problem end det er. Det er dog ret unormalt at være så dedikeret som 13-årige i sin sport og kost, og det er da ikke særlig ønskeværdigt, hvis han vælger alt fra frem for sin sport og kost.

Forcedreps skrev:Hvis du siger, at han spiser en masse og tynger maden ned til aftensmaden, selvom det måske ikke er udelukkende sundt, synes jeg ikke det skal gøres til et større problem end det er. Det er dog ret unormalt at være så dedikeret som 13-årige i sin sport og kost, og det er da ikke særlig ønskeværdigt, hvis han vælger alt fra udover sin sport og kost.

Hvorfor egentlig ikke? Man må ofre nogle ting, hvis man vil opnå store ting. Generelt er folk her i landet for dovne, når det kommer til elite-idræt.

Hvis nu drengen kan drive det vidt, ved at fokusere så meget på sin kost og træningen, hvorfor skal han så frarådes det? Der var vel ingen, der frarådede Michael Laudrup at spille fodbold som purk?

Selvom jeg socialiserede som 13-årig, har jeg da et fåtal af venner fra dengang, så mon ikke han overlever, hvis han ikke lige får et dusin venner med ud af folkeskolen?

Garik skrev:

Forcedreps skrev:Hvis du siger, at han spiser en masse og tynger maden ned til aftensmaden, selvom det måske ikke er udelukkende sundt, synes jeg ikke det skal gøres til et større problem end det er. Det er dog ret unormalt at være så dedikeret som 13-årige i sin sport og kost, og det er da ikke særlig ønskeværdigt, hvis han vælger alt fra udover sin sport og kost.

Hvorfor egentlig ikke? Man må ofre nogle ting, hvis man vil opnå store ting. Generelt er folk her i landet for dovne, når det kommer til elite-idræt.

Hvis nu drengen kan drive det vidt, ved at fokusere så meget på sin kost og træningen, hvorfor skal han så frarådes det? Der var vel ingen, der frarådede Michael Laudrup at spille fodbold som purk?

Selvom jeg socialiserede som 13-årig, har jeg da et fåtal af venner fra dengang, så mon ikke han overlever, hvis han ikke lige får et dusin venner med ud af folkeskolen?

Har slet ikke et problem med, at man går all in i noget, specielt fordi jeg selv har noget ala den mentalitet, men det er da bare tidligt allerede som 13-årige at vælge alt fra. Han kan da umuligt have et fuldkommen overblik over, hvad han gør, og han kan jo ikke leve af sin karate.

Forcedreps skrev:

Garik skrev:

Forcedreps skrev:Hvis du siger, at han spiser en masse og tynger maden ned til aftensmaden, selvom det måske ikke er udelukkende sundt, synes jeg ikke det skal gøres til et større problem end det er. Det er dog ret unormalt at være så dedikeret som 13-årige i sin sport og kost, og det er da ikke særlig ønskeværdigt, hvis han vælger alt fra udover sin sport og kost.

Hvorfor egentlig ikke? Man må ofre nogle ting, hvis man vil opnå store ting. Generelt er folk her i landet for dovne, når det kommer til elite-idræt.

Hvis nu drengen kan drive det vidt, ved at fokusere så meget på sin kost og træningen, hvorfor skal han så frarådes det? Der var vel ingen, der frarådede Michael Laudrup at spille fodbold som purk?

Selvom jeg socialiserede som 13-årig, har jeg da et fåtal af venner fra dengang, så mon ikke han overlever, hvis han ikke lige får et dusin venner med ud af folkeskolen?

Har slet ikke et problem med, at man går all in i noget, specielt fordi jeg selv har noget ala den mentalitet, men det er da bare tidligt allerede som 13-årige at vælge alt fra. Han kan da umuligt have et fuldkommen overblik over, hvad han gør, og han kan jo ikke leve af sin karate.

Han kan da hellere ikke leve af at spille computer spil?

Jeg har selv oplevet at folk har kaldt mig "syg". Det er som regel de tykke trunter på arbejdet der kalder det "sygeligt" at jeg ikke spiser kage. Rent faktisk har jeg sjældent lyst til de ting som slik, kage og sodavand. Hvis han styrer sin kost mht ligevægtsindtag så slap af og lad ham gøre det.

Forcedreps skrev:

Garik skrev:

Forcedreps skrev:Hvis du siger, at han spiser en masse og tynger maden ned til aftensmaden, selvom det måske ikke er udelukkende sundt, synes jeg ikke det skal gøres til et større problem end det er. Det er dog ret unormalt at være så dedikeret som 13-årige i sin sport og kost, og det er da ikke særlig ønskeværdigt, hvis han vælger alt fra udover sin sport og kost.

Hvorfor egentlig ikke? Man må ofre nogle ting, hvis man vil opnå store ting. Generelt er folk her i landet for dovne, når det kommer til elite-idræt.

Hvis nu drengen kan drive det vidt, ved at fokusere så meget på sin kost og træningen, hvorfor skal han så frarådes det? Der var vel ingen, der frarådede Michael Laudrup at spille fodbold som purk?

Selvom jeg socialiserede som 13-årig, har jeg da et fåtal af venner fra dengang, så mon ikke han overlever, hvis han ikke lige får et dusin venner med ud af folkeskolen?

