"heraf sukkerarter" på næringsdeklarationen

Det her spørgsmål er egentlig mest af nysgerrighed, men:

På diverse næringsdeklarationer kan man aflæse mængden af kcal, protein, kulhydrat og fedt per 100g, hvilket jo altid er meget nyttigt at vide. Ofte står der så under kulhydrat: "heraf sukkerarter", hvor der er angivet x antal gram.
Mine spørgsmål går så på:

- Hvad er definitionen af sukkerarter?
Er jeg forkert på den, hvis jeg siger mono- og disakkarider? Altså glukose, sukrose, gruktose, maltose.
Med andre ord: Alt andet en polysakkarider?

- Bør man stræbe efter, at de fødevare, man indtager til daglig som normal kost, indeholder så få gram 'sukkerarter' så muligt?
Når jeg hører: 'sukker' tænker jeg straks hurtige, simple, tomme kulhydrater som forårsager svingninger i blodsukkeret. Men findes der noget sukker som reelt er godt i den daglige kost, hvis vi ser bort fra dets effekt som PWO-måltid? (og til dels også om morgenen)

Et eksempel kunne være, hvis jeg går ud og kigger på mine havregryn. Så står der:
Kulhydrat per 100g: 56g
Heraf sukkerarter: 1g

Hvis vi går videre til müslien:
Kulhydrat per 100g: 66g
Heraf sukkerarter: 28g

Ud fra min beskrevne logik bør jeg undgå müslien, da 28g sukker/100g lyder voldsomt højt i mine øre

Du har ganske godt fat i det.

Müsli er ikke decideret dårligt, men havregryn er selvfølgelig at foretrække hvis du skal have et måltid - med mindre det er før eller efter træning. Yoghurt eller A38 med müsli er fint lige inden træning så du får noget hurtigt energi.

Altså groft sagt kan man sige at "sukkerarter" i denne sammenhæng betyder "tilsat sukker", altså den dårlige form for kulhydrat. Dit eksempel med müsli (er det en "sød" müsli?) betyder eksempelvis at der er 66 g carbs pr. 100g, og 28g af disse er så for eksempel den sukkerblanding som müslien er ristet i, hvor de sidste 28g er den naturlige sukker der kommer fra rosiner, og de kulhydrater der naturligt er i havren.

Et andet godt eksempel er marmelade. Der vil du ofte se indholdet af kulhydrater 60g, heraf sukkerarter 40g - det betyder altså at for hvert cirka 100 gram marmelade stammer 20 gram fra frugtsukker og 40 gram fra det sukker der tilsættes under kogningen.

Så generelt, gå efter fødevarer med så lavt "heraf sukkerarter" som muligt, det er sundest for blodet

I svarer jo ikke på det faktiske spørgsmål.

Ja okay. Hvis du skal have den tekniske definition, oversat til alment forståeligt sprog, så er en "sukkerart" en fordanskning af ordet "saccharide" som er afledt af græsk ???????? (sákkharon) som betyder sukker. De inddeles i 4 kategorier:

Monosakkarider
Disakkarider
Eller, de "søde" sukkerarter, samt

Polysakkarider
Stivelse

Monosakkarider er eksempelvis glukose (druesukker - og den form sukker transporteres i vores blod - dårligt sukker at få ind direkte, thi det giver "spikes" i blodsukkeret) og fruktose (frugtsukker, sjovt nok findes det i høj grad i frugt.)

Disakkarider er to monosakkarider der sidder sammen. Eksempelvis er det sukker man køber i poser i supermarkedet et disakkarid, nærmere bestemt Sukrose (som er en glukose + fruktose sat sammen), samt mælkesukker eller laktose (som er glukose + galaktose). Disse sukkerarter giver også en ret høj "spike" af blodsukkeret og er derfor også uønskede.

Polysakkarider er mange monosakkarider der sidder sammen i et komplekst system. Eksempelvis lagres sukker i vores krop som glycogen, der er en lang kæde af glukose der sidder sammen. Denne form (altså polysakkarider) er oftest den form for kulhydrat man får ind via dyriske kilder.

Planter lagrer nemlig deres sukker som Stivelse, et specialtilfælde af polysakkarider der findes i stort set alle planter, og denne form for kulhydrat er den vigtigste og største kilde til kulhydrat vi mennesker har. Stivelse er, basalt set, glukose der sidder sammen i én lang kæde. Stivelse adskiller sig fra glycogen på det område, i og med glycogen (der jo også er glukosemolekyler der sidder sammen) er noget mere "grenet" i dets opbygning. Stivelse findes i korn, majs, kartofler, pasta, ris etc.

