Sore skrev:Har flere års erfaring i arbejde med børn unge og familier.

Det kan man jo have ved at være guide på et ferieresort, mere specifikt? og som understøtter din indsigt i psykiatrien, der gør at du kan udtale dig om hvad der er bedst??

Pædagogisk og psykologisk.

Har du praktiske erfaringer omkring emnet?

Stenalt skrev:Det kan man jo have ved at være guide på et ferieresort, mere specifikt? og som understøtter din indsigt i psykiatrien, der gør at du kan udtale dig om hvad der er bedst??

Lol, er du for real?

Stenalt skrev:Jeg har netop haft børne-unge psykiatri på dette semester

Sore skrev:Pædagogisk og psykologisk.

Med hvilken uddannelse??
Jeg er i hvert fald dybt uenig med dig..
Der er flere ting, der kunne tyde på noget OCD præg: at det er "jeg fremmet" han vil egentlig gerne og bliver ked af ikke at kunne. Dette tyder ikke på at det er ren og skær et bevidst og gennemtænkt valg han gør. Han føler tryghed ved at ting er nøglehulsmærket, omvendt må han således være utryg når der er noget der ikke er. Dette peger alt andet lige på noget problematisk.

The Juice: Det var mere for at sige at "jeg har arbejdet med børn og familier" ikke er særlig specifikt. Og det er da vigtigt at vide hvilken baggrund personen, man diskuterer med har for at kunne føre en ordentlig diskussion.
Og jeg men selv at jeg har et ok indblik i psykiatrien.
At man har arbejdet med børn og unge og kan være rigtig god til det betyder jo ikke at man har indsigt i alle aspekter der hører til dette felt. Og læg mærke til at jeg ikke siger at han fejler, noget men at man netop skal tage kontakt til nogle der virkelig ved noget om emnet.

Så du kan udfra de få ting han skriver om sin bror vurdere at hans symptomer er OCD lignende?

Sore skrev:Så du kan udfra de få ting han skriver om sin bror vurdere at hans symptomer er OCD lignende?

Jeg siger at der er hints, men som tidligere skrevet siger jeg ikke at han fejler noget som helst, det skal der en meget grundigere vurdering til for. Men jeg ser faresignaler.
Omvendt mener du ud fra det givne at topicstarters bror absolut ikke kan have gavn af evt. behandling hvilket vel i sig selv er et meget mere skråsikkert udsagn end det jeg fremkommer med.

Stenalt skrev:The Juice: Det var mere for at sige at "jeg har arbejdet med børn og familier" ikke er særlig specifikt. Og det er da vigtigt at vide hvilken baggrund personen, man diskuterer med har for at kunne føre en ordentlig diskussion.
Og jeg men selv at jeg har et ok indblik i psykiatrien.
At man har arbejdet med børn og unge og kan være rigtig god til det betyder jo ikke at man har indsigt i alle aspekter der hører til dette felt. Og læg mærke til at jeg ikke siger at han fejler, noget men at man netop skal tage kontakt til nogle der virkelig ved noget om emnet.

Det jeg hentyder til er, om du kender udtrykket om, at man skal feje for egen dør først? Din baggrund og den viden du har indikeret at have kendskab til i tråden her, berettiger ikke just at du begynder at anfægte andres kvalifikationer for at udtale sig om emnet. Man bliver ikke professor eller ekspert fordi man har læst et semester på hvor det nu er du læser.

Stenalt skrev:Men jeg ser faresignaler.

Sjovt, jeg ser en usikker pre-teen med identitetskrise.

NEJ har aldrig sagt at han ikke kunne få brug for en behandling. Men det skal bare ikke være det første der gribes til når man ikke lige kan forstå hvorfor han opfører sig sådan. MANGE! andre ting bør afprøves før drengen skal face en psykiater.

The Juice skrev:Det jeg hentyder til er, om du kender udtrykket om, at man skal feje for egen dør først? Din baggrund og den viden du har indikeret at have kendskab til i tråden her, berettiger ikke just at du begynder at anfægte andres kvalifikationer for at udtale sig om emnet. Man bliver ikke professor eller ekspert fordi man har læst et semester på hvor det nu er du læser.

Stenalt skrev:Men jeg ser faresignaler.

Sjovt, jeg ser en usikker pre-teen med identitetskrise.

Jeg synes sagtens jeg kan anfægte andres kvalifikationer, men andre kan da også anfægte mine.
Jeg læser medicin og er færdig om et år og selvfølgelig bliver vi ikke eksperter i at diagnosticere og behandle f.eks. psykiatriske sygdomme, men vi bliver givet det overblik man ønsker vi skal have for at kunne fange og grovdiagnosticere så vi kan sende folk videre. Det eneste budskab jeg har haft er at familien skal kontakte egen læge.

