Hey alle og undskyld det sene svar/update, men jeg har været væk i ny og næ, og først nu har jeg fået taget mig sammen til at fortælle jer hvordan det endte.. Beklager meget!
Men here it comes!
Onsdag aften den 29. oktober omkring kl. 17.30.
Jeg har aftalt med min svigermor at hun skal spørge min kæreste efter om de skal tage ud og spise, for jeg havde sagt til hende at jeg var blevet kaldt på arbejde, så jeg måtte aflyse vores aftale om at jeg skulle hente nogle ting hos hende.
Fair nok, de kører til centrum, og går ind på en restaurent, hvor jeg sidder og venter på hende. Jeg kan se hun bliver glad og meget overrasket, så det er dejligt!
Vi sætter os ned og bestiller mad og spiser. Stemningen er lidt presset, men vi får da snakket om diverse ting, som man nu gør under en lidt trykket situation, men vi er hovedsageligt positive, så det er godt.
Efter desserten, spørger jeg om hun vil med i bio. Grunden til jeg spurgte hende om bio, var nemlig en del af min plan, så det var godt hun ville det
Vi kører i biografen, og der er faktisk ret mange der skal ind og se samme film, så jeg får en lille klump i halsen. Filmen fik hun lov til at vælge, og jeg ved ikke om det er normalt for en 20-årig pige/kvinde at vælge High School Musical 3, men det gjorde hun altså

- så dvs. der var en del der var en del piger inde at se den, og nok i alt omkring de 80. "Fuck" tænker jeg, men videre!
Jeg har haft arbejde i biografen som operatør, så havde aftalt med min tidligere kollega om at ligefør filmen skulle gå på, ville han pause den, og så skulle så gå ned foran lærredet med en mikrofon og læse et digt op foran alle sammen, som jeg havde skrevet til hende, og det gjorde jeg så, men fuck mit hjerte pumpede! - Jeg læste mit digt med en god nervøsitet i stemmen, og da jeg var færdig var jeg så påvirket af situationen, at jeg faktisk fældede en lille tåre, fordi alle begyndte at klappe, mens de alle sammen kiggede på min noget kun flove kæreste sidde der og ikke vidste hvad hun skulle gøre. Jeg havde en fornemmelse i kroppen af lykke, selvom jeg ikke kendte hendes reaktion endnu, men kunne se hun kiggede på mig med de "Jeg elsker dig" øjne hun kan lave, så det varmede rigtig godt på mig.
Da vi så var færdige i biffen var klokken nok omkring de 23. Jeg tog hende med over på en café til en kop et eller andet, og vi kørte hjem til hende omkring midnat.
Jeg havde fået hendes veninde til at låse sig selv ind og tænde lys osv. og på borde havde jeg lagt en rose og et brev + en gave.
Jeg satte mig foran hende (dog ikke på knæ, for det høre kun til når man skal fri imo.) og så fortalte jeg hende hvor meget jeg elsker hende og at jeg havde en fantastisk aften og alt det der man nu mener om hende osv. og hun begyndte at græde.
I brevet lå der hendes yndligsbillede af os to, som jeg havde fået en grafiker til at pifte lidt op med farver osv. og i gaven var det et par øreringe hun havde ønsket sig længe!
Resultatet: Jeg fik en chance mere, og hver aften vi skal til at sove, der snakker hun om den episode i biografen, og jeg blir faktisk helt rørt når jeg tænker over det.
Alt hvad der skete denne fantastiske aften er ud fra inspiration af denne tråd, så jeg er dybt taknemmelig over nogle af jer gad hjælpe, for ellers havde jeg sgu aldrig selv kommet på alt det her.
Jeg har nok glemt nogle enkelte små detaljer, men det her er hvad der skete i store træk!
Tak!
EDIT: Nogle ville måske ha gjort det anderledes og hvad ved jeg, men det virkede og hun var glad for det har hun fortalt, og hun fik den fornemmelse af at hun virkelig følte at det er hende jeg vil ha.
Om det var for nemt ved jeg ikke, men vi har det godt i dag og oplevelsen var ligeså god for begge parter, så jeg har intet at klage over