Men, for nu at lave en afsluttende konklusion. Når der på en deklaration står "Heraf sukkerarter" så betyder det altså ikke at det er den del af kulhydraten der er en "sukkerart" - ALT kulhydrat er en sukkerart. Det betyder blot at "Heraf sukkerarter" er tilsat sukker der ikke findes naturligt i produktet, oftest i form af sukrose (disakkarid). Grunden til det er "fyfy" at indtage mono- og disakkarider, er fordi det hæver blodsukkeret meget voldsomt etc etc. det ved i alle sammen. Dog vil jeg lige pointere at det ikke gælder ubetinget for fruktose, frugtsukkeren - da den tager noget længere tid at optage end glukose.

Jeg håber at jeg nu alt i alt har besvaret spørgsmålet

Thraundil skrev:Ja okay. Hvis du skal have den tekniske definition, oversat til alment forståeligt sprog, så er en "sukkerart" en fordanskning af ordet "saccharide" som er afledt af græsk ???????? (sákkharon) som betyder sukker. De inddeles i 4 kategorier:

Monosakkarider
Disakkarider
Eller, de "søde" sukkerarter, samt

Polysakkarider
Stivelse

Monosakkarider er eksempelvis glukose (druesukker - og den form sukker transporteres i vores blod - dårligt sukker at få ind direkte, thi det giver "spikes" i blodsukkeret) og fruktose (frugtsukker, sjovt nok findes det i høj grad i frugt.)

Disakkarider er to monosakkarider der sidder sammen. Eksempelvis er det sukker man køber i poser i supermarkedet et disakkarid, nærmere bestemt Sukrose (som er en glukose + fruktose sat sammen), samt mælkesukker eller laktose (som er glukose + galaktose). Disse sukkerarter giver også en ret høj "spike" af blodsukkeret og er derfor også uønskede.

Polysakkarider er mange monosakkarider der sidder sammen i et komplekst system. Eksempelvis lagres sukker i vores krop som glycogen, der er en lang kæde af glukose der sidder sammen. Denne form (altså polysakkarider) er oftest den form for kulhydrat man får ind via dyriske kilder.

Planter lagrer nemlig deres sukker som Stivelse, et specialtilfælde af polysakkarider der findes i stort set alle planter, og denne form for kulhydrat er den vigtigste og største kilde til kulhydrat vi mennesker har. Stivelse er, basalt set, glukose der sidder sammen i én lang kæde. Stivelse adskiller sig fra glycogen på det område, i og med glycogen (der jo også er glukosemolekyler der sidder sammen) er noget mere "grenet" i dets opbygning. Stivelse findes i korn, majs, kartofler, pasta, ris etc.

Men, for nu at lave en afsluttende konklusion. Når der på en deklaration står "Heraf sukkerarter" så betyder det altså ikke at det er den del af kulhydraten der er en "sukkerart" - ALT kulhydrat er en sukkerart. Det betyder blot at "Heraf sukkerarter" er tilsat sukker der ikke findes naturligt i produktet, oftest i form af sukrose (disakkarid). Grunden til det er "fyfy" at indtage mono- og disakkarider, er fordi det hæver blodsukkeret meget voldsomt etc etc. det ved i alle sammen. Dog vil jeg lige pointere at det ikke gælder ubetinget for fruktose, frugtsukkeren - da den tager noget længere tid at optage end glukose.

Jeg håber at jeg nu alt i alt har besvaret spørgsmålet

de er en meget klog mand herr =D>

hvor har du alt din viden fra

Thraundil skrev:
Monosakkarider er eksempelvis glukose (druesukker - og den form sukker transporteres i vores blod - dårligt sukker at få ind direkte, thi det giver "spikes" i blodsukkeret) og fruktose (frugtsukker, sjovt nok findes det i høj grad i frugt.)

så det vil sige at frugtsukker er ikke så sundt at indtage?

Jeg er ved at læse til kemiker

--> Hvis du kigger nederst i min gennemgang forklarer jeg at det er helt OK at spise frugt, da fruktosen (en 5-ring) først skal omdannes til glukose (som er en 6-ring) før den kan anvendes af kroppen, og da det tager lidt tid stiger blodsukkeret ikke nær så voldsomt ved indtag af fruktose som ved indtag af glukose. Desuden er frugtsukkeret "bundet" i frugten så det tager lidt tid at frigive det når det når til mavesækken, dette er ikke tilfældet med tilsat sukker der jo bare er frigivet allerede før det kommer ned i maven.