Sore skrev:NEJ har aldrig sagt at han ikke kunne få brug for en behandling. Men det skal bare ikke være det første der gribes til når man ikke lige kan forstå hvorfor han opfører sig sådan. MANGE! andre ting bør afprøves før drengen skal face en psykiater.

Men du skal da vide hvad du har med at gøre inden, og hvilke værktøjer der skal bruges. Og det er vel netop fordi familien ikke ved hvad de skal gøre at topicstarter har skrevet her.

Nå jeg trækker stikket her.
Har en svag fornemmelse at vi ik bliver enige.

Det kunne godt lyde som starten på ortoreksi: http://www.kildehoj-privathospital.dk/ortoreksi.htm

Psykiatrien ser kun én løsning: medicin!
De fleste spiseforstyrrelser starter omkring den alder, så jeg syntes i skal være ekstra opmærksomme..

Jeg siger mange tak for jeres svar.

Jeg kom sådan set ikke for at få en løsning, men mere for at få folks holdninger og erfaringer på banen. Jeg ser det jo også selv som både negativt og positivt, for 100% respekt for han er sund, men jeg kan bare ikke vurder om det er i overkanten og kan vende sig til noget dårligt. Hvis han rent faktisk lider af noget psykisk er det jo også med at få det set som familie hurtigts muligt og hjulpet ham.

Jeg snakkede med min far efter have læst jeres svar og vi besluttede os for han ringer til et spiseforstyrrelse center for at høre nærmere. Altså om de kender typen?, er det negativtit eller positivt?, skal vi være opmærksom på noget?, generelt bare lidt råd så vi kan få styr på situationen og vi ikke længere skal bekymre os om det.

Han bliver selvfølgelig ikke informeret om noget!

God Weekend!

Hvorfor bliver han ikke informeret om noget?

Men er han undervægtig?

tag jer dog sammen ! hvis en dreng vælger slik fra så lad ham dog . Er jo ikke fordi slik er hele ens liv

G.I Joe skrev:tag jer dog sammen ! hvis en dreng vælger slik fra så lad ham dog . Er jo ikke fordi slik er hele ens liv

Læs tråden inden du svarer. Og så ville du have opdaget, at din kommentar ikke er konstruktiv, ej heller gennemtænkt.

Problemet er ikke fravalget af slik, men den dårlige samvittighed.

Har flere års erfaring i arbejde med børn unge og familier.

Jeg forstå dit udgangspunkt, men er absolut uenig. Drengen udviser flere klare
symptomer på en spiseforstyrrelse, så selvfølgelig skal der gribes ind, hellere nu
end når det er for sent. Forældrene burde sætte sig ind i problemstillingen og
så tage en snak med knægten når de er klædt på til det, og så burde der relativt
hurtigt en læge indover, alt andet er da at svigten drengen.

G.I Joe skrev:tag jer dog sammen ! hvis en dreng vælger slik fra så lad ham dog . Er jo ikke fordi slik er hele ens liv

Du burde have en lussing for den bemærkning.

Hippo skrev:

Har flere års erfaring i arbejde med børn unge og familier.

Jeg forstå dit udgangspunkt, men er absolut uenig. Drengen udviser flere klare
symptomer på en spiseforstyrrelse, så selvfølgelig skal der gribes ind, hellere nu
end når det er for sent. Forældrene burde sætte sig ind i problemstillingen og
så tage en snak med knægten når de er klædt på til det, og så burde der relativt
hurtigt en læge indover, alt andet er da at svigten drengen.

Endelig én med samme holdning...

ST.K skrev:Psykiatrien ser kun én løsning: medicin!
De fleste spiseforstyrrelser starter omkring den alder, så jeg syntes i skal være ekstra opmærksomme..

TRUE!

3dec skrev:Hvorfor bliver han ikke informeret om noget?

Fordi vi ikke ved endnu om det er godt eller skidt han får dårlig samvittighed over at spise noget der er usundt.
Han skal kun vide noget hvis det er relevant, lige nu undersøger vi bare om han lider af en spise forstyrrelse eller ej.

Han er ikke undervægt eller overvægtig. Han har lav fedt procent og store muskler. En Bruce Lee krop i lidt mindre format ;)

Sore skrev:

ST.K skrev:Psykiatrien ser kun én løsning: medicin!
De fleste spiseforstyrrelser starter omkring den alder, så jeg syntes i skal være ekstra opmærksomme..

TRUE!

FALSE!!
Medicin er et aspekt, men man kan ikke medicinere sig ud af en spiseforstyrrelse...
Til dette bruger bl.a. adfærdsterapi, psykodynamisk terapi etc.

