Min papsøster og hendes kæreste har det seneste år boet utroligt billigt i et af min fars huse. I al den tid har der altid været problemer, når det kom til vedligeholdelse af huset både ind- og udvendigt. Det er efterhånden et par måneder siden, at de to gik fra hinanden.
Kæresten er flytter i lejligheden og papsøsteren hjem til min far.
Der er i mellemtiden fundet nye lejere til huset, der flytter ind per 01-09 og de to har haft måneder til at flytte ud og sætte huset i stand. Alligevel måtte jeg bruge en halv søndag i går på at hjælpe min far (der kun er hjemme i weekenderne) på at flytte deres ting ud af huset - lige fra gamle beskidte sokker til affald til nytårskonfetti til gamle fyldte sodavandsflasker. Huset stinker desuden af kattepis, da deres to katte bor indespærret i huset og kommer lidt ud, når papsøsteren en gang eller to om dagen går ned til dem.
Som tak for hjælpen gav min far mig en sort læderlænestol, som var et af de møbler, min bedste vens far havde lagde stå til min far, da han købte huset af ham, efter at vennens fars forældre var gået bort.
Efter vi var færdige med at flytte (en lille del) af deres ting og rydde op efter dem, var jeg oppe ved min far, hvor jeg øvede med min lillesøster på at spille klaver. Klaveret er mit, men eftersom jeg ikke har et værelse oppe ved min far længere, står det i et (tidligere) opholdsrum, som nu er blevet til min papsøsters værelse efter, hun er flyttet hjem igen. Det første, der sker, efter hun kommer hjem fra byen er, at min søster og jeg bliver smidt ud af hendes værelsen. Sikke en tak for at have klaret hendes arbejde.
Bagefter skal jeg så selv på arbejde og hen imod fyraften for jeg en besked fra min lillesøster, der siger, at den lænestol, jeg havde fået ned til mig, havde "de" (formentligt min papsøster og hendes mor (papsøsteren har mere at skulle have sagt deroppe end hendes mor)) faktisk aftalt skulle stå oppe på min papsøsters værelse...