Hvad med kulhydrater fra mælk? laktose tror jeg det hedder

så det vil sige at frugtsukker tager langtid at blive optaget, derfor er det ikk så slemt .
hvorimod tilsat sukker for blodsukkeret til at stige meget hurtiger, hvilket ikke er godt

På en varedeklaration defineres sukker som:

Sukkerarter er mono- og disakkarider (simple sukkerarter) som findes i fødevarer. Tilsatte sukkerarter angives under "Ingredienser" med deres specifikke betegnelse, fx sakkarose (sukker), fruktose (frugtsukker), glukose (druesukker) og laktose (mælkesukker). Sukkerarter er kulhydrater.

Mono og disaccarider i fødevarer kan sagtens være naturligt forekommende og uddifferetieres kun på den lange varedeklaration hvor fedt sammensætningen også skal deklareres.
Kilde: http://www.varefakta.dk/42/laes_udenpaa ... foedevarer

Frugtsukker fra frisk frugt skal man ikke bekymre sig over. Der er aldrig vist sammenhæng mellem indtag af frugt og diabetes eller andre dårligdomme som fruktose-foberne ellers pradiker for.
Hvis en gennemsnitlig dansker får for meget fruktose er det pga overdrevent indtag af alm bordsukker (sukrose) der er 50-50 glukose og fruktose. Juie kan også være en synder.

Müsli behøve rikke være mindre sundt end havregryn, så længe man vælger müsli der ikke er ristet eller tilsat sukker er de ofte sundere pga grovere gryn tilsat og nødder kerner og andet godt.
Hold øje med vegatabilsk olie og sukker på varedeklarationen.
Urtekram og den gamle mølle laver sunde former for müsli.

Sundhedsmæssigt bør kostens kulhydrater helst i høj grad komme fra fuldkorn og bælgfrugter (bønner linser etc) og frugtindtaget behøver ikke være mere end 2stk om dagen. Resten af frugt og grønt bør komme fra grøntsager.

Thraundil skrev:Jeg er ved at læse til kemiker

Det er farligt at nævne fagkvalifikation - og så skrive forkerte ting.

"Heraf sukkerarter" = "tilsat sukker" er ikke korrekt.
Et nemt eksempel er en multifrugtjuice fra koncentrat. Per 100ml indhold, 13g kulhydrat, "heraf" 12g "sukkerarter". Hvad forestiller du dig man har gjort ved det naturligt forekommende indhold af frugtens glukose og fruktose? Elimineret det hele og tilsat 12g sukrose i stedet?

Det harmonerer heller ikke godt med at der står "100% frugt" på kartonen. Jeg vidste ikke tilsat sukker var 100% frugt.

Det sjove i den kemiske konklusion er også at du frikender fruktose fra at være lige så slemt som andre monosaccarider da det ikke forhøjer blodsukkeret lige så meget.
Fruktose er lige så slemt som glukose i mennesket til at skabe overvægt og insulinresistens.
Man skal altid kigge på den fysiologiske respons i et større globalt perspektiv.

Igen gentager jeg frisk frugt giver ikke sukkersyge og andet skidt selv om frugten indeholder fruktose i begrænsede mængder. Frugt er nemlig meget mere end lidt fruktose ;)

Kort fortalt: Det som står angivet som "sukkerarter" er de kulhydrater som ikke er stivelse eller kostfibrer og har ikke noget at gøre med om de er tilsatte eller ej. De kan som sagt sagtens være i produktet "fra naturens side".

Tak for et par gode svar.

Så er problemet vel bare, at når jeg læser "heraf sukkerarter" på eksempelvis müsli, så ved jeg ikke om det er tilsat sukker eller noget som indgår naturligt i varen i form af eksempelvis rosiner. Dog er sidstnævnte nok næppe tilfældet, når niveauet er så højt som 28g/100g

Fruktose hæver ikke blodsukkeret, og er derfor en synder, da den heller ikke aktiverer den negative feedback (bl. leptin og ghrelin) og hjernen derfor ikke bliver opmærksom på, at vi lige har spist x antal kcal, hvorpå vi spiser videre. Fruktose kan kun metaboliseres af leveren (+ first pass) og bliver derfor ikke brugt af fx. muskler i første omgang. Først efter en tur i Krebs cyklus bruges energien fra fruktose. Metabolisering af fruktose giver (i en lille mængde) VLDL samt andre uheldige stoffer (bl. a. JUNK-1) Fruktose er af samme grund bevist for at være sundhedsskadelig (i AMERIKANER doser). Jeg kan uddybe det nærmere - men jeg er træt. Eller vil jeg henvise til filmen "Sugar: The bitter truth" som rummer et væld af guldkorn ang. fruktose.

