Ay lads.

Er i tvivl om hvad jeg skal studere. Havde søgt psykologi, men der kom jeg så ikke ind. Det skal være noget der ikke kræver højere end 7 i snit, som ikke involverer matematik, som ikke er naturvidenskabeligt. Idræt & sundhed og folkesundhedsvidenskab biologi osv. kunne være vældig interessant, problemet er jeg ikke har de nødvendige fag/karakterer til det.

Indtil videre har jeg dette i tankerne:

- Religionsstudier - Nice at få en dybere forståelse for religion, men kan man bruge det til noget konkret
- Filosofi - Filosofi har nogen fede emner, men ved ikke hvordan det er at have på uni, ting som stoicisme osv. er dog meget spændende.
- Statskundskab - Politik er interessant, men er det "håndgribeligt" at læse statskundskab?




Og ja, jeg skal studere, så lytter ikke til alternative forslag.


Er der nogen der har nogen tanker omkring de studier jeg har valgt, eller selv går på nogen af de studier som kan give noget indsigt? Lytter også gerne til andre forslag på uddannelser der muligvis kunne være interessant. Har længe gerne ville studere, men har ikke kunne lægge mig fast på hvad, så nu er det nødt til at blive et eller andet.

Jeg har ikke kendskab, til nogen af de studier som du nævner. Jeg har dog flere bekendte som har læst filosofi og som har meget svært ved at finde arbejde efter endt studie.

Skulle jeg vælge ét studie, blandt dem du nævner, valgte jeg helt sikkert statskundskab.

Prøv at kigge på hvilke job du kunne tænke dig i fremtiden, frem for hvad der kunne være fedt at studere. I det store billede er det utroligt kort tid af dit liv du bruger på at studere. Mange bruger flere år på universitetet på at uddanne sig til kassedame i Føtex, fordi de ikke havde sat sig ind i jobmulighederne efter studiet.

Hvis du gerne vil være psykolog, hvorfor så ikke bare læse nogle fag op eller tage den på kvote 2? Muligvis få lidt livserfaring og spore dig ind på hvad du gerne vil i mellemtiden?

Filosofi og religion er noget, man udelukkende bør studere i sin fritid, da det har stort set nul relevans på arbejdsmarkedet. Med mindre man vil være underviser. Og så bør man i den forbindelse læse mere filosofi end religion.

Statskundskab kræver et snit på næsten 11, så det er ingen mulighed med dit karaktergennemsnit. Desuden er der en del matematik på studiet (35-40 % løst anslået). Og nej, det er ikke udpræget ”håndgribeligt”.

Folkesundhedsvidenskab indeholder også matematik, så det er næppe den vej, du skal gå, hvis du for alt i verden vil undgå matematik.

Generelt er det meget få studier – og næsten ingen relevante – der har et snit på 7 eller derunder, så har du overvejet, at universitet ikke er den institution der skal være rammerne for din uddannelse?

Studiet skal som udgangspunkt være nøglen til, at have adgang og færdighederne til, at få og udføre det arbejde man ønsker. Jeg syntes derfor, som en anden også pointerede, at du først skal tage stilling til hvad du gerne vil arbejde med og derefter finde det studie der giver dig mulighed for at arbejde med det. Det store spørgsmål der så melder sig er hvad du gerne vil lave i de næste cirka 50 år.

Nu nævnte du psykologi. Hvilket jeg i øvrigt godt kan forstå, da der næsten ikke findes noget i verden, som jeg personligt syntes er mere spændende. Her er muligheder for eksempel: Virksomhedskonsulent / Psykolog / Forsknings- og udviklingsmedarbejder / HR-konsulent / Coach / Personalemedarbejder / Psykoterapeut

Angående dit gennemsnit: Hvis det er et enkel fag der trækket dit gennemsnit ned, så overvej at tage faget om. Du kan for eksempel bruge et års tid på at studere faget selv via e-undervisning og have et fuld - eller deltidsarbejde ved siden af.

Matematik C-niveau STX https://matcstx.systime.dk/
Matemaitk B1 STX https://matematikb2.systime.dk/
Matemaitk B2 STX https://matematikb1.systime.dk/

De tre e-bøger jeg linkede til indholder også test imellem og opfylder læreplanens krav til Matematik på C og B niveau. Kører dem igennem 2-3 gange i din egen tempo og tag evt. MAT på A niveau til sidst, så B niveauet bliver lettere - og så er du klar til at score et 12 tal. Så behøver du måske alligevel ikke at droppe din drømme beskæftigelse.