Har slet ikke et problem med, at man går all in i noget, specielt fordi jeg selv har noget ala den mentalitet, men det er da bare tidligt allerede som 13-årige at vælge alt fra. Han kan da umuligt have et fuldkommen overblik over, hvad han gør, og han kan jo ikke leve af sin karate.

Hvem siger, han skal kunne leve af det? Kan man leve af at være avis-bud?

Hvis han kan gå hen og blive Europas bedste eller bare Danmarks/Nordens, hvorfor så ikke gå all-in på det? Alt her i livet skal jo ikke dreje sig om penge og levevej.

Jeg kan godt forstå, at der er folk herinde, der tænker, at det bare er godt at være opmærksom på egen sundhed..
Der er dog ting i historien, der tyder på at der kunne være en psykiatrisk problemstilling hvoraf spiseforstyrrelse er oplagt men man skal også overveje OCD. Jeg har netop haft børne-unge psykiatri på dette semester og kan kun opfordre topicstarter og hans familie at snakke med egen læge mhp. på psykiatrisk vurdering.
Jeg synes man skal vare sig med at sige at "det er bare godt, at være sund", når man dybest set ikke har en tilstrækkelig viden til at vurdere hvorvidt et problem kan udelukkes. Jeg siger ikke at der nødvendigvis at han lider at en sygdom, men jeg synes, der er ting der tyder på det. Og det er vigtigt at starter evt. behandling i tide, da det er vist at bedre prognosen ved en lang række psykiske sygdomme markant.

Garik skrev:Hvem siger, han skal kunne leve af det? Kan man leve af at være avis-bud?

Hvis han kan gå hen og blive Europas bedste eller bare Danmarks/Nordens, hvorfor så ikke gå all-in på det? Alt her i livet skal jo ikke dreje sig om penge og levevej.

Jamen, hvis det er det som han vil, så skal han da gøre det. Er skam ikke uenig i.

Stenalt skrev:Jeg kan godt forstå, at der er folk herinde, der tænker, at det bare er godt at være opmærksom på egen sundhed..
Der er dog ting i historien, der tyder på at der kunne være en psykiatrisk problemstilling hvoraf spiseforstyrrelse er oplagt men man skal også overveje OCD. Jeg har netop haft børne-unge psykiatri på dette semester og kan kun opfordre topicstarter og hans familie at snakke med egen læge mhp. på psykiatrisk vurdering.
Jeg synes man skal vare sig med at sige at "det er bare godt, at være sund", når man dybest set ikke har en tilstrækkelig viden til at vurdere hvorvidt et problem kan udelukkes. Jeg siger ikke at der nødvendigvis at han lider at en sygdom, men jeg synes, der er ting der tyder på det. Og det er vigtigt at starter evt. behandling i tide, da det er vist at bedre prognosen ved en lang række psykiske sygdomme markant.

Jeg er meget uenig i den håndtering du fremstiller, der er ingen grund til at begynde at kontakte læger og andre behandlere. Familier kan arbejde rigtigt meget med deres egne problemer med meget få værktøjer. Og alt for mange mennesker er for hurtige til at bruge specialister som psykiatere og psykologer. Langt de fleste problemer løses bedst selv desuden, har jeg set endeløse eksempler på hvordan folk bliver afhængige af behandlere og ikke kan trække sig sig selv op ad deres problemer. Altfor mange personlige problemer omkring unge handler om hvordan samspillet er og har været mellem barnet og den voksne. Den Pædagogiske tilgang til problemet er langt at foretrække til at starte med.

Sore skrev:
Jeg er meget uenig i den håndtering du fremstiller, der er ingen grund til at begynde at kontakte læger og andre behandlere. Familier kan arbejde rigtigt meget med deres egne problemer med meget få værktøjer. Og alt for mange mennesker er for hurtige til at bruge specialister som psykiatere og psykologer. Langt de fleste problemer løses bedst selv desuden, har jeg set endeløse eksempler på hvordan folk bliver afhængige af behandlere og ikke kan trække sig sig selv op ad deres problemer. Altfor mange personlige problemer omkring unge handler om hvordan samspillet er og har været mellem barnet og den voksne. Den Pædagogiske tilgang til problemet er langt at foretrække til at starte med.

Der er jo ikke tale om at han skal indlægges og dopes. Der er tale om et udrede hvad der er problemet og give familien en indsigt i et eventuelt problem og give nogle værktøjer til at håndtere det.

Det skal ikke være en psykiatrisk udredning, den dreng skal ikke have fornemmelsen af at han er syg eller at hans forældre ikke kan håndtere problemerne. Få gode råd, som jeg her givet tidligere kan mange gange være med til at få parterne til at "mødes" en læge vil være en autoritet som forældrene hiver frem når de ikke selv kan håndtere problemerne. Og her starter den sociale arv endnu engang. Drengen skal lære selv at håndtere problemer fordi det har han lært af nogle nærværende forældre.

Sore skrev:Det skal ikke være en psykiatrisk udredning, den dreng skal ikke have fornemmelsen af at han er syg eller at hans forældre ikke kan håndtere problemerne. Få gode råd, som jeg her givet tidligere kan mange gange være med til at få parterne til at "mødes" en læge vil være en autoritet som forældrene hiver frem når de ikke selv kan håndtere problemerne. Og her starter den sociale arv endnu engang. Drengen skal lære selv at håndtere problemer fordi det har han lært af nogle nærværende forældre.

Hvilken baggrund har du for at vurdere dette??

Har flere års erfaring i arbejde med børn unge og familier.