Meh. Kan snildt være det jeg har skrevet indeholder et par fejl - overordnet set mener jeg dog ikke der er nogen af os her der i så fald har ret i konklusionen på hvad "Heraf sukkerarter" betyder. Eksempelvis den juice der indeholder 13 g kulhydrat heraf 12 g sukkerarter. Hvad er det sidste gram så, en ny magisk form for kulhydrat ^^

Nej, jeg vil indrømme min forklaring på "heraf sukkerarter" i første omgang var ren gætværk, da jeg egentlig troede det var den sukker der var tilsat udover det naturlige indhold. Problemet med denne diskussion er at der findes ikke en (menneskeligt optagelig) form for kulhydrat der ikke er en sukkerart. Derfor mener jeg egentlig at hvis dét er konklusionen, bør mærket "heraf sukkerarter" fjernes da det hele i så fald er sukkerarter. Men hvis i har ret i det i siger så er "heraf sukkerarter" i så fald den dårlige slags sukker ;)

Og lige afslutningsvis vil jeg bemærke at jeg er fysisk kemiker, så at jeg laver nogle småfejl på biokemiafdelingen er næsten noget jeg er overrasket over, ikke er blevet påpeget før nu. Jeg vil dog mene at min definition af sukkerarter er korrekt.

Fruktose kan kun metaboliseres af leveren (+ first pass) og bliver derfor ikke brugt af fx. muskler i første omgang. Først efter en tur i Krebs cyklus bruges energien fra fruktose.

Dette er ikke korrekt - fruktose bliver som udgangspunkt lavet til glykogen, og ryger først i krebs når glykogendepoterne er fyldte.

Metabolisering af fruktose giver (i en lille mængde) VLDL

Du mener vel at fruktose i store mængder bliver til VLDL?

samt andre uheldige stoffer (bl. a. JUNK-1)

Hvad er JUNK-1? Mener du JNK-1? I så fald har du ret (hvis man altså går til den med fruktosen)

Smeden skrev:
Fruktose kan kun metaboliseres af leveren (+ first pass) og bliver derfor ikke brugt af fx. muskler i første omgang. Først efter en tur i Krebs cyklus bruges energien fra fruktose.
Dette er ikke korrekt - fruktose bliver som udgangspunkt lavet til glykogen, og ryger først i krebs når glykogendepoterne er fyldte.
Metabolisering af fruktose giver (i en lille mængde) VLDL
Du mener vel at fruktose i store mængder bliver til VLDL?
samt andre uheldige stoffer (bl. a. JUNK-1)
Hvad er JUNK-1? Mener du JNK-1? I så fald har du ret (hvis man altså går til den med fruktosen)

Har lige læst lidt op på det, og har fundet ud af at der var to "pathways". Den som du nævner bliver brugt når glykogendepoterne ikke er fyldte, og den anden når de er. Den som du nævner foregår også i leveren. "...However, all fructose must be metabolized in the liver..." Meira Field, Ph.D., a research chemist at United States Department of Agriculture.

Da glykogendepoterne ofte er fyldt op (og især hos overvægtige, som er det jeg hørtes fokusområde og derfor nok ikke blev præsenteret for den anden path) vil den anden pathway også have en væsentlig rolle.

Ja, jeg mener JNK-1 (som også bliver kaldt JUNK - fordi det er noget JUNK)
Nej, efter hvad jeg forstod af det, så blev VLDL ikke produceret i enorme mængder, men i mængder der ved stort indtag kan lede til "metabolic syndrome".

Altså, du har to parallelle processer i leveren på et givet tidspunkt, den ene 1) laver fruktose til glykogen og den anden 2) laver fruktose til fedt. 1 er normalt den stærkt dominerende, medmindre glykogendepoterne er fyldte. Ved et stort fruktoseindtag bliver glykogendepoterne hurtigt og fyldt, og process 1 kan givetvis blive mættet af substrat (fruktose), hvad der shunter mere fruktose over i process 2. Denne process leder til opbygning af fedt, der enten lader sig lagre i leveren eller bliver sendt ud i kroppen som VLDL. Altså, begrænsede mængder fruktose, begrænsede mængder egensyntetiseret fedt til VLDL. Store mængder fruktose, mere egensyntese og mere VLDL. Jo mere fruktose jo værre, naturligvis svært afhængig af et hav af andre faktorer.

