Helt klart beliggenhed som mange er inde på, og så også gerne at der nok udstyr til man ikke skal vente. Trænede førhen inde i Vesterbronx gym, og det er et lækkert center uden tvivl, men da jeg flyttede til Glostrup kunne jeg ikke retfærdiggøre at bruge penge og tid på at tage derind, så skiftede til Fitness DK som ligger 15 meter fra min hoveddør.
Jeg har faktisk ikke fortrudt, for centeret har rimeligt udstyr, 3 Eleiko racks og dertil Eleiko stænger og vægte. Maskinerne er Technogym så ikke noget at råbe hurra for, men der er de ting som man har brug for ellers, inkl. hack squat som jeg ikke ser mange steder. Jeg savner dog den atmosfære og det fællesskab som man ser i Vesterbronx. Der oppe gav folk den gas, heppede på hinanden og var generelt motiverende. I Fitness DK glor alle i sin mobil, ingen taler og musikken er så lav at den knap kan høres.
Hvis der var et federe sted inden for rimelig afstand ville jeg dog gerne skifte, men beliggenhed spiller helt klart en stor rolle hvis der bare er nogenlunde udstyr tilgængeligt. Der er virkelig intet bedre, end at gå fra sit hjem og så være nede i centeret på under 30 sekunder. Det gør det nemmere at overskue, at lave cardio (lol), eller bare træne på de dage man har mindre overskud.