Sore skrev:NEJ har aldrig sagt at han ikke kunne få brug for en behandling. Men det skal bare ikke være det første der gribes til når man ikke lige kan forstå hvorfor han opfører sig sådan. MANGE! andre ting bør afprøves før drengen skal face en psykiater.

Lige nu er det da inderligt ligegyldigt HVORFOR han opfører sig sådan, om det er årsag A eller B
kan vi vist godt vente med at få opklaret, det vigtigste må vel være at få grebet ind overfor
det problem som det er mundet ud i, nemlig klare tegn på en spiseforstyrrelse, og så få taget
det i opløbet inden de dårlige vaner bliver rutine. Uanset hvad så skal der en konfrontation
og en erkendelse til, hvilket er svært nok i sig selv.

HerreBred skrev:

3dec skrev:Hvorfor bliver han ikke informeret om noget?

Fordi vi ikke ved endnu om det er godt eller skidt han får dårlig samvittighed over at spise noget der er usundt.
Han skal kun vide noget hvis det er relevant, lige nu undersøger vi bare om han lider af en spise forstyrrelse eller ej.

Han er ikke undervægt eller overvægtig. Han har lav fedt procent og store muskler. En Bruce Lee krop i lidt mindre format ;)

Lad værd med at prøve at ændre på ham uden at indrage ham i samtalen, det er jo trods alt hans eget liv

Har set en del unge som har været helt uberettiget i favnen på psykiatrien, omend ikke altid medicinsk, men i langvarige og dyre terapi forløb som har været nytteløse.
Vi kommer til at skabe en gruppe unge som tror at hver gang de har problemer så skal der en læge eller en ekspert indover.
Langt de fleste unge kan lære at håndtere mange problemer hvis de har nogle forældre som tør at tage ansvar og får de rigtige værktøjer til det.

Og jeg siger ikke at topicstarters lillebrors familie ikke tager ansvar! Jeg kender simpelthen ikke situationen nok.

Hippo skrev:

Sore skrev:NEJ har aldrig sagt at han ikke kunne få brug for en behandling. Men det skal bare ikke være det første der gribes til når man ikke lige kan forstå hvorfor han opfører sig sådan. MANGE! andre ting bør afprøves før drengen skal face en psykiater.

Lige nu er det da inderligt ligegyldigt HVORFOR han opfører sig sådan, om det er årsag A eller B
kan vi vist godt vente med at få opklaret, det vigtigste må vel være at få grebet ind overfor
det problem som det er mundet ud i, nemlig klare tegn på en spiseforstyrrelse, og så få taget
det i opløbet inden de dårlige vaner bliver rutine. Uanset hvad så skal der en konfrontation
og en erkendelse til, hvilket er svært nok i sig selv.

Hvordan ved du der er tale om en spiseforstyrelse?
Hvis der er et reelt problem skal han konfronteres med det, ja. Men han er jo en teenager og de har ikke for vane at gøre som deres forældre behager.
Jeg syntes bare det er drastisk at konfrontere ham med læger. Andre ting bør prøves først.

Har i prøvet bare at snakke med drengen først?

Alex789 skrev:

HerreBred skrev:

3dec skrev:Hvorfor bliver han ikke informeret om noget?

Fordi vi ikke ved endnu om det er godt eller skidt han får dårlig samvittighed over at spise noget der er usundt.
Han skal kun vide noget hvis det er relevant, lige nu undersøger vi bare om han lider af en spise forstyrrelse eller ej.

Han er ikke undervægt eller overvægtig. Han har lav fedt procent og store muskler. En Bruce Lee krop i lidt mindre format ;)

Lad værd med at prøve at ændre på ham uden at indrage ham i samtalen, det er jo trods alt hans eget liv

Det kunne vi bestemt heller ikke finde på. Vi ville bare have afklaret om det er et problem og derfra tage den med ham hvis det viser sig han lider af en spise forstyrrelse.

Hvis han gør må vi fortælle ham om konsekvenserne der kan være ved sådan en spiseforstyrrelse og gøre ham bevidst omkring det, derfra må han jo så tage sit eget valg (hvis konsekvenserne ikke er for store).

Måske viser det sig også bare at han stræber efter at blive den bedste og med den holdning han har nu og det gå på mod, skal han nok blive den bedste. Så fuck da om det hedder en spiseforstyrrelse, hvis det ikke medføre alvorlige konsekvenser, men tvært imod gøre ham bedre til kamp sport, som det nok gør.

Hvis det tilgengæld viser sig der kan være alvorlige konsekvenser for helbredet, det sociale liv og hvad der ellers kan være, må vi jo sikre os han kommer over denne spiseforstyrrelse.

Altså dette emne er jeg virkelig uklog på, så derfor er vi nød til at kontakte en professionel, da jeg også kan høre på jer der er delte meninger og det rent faktisk godt kan være et større problem end man lige havde troet.