Kaptain skrev:Filosofi og religion er noget, man udelukkende bør studere i sin fritid, da det har stort set nul relevans på arbejdsmarkedet. Med mindre man vil være underviser. Og så bør man i den forbindelse læse mere filosofi end religion.

This.

10% arbejdsløshed og derover, er blandt de højeste tal du vil finde inden for nogen som helst erhvervsgrupper i landet.

Generelt kan man læse sig frem til, at jobudsigterne inden for: kommunikation, religion, filosofi, engelsk, italiensk osv. er rigtig dårlige.

Det er vel smartere at finde ud af hvad man gerne vil arbejde med (som det også er blevet sagt) og så se på, hvilke udddannelsesmuligheder man har, der kan bære en i den retning.

Evt. en professionsbachelor med en kandidatoverbygning (cand.pæd.psyk fx).

Ellers kan du læse noget psykologi på RUC, såfremt du kan holde miljøet ud.

haaank skrev:Evt. en professionsbachelor med en kandidatoverbygning (cand.pæd.psyk fx).

OP bør være opmærksom på, at dette ikke giver ret til at kalde sig psykolog, da cand.pæd.psyk ikke er en psykologuddannelse.

haaank skrev:Ellers kan du læse noget psykologi på RUC, såfremt du kan holde miljøet ud.

OP bør også være opmærksom på, at man kun kan læse psykologi sideløbende med andre fag på RUC, og at man derfor ikke kan blive uddannet psykolog (cand.psych) fra RUC.

01-jeller skrev:Nu nævnte du psykologi. Hvilket jeg i øvrigt godt kan forstå, da der næsten ikke findes noget i verden, som jeg personligt syntes er mere spændende. Her er muligheder for eksempel: Virksomhedskonsulent / Psykolog / Forsknings- og udviklingsmedarbejder / HR-konsulent / Coach / Personalemedarbejder / Psykoterapeut

Psykolog er en beskyttet titel, så det giver ikke mening at skrive, at man har mulighed for at arbejde som fx psykolog, når man er uddannet psykolog. Du mener formentlig klinisk psykologi. Dernæst, så er det noget fluffy at skelne mellem udviklingsmedarbejder, HR-konsulent, coach (gennemført stupid og "amerikansk" titel) og personalemedarbejder. Slutteligt, så er det nok de færreste psykologer, der tilstræber at bevæge sig i retning af at være psykoterapeut. De folk, der sammenligner psykologer og psykoterapeuter, må være af den opfattelse, at man også kan sidestille en læge og sygeplejerske.

De fleste psykologer vil som udgangspunkt arbejde med behandling, rådgivning/undervisning og evaluering. I prioriteret rækkefølge.

Det er i øvrigt aldrig nogensinde anbefalelsesværdigt at læse noget som helst på RUC.

Kaptain skrev:

01-jeller skrev:Nu nævnte du psykologi. Hvilket jeg i øvrigt godt kan forstå, da der næsten ikke findes noget i verden, som jeg personligt syntes er mere spændende. Her er muligheder for eksempel: Virksomhedskonsulent / Psykolog / Forsknings- og udviklingsmedarbejder / HR-konsulent / Coach / Personalemedarbejder / Psykoterapeut

Psykolog er en beskyttet titel, så det giver ikke mening at skrive, at man har mulighed for at arbejde som fx psykolog, når man er uddannet psykolog. Du mener formentlig klinisk psykologi. Dernæst, så er det noget fluffy at skelne mellem udviklingsmedarbejder, HR-konsulent, coach (gennemført stupid og "amerikansk" titel) og personalemedarbejder. Slutteligt, så er det nok de færreste psykologer, der tilstræber at bevæge sig i retning af at være psykoterapeut. De folk, der sammenligner psykologer og psykoterapeuter, må være af den opfattelse, at man også kan sidestille en læge og sygeplejerske.

De fleste psykologer vil som udgangspunkt arbejde med behandling, rådgivning/undervisning og evaluering. I prioriteret rækkefølge.

Det er i øvrigt aldrig nogensinde anbefalelsesværdigt at læse noget som helst på RUC.

Hvor fluffy du end finder det, så er alt det jeg har nævnt eksempler på, hvad man kan arbejde som når man er uddannet psykolog. Især hvis man er cand.mag.

Bortset fra det er det rigtig fint, at du gider, at skrive nogle kommentarer og detaljer til disse.

Kaptain skrev:Filosofi og religion er noget, man udelukkende bør studere i sin fritid, da det har stort set nul relevans på arbejdsmarkedet. Med mindre man vil være underviser. Og så bør man i den forbindelse læse mere filosofi end religion.