Det er ret vigtigt at pointere at fruktosedæmonisering bør tage højde for at bivirkningerne er mængdeafhængige. I USA er det meget relevant, fordi mængderne faktisk er groteske, mens vi her i DK ikke er så hårdt ramt endnu.

Jeg kan nu forsikre dig at JNK1 er meget rart at have når det gælder om at slå visse cancerformer ihjel. Det er ikke helt så simpelt.

Jeg kan se debatten er røget over i et helt andet emne, men det er helt cool, for det er nemlig meget interessant

. JEg har dog lige et par spørgsmål

:
1) Kan vi konkludere at fruktose i små mængder ikke gør noget?
2) Hvis fruktose aldrig kan optages af muskelceller, har jeg så ret i, at det er elendige PWO-carbs, da de i så fald vel bare fylder glykogendepoterne op i leveren?
3) Hvad betyder det at fruktose metaboliseres?
4) Hvad er egensyntese?

(ja, jeg er nysgerrig

)

1) Ja. Fruktose er et relativt rigt forekommende kulhydrat. Prøv at tæl sammen hvad du får i løbet af en dag hvor du ikke drikker sodavand, juice eller spiser tilsat sukker.

2) Man kunne jo sige at det lader mere glukose gå i musklerne, fordi fruktosen hellere vil i leveren. Optaget af glukose er hurtigere i selskab med fruktose.

3) At det indgår i metabolismen på den ene eller anden måde, det kan være at det forbrændes til energi, eller at det omdannes til noget andet.

4) Egensyntese er at man producerer det selv. Det meste fedt du har på kroppen er fedt du har spist, selvom du har spist "for" mange kulhydrater, fordi kroppen foretrækker at lagre fedt der allerede er fedt fremfor at lave det selv. Man snakker så om de novo lipogenese, hvor kulhydrater eller protein omdannes til fedt. Det sker sædvanligvis ikke i videre udstrækning.

Smeden skrev:1) Ja. Fruktose er et relativt rigt forekommende kulhydrat. Prøv at tæl sammen hvad du får i løbet af en dag hvor du ikke drikker sodavand, juice eller spiser tilsat sukker.

Nu er har jeg ikke styr på, hvilke fødevarer, der indeholder fruktose, men umiddelbart tror jeg kun, jeg får fruktose fra frugt, rosiner, mango og lignende - altså ikke særlig meget. Men tager vi eksempelvis en banan, hvordan ved jeg så hvor stor en procentdel af dens kulhydrater, der er fruktose, hvor meget der er glukose osv?
Og hvad er pointen med at prøve at tælle sammen? - At jeg får mere end jeg tror - eller omvendt

?

Smeden skrev:4) Egensyntese er at man producerer det selv. Det meste fedt du har på kroppen er fedt du har spist, selvom du har spist "for" mange kulhydrater, fordi kroppen foretrækker at lagre fedt der allerede er fedt fremfor at lave det selv. Man snakker så om de novo lipogenese, hvor kulhydrater eller protein omdannes til fedt. Det sker sædvanligvis ikke i videre udstrækning.

Så når du forbinder mængden af indtaget af fruktose med egensyntetiseret VLDL, er det så selve fruktosen som omdannes til fedt?

5. Kan man ud fra at fruktose ikke stimulerer hverken insulin, leptin eller ghrelin, konkludere, at det ikke mætter? Og derud fra konkludere at sucrose kun mætter halvt? Sådan blev det skåret ud i filmen.

6. Ved du hvor man kan få yderligere info om JNK-1, eller kan/vil du fortælle mere?

7. Rosiner, er ofte kendt som det sunde slik. Men rosiner indeholder fruktose. Kan man derfor sige at rosiner ikke nødvendigvis er sundt slik hvis det overdrives, og spises på fyldte leverglykogenlagre (som fx. ved en ikke aktiv person, som spiser det om aftenen efter aftensmad.)

8. Fruktose følges ofte med fibre og vitaminer/mineraler. Men hvis man ser på fruktose isoleret - så har det værre effekter i kroppen end sukrose, fordi sukrose indeholder ½glukose.