Statskundskab kræver et snit på næsten 11, så det er ingen mulighed med dit karaktergennemsnit. Desuden er der en del matematik på studiet (35-40 % løst anslået). Og nej, det er ikke udpræget ”håndgribeligt”.

Folkesundhedsvidenskab indeholder også matematik, så det er næppe den vej, du skal gå, hvis du for alt i verden vil undgå matematik.

Generelt er det meget få studier – og næsten ingen relevante – der har et snit på 7 eller derunder, så har du overvejet, at universitet ikke er den institution der skal være rammerne for din uddannelse?

Matematik er fint nok til en vis grad, hvis bare det ikke er for svært. Altså tænker folkesundhedsvidenskab er meget statistik og sådan noget? Idk. Det er fint. Hvor ser du at statskundskab kræver et snit på 11? Kvotienten var 8,4 i 2016.

01-jeller skrev:

Kaptain skrev:

01-jeller skrev:Nu nævnte du psykologi. Hvilket jeg i øvrigt godt kan forstå, da der næsten ikke findes noget i verden, som jeg personligt syntes er mere spændende. Her er muligheder for eksempel: Virksomhedskonsulent / Psykolog / Forsknings- og udviklingsmedarbejder / HR-konsulent / Coach / Personalemedarbejder / Psykoterapeut

Psykolog er en beskyttet titel, så det giver ikke mening at skrive, at man har mulighed for at arbejde som fx psykolog, når man er uddannet psykolog. Du mener formentlig klinisk psykologi. Dernæst, så er det noget fluffy at skelne mellem udviklingsmedarbejder, HR-konsulent, coach (gennemført stupid og "amerikansk" titel) og personalemedarbejder. Slutteligt, så er det nok de færreste psykologer, der tilstræber at bevæge sig i retning af at være psykoterapeut. De folk, der sammenligner psykologer og psykoterapeuter, må være af den opfattelse, at man også kan sidestille en læge og sygeplejerske.

De fleste psykologer vil som udgangspunkt arbejde med behandling, rådgivning/undervisning og evaluering. I prioriteret rækkefølge.

Det er i øvrigt aldrig nogensinde anbefalelsesværdigt at læse noget som helst på RUC.

Hvor fluffy du end finder det, så er alt det jeg har nævnt eksempler på, hvad man kan arbejde som når man er uddannet psykolog. Især hvis man er cand.mag.

Og de eksempler er meget fluffy. Hvis man er cand.mag er man ikke uddannet psykolog.

Asomugha skrev:Matematik er fint nok til en vis grad, hvis bare det ikke er for svært. Altså tænker folkesundhedsvidenskab er meget statistik og sådan noget? Idk. Det er fint. Hvor ser du at statskundskab kræver et snit på 11? Kvotienten var 8,4 i 2016.

Det er primært statistik, jo. Ligesom de fleste uddannelser i øvrigt.

Jeg henviser alene til Statskundskab på KU, hvor snittet er omkring 10,7-10,9.

Kaptain skrev: Det er primært statistik, jo. Ligesom de fleste uddannelser i øvrigt.

arrrh, skal vi nu ikke liiige.

Det eneste floffy ved den liste er at der muligvis er et stort spring fra den ene stillingsbetegnelse til den anden. Ellers er det kort og konkret en liste over alle de stillingsbetegnelser som en psykolog er kvalificeret til at arbejde med. HVAD PRØVER DU AT KOMMUNIKERE???

Og jeg mente i øvrigt cand.psych.

Moose skrev:

Kaptain skrev: Det er primært statistik, jo. Ligesom de fleste uddannelser i øvrigt.

arrrh, skal vi nu ikke liiige.

Den matematik der optræder på de fleste universitetsuddannelser er statistik. Derved ikke sagt, at dette er alle, eller at dette er det eneste, eller at dette gælder for (næsten) rene "matematik-uddannelser". Derved kun sagt, det jeg siger, Moose.

Historie, idéhistorie, filosofi. Spændende fag, som jeg personligt selv har overvejet at studere. Det eneste der afholder mig fra det er dog, at jeg ikke kan se mig selv på den anden side, hvilket er en vigtig ting at have in mente.

Først og fremmest skal du være heldig over, at du ikke blev optaget på psykologi-studiet. Jeg kender selv 8 psykologikandidater, der efter endt uddannelse har haft svært ved at få et relevant arbejde til en anstændig løn. Faktum er - iflg. psykologiforeningen - at traditionel psykologbehandling i større grad er udvisket, idet virksomheder i større grad ansætter alternative faggrupper (såsom stresskonsulenter mv.). Det offentlige har ligeledes skåret drastisk i tilskuddet til psykologbehandling, hvorfor de færreste har råd til behandlingen, og der er ligeledes færre henvisninger. Psykologer slås i dag om samme job som folk med en lavere uddannelse - hertil professionsbachelorer.