Mine spørgsmål er måske lidt "overkonkluderet".

rask skrev:
Smeden skrev:1) Ja. Fruktose er et relativt rigt forekommende kulhydrat. Prøv at tæl sammen hvad du får i løbet af en dag hvor du ikke drikker sodavand, juice eller spiser tilsat sukker.

Nu er har jeg ikke styr på, hvilke fødevarer, der indeholder fruktose, men umiddelbart tror jeg kun, jeg får fruktose fra frugt, rosiner, mango og lignende - altså ikke særlig meget. Men tager vi eksempelvis en banan, hvordan ved jeg så hvor stor en procentdel af dens kulhydrater, der er fruktose, hvor meget der er glukose osv?
Og hvad er pointen med at prøve at tælle sammen? - At jeg får mere end jeg tror - eller omvendt ?

Smeden skrev:4) Egensyntese er at man producerer det selv. Det meste fedt du har på kroppen er fedt du har spist, selvom du har spist "for" mange kulhydrater, fordi kroppen foretrækker at lagre fedt der allerede er fedt fremfor at lave det selv. Man snakker så om de novo lipogenese, hvor kulhydrater eller protein omdannes til fedt. Det sker sædvanligvis ikke i videre udstrækning.

Så når du forbinder mængden af indtaget af fruktose med egensyntetiseret VLDL, er det så selve fruktosen som omdannes til fedt?

1. Ang. banan så er det afhængigt af hvor moden den er.

4. Ja, det bliver (i grove træk) omdannet til pyruvate (efter en masse processer og vist også nogle sideløbende processer), som bliver til Acetyl- CoA -> Krebs cyklus -> både energi og citrate -> citratet bliver til fedt vha. hapatic de novo lipogenisis af ensymerne ACL, ACC og FAS (Fatty acid syntase). VLDL bliver til IDL når den afgiver nogle fedtsyrer. Ret mig hvis jeg er forkert på den.

Rask: Det er til at slå op. Prøv på foodcomp. Du kan prøve at tælle sammen for at se at en almindelig sund diæt ikke giver særlig meget fruktose. Begynder man at inkludere søde drikkevarer og deslige, sker der pludselig ting og sager aka amerikansk mad og amerikanske tilstande.

Og, fruktosen bliver til VLDL. Jeg har ikke helt styr på hvor meget der skal til, og hvor meget der ryger i blodet og hvor meget der sætter sig i leveren. Jeg regner med det er en konstant low level process, der kun går i udu når fruktose indtag er for højt ( + en masse andre faktorer: fedtindtag, n-3 indtag, antioxidanter, korte fedtsyrer osv)

Ungen:

1) Det er min opfattelse af modning af en banan blot frigiver de frie sukre, og ikke omdanner dem der findes i forvejen er. Det kan være jeg tager fejl.

5) Nej, for det ville være forkert. Fructose preload er mere effektivt end glukose preload, når man kigger på efterfølgende fødeindtag, eg. man spiser mindre mad, hvis man drikker fruktose først end hvis man drikker glukose.

6) Jeg arbejder ikke selv med JNK1, men du må gå udfra at ingen (intakte) gener er til for at genere os - der er altid en fordel ved at have dem (nogen gange nogen lidt obskure fordele). Selvom JNK1 inducerer IRS fosforylering de forkerte steder, er det stadig TNF-medieret apoptoseinducer via aktivering af BAX, der frigiver cytochrome c, der aktiverer caspaserne. Dette er generelt en god ting i syge celler. De fleste gener i disse pathways har to ansigter.

7) Rosiner er stopfyldt med energi og fruktose, og bør ikke overdrives IMO. Indholdet af phenoler er tilmed relativt lavt sukkerkoncentrationen taget i betragtning, og selvom der er en del fiber i er det stadig en sukkerbombe.

8) ? Jeg er ikke med. Der er lidt ideer hist og pist om at fruktose:glukose rationen gerne skal være være til glukoses favør når man indtager glukose. Om det er virkelig relavant skal jeg ikke kunne sige.

Cool. Tak for svar. Jeg kunne stille massevis af kostspørgsmål, men det ville også være synd at bruge så meget af din tid :hihi:

.

Smeden: Jeg går ud fra du har din viden igennem uddannelse. Må jeg spørge, hvad du læser/har læst?

"heraf sukkerarter" på næringsdeklarationen

Brugere online