Religionsstudiet (hertil også teologi) og filosofi er udelukkende relevant i undervisningsmæssig sammenhæng. Dog er sandsynligheden for ansættelse lavere, hvorfor jeg ikke ville satse alt på dette.

Derimod ville jeg alternative anbefale dig at læse fx samfundsfag, sociologi, kommunikation & IT, sundhed og informatik, sundhed og ernæring eller international virksomhedskommunikation i engelsk. De fleste af disse studier har på KU og hhv. SDU et snitkrav på under 7. Desuden er jobudsigten på nogen af dem meget gode - og på de øvrige er de ihvertfald bedre end religion/filosofi studiet. Desuden indeholder de ikke lige så meget matematik som øvrige sammenlignelige studier.

Hellerup2900 skrev:Først og fremmest skal du være heldig over, at du ikke blev optaget på psykologi-studiet. Jeg kender selv 8 psykologikandidater, der efter endt uddannelse har haft svært ved at få et relevant arbejde til en anstændig løn. Faktum er - iflg. psykologiforeningen - at traditionel psykologbehandling i større grad er udvisket, idet virksomheder i større grad ansætter alternative faggrupper (såsom stresskonsulenter mv.). Det offentlige har ligeledes skåret drastisk i tilskuddet til psykologbehandling, hvorfor de færreste har råd til behandlingen, og der er ligeledes færre henvisninger. Psykologer slås i dag om samme job som folk med en lavere uddannelse - hertil professionsbachelorer.

Religionsstudiet (hertil også teologi) og filosofi er udelukkende relevant i undervisningsmæssig sammenhæng. Dog er sandsynligheden for ansættelse lavere, hvorfor jeg ikke ville satse alt på dette.

Derimod ville jeg alternative anbefale dig at læse fx samfundsfag, sociologi, kommunikation & IT, sundhed og informatik, sundhed og ernæring eller international virksomhedskommunikation i engelsk. De fleste af disse studier har på KU og hhv. SDU et snitkrav på under 7. Desuden er jobudsigten på nogen af dem meget gode - og på de øvrige er de ihvertfald bedre end religion/filosofi studiet. Desuden indeholder de ikke lige så meget matematik som øvrige sammenlignelige studier.

Fedt. Hvad kan man bruge samfundsfag og sociologi til?

Asomugha skrev: Fedt. Hvad kan man bruge samfundsfag og sociologi til?

De 2 nævnte uddannelser er desværre ikke dem med de bedste arbejdsløshedsstatistikker, men der er mulighed for arbejde inden for den nærmeste fremtid. En kandidat inden for sociologi og/eller samfundsfag kan bruges, hvis man ønsker at undervise på gymnasier, højskoler, seminarer mv. De fleste sociologer og samfundskandidater er ansat i den offentlige administration (ministerier og styrelser), kommuner og regioner, offentlige og private organisationer, epinionsvirksomheder, arbejdsløshedskasser, fagforeninger mv.

Hellerup2900 skrev:

Asomugha skrev: Fedt. Hvad kan man bruge samfundsfag og sociologi til?

De 2 nævnte uddannelser er desværre ikke dem med de bedste arbejdsløshedsstatistikker, men der er mulighed for arbejde inden for den nærmeste fremtid. En kandidat inden for sociologi og/eller samfundsfag kan bruges, hvis man ønsker at undervise på gymnasier, højskoler, seminarer mv. De fleste sociologer og samfundskandidater er ansat i den offentlige administration (ministerier og styrelser), kommuner og regioner, offentlige og private organisationer, epinionsvirksomheder, arbejdsløshedskasser, fagforeninger mv.

Okay. Jeg tror stadig jeg vælger religion. Men god øjenåbner ift. psykologi, det var jeg ikke klar over. Tænkte bare der var mange muligheder i institutioner og i både det private og offentlige, og så er det tilmed spændende, men det er selvfølgelig også et populært studie..

Jeg har tidligere moret mig over Kaptains sammenligning af RUC som blandingen af en højskole og et gymnasium. Dygtige mennesker bør ikke læse på RUC.

Det har et dårligt ry, man er dårlige til at administrere den ellers høje taksameterbetaling ifht. mængden og kvaliteten af undervisning, undervisningsmaterialet er ofte vilkårligt og unødigt anderledes, mængden og kvaliteten af forskning er lav og universitet rummer for lidt og en i øvrigt faldende mængde af hard sciences.

Folkesundhedsvidenskab har meget statistik, det er typisk et matematisk område som selv matematikerne har svært ved.

religionsvidenskab, filosofi og statskundskab skal man satme være påpasselig med at vælge, særligt hvis man ikke vil undervise. Hovedparten af kandidaterne kan se frem til lange perioder med arbejdsløshed, lave lønninger og dårlige muligheder for senere videreuddannelse.

Grundlæggende er det selvfølgelig lyst der skal drive værket, ellers vil du aldrig rigtigt komme til at nyde studiet og tilværelsen senere. Men det er med den (det?) kæmpe caveat, at lyst til at læse f.eks. religionshistorie, det må blive i din fritid og ikke det du skal leve af. Dertil vil jeg også sige, at gode uddannelser der ikke involverer matematik selvfølgelig eksisterer, men under studiet og efter involverer de ofte kreativitet eller meget robuste analytiske evner. Det er noget mange kategorisk er gode til at overvurdere deres egne evner indenfor, men i praksis mange der ender med at udfolde henholdsvis i deres hobbyrum i garagen og på diverse netfora. Ja du kan godt vælge en kandidatgrad i offentlig ledelse fra RUC og hverken være kreativ eller analytisk, men du skal vide, at du lidt eller intet brugbart har med af værktøjer til et efterfølgende job.

Hold dig fra religionsstudier og filosofi. Hold dig generelt væk fra al humaniora. Der er rigeligt af dem (os) og det kan være særdeles vanskeligt at få arbejde.

Og ja, hold dig fra RUC. Det er et decideret ulækkert sted.

Moody skrev:. Grundlæggende er det selvfølgelig lyst der skal drive værket, ellers vil du aldrig rigtigt komme til at nyde studiet og tilværelsen senere. Men det er med den (det?) kæmpe caveat, at lyst til at læse f.eks. religionshistorie, det må blive i din fritid og ikke det du skal leve af.

Ovenstående er en virkelig vigtig pointe. Rigtig mange søger uddannelse efter hvad deres interesser er, hvilket i min optik kan være problematisk. For det første er studiet sjældent som ens interesse, hvoraf nogle ender med at droppe ud da det ikke var hvad de havde forestillet sig. Herudover kan det være problematisk at have sin "hobby" som arbejde, da man netop ikke får tid/overskud til sin hobby.

Skulle jeg vælge uddannelse i dag, vil jeg kigge på statistikerne for løn og arbejdsløshed. Jeg vil kigge efter de lidt mere traditionelle/gamle uddannelser, da mange af de nye er ren lort (tænk KEA osv.). Eksempler på retninger vil være, matematik, kemi, ingeniør på DTU eller en solid IT uddannelse (evt. noget på CBS?). De har alle det til fælles at man ofte kan lande et job, som er godt betalt, samt at man bliver dygtig til sit arbejde (Er mit indtryk, har ikke nogle af de nævnte uddannelser). Det skal selvfølgelig ikke være alt for meget op af bakke, for så gennemfører man ikke, eller gennemfører uden evner.

lykkestrup skrev:... Eksempler på retninger vil være, matematik, kemi, ingeniør på DTU eller en solid IT uddannelse (evt. noget på CBS?)....

Som alle kræver et solidt kendskab til matematik og for de fleste meget naturvidenskab.

01-jeller skrev:
Angående dit gennemsnit: Hvis det er et enkel fag der trækket dit gennemsnit ned, så overvej at tage faget om. Du kan for eksempel bruge et års tid på at studere faget selv via e-undervisning og have et fuld - eller deltidsarbejde ved siden af.

Det er ikke muligt at ændre ens gennemsnit. Han kan læse et fag op på et højere niveau, men dette ændrer ikke hans gymnasielle gennemsnit.

Udgaard skrev:

lykkestrup skrev:... Eksempler på retninger vil være, matematik, kemi, ingeniør på DTU eller en solid IT uddannelse (evt. noget på CBS?)....

Som alle kræver et solidt kendskab til matematik og for de fleste meget naturvidenskab.

Nej de gør ej. Jo DTU kommer du ikke uden om matematik på noget der som minimum minder om Mat A i gymnasiet, men bløde IT uddannelser og CBS hvad angår alt andet end ha.mat og de mere kvantitative kandidater kan de fleste sgu snøvle sig igennem, matematik-kunnen eller ej. Frygt ej matematik, hvis du vil noget i denne verden, det er ikke så svært som det blev gjort til i gymnasiet.

Moody skrev: Frygt ej matematik, hvis du vil noget i denne verden, det er ikke så svært som det blev gjort til i gymnasiet.

THIS! Tro ikke at du er dårlig til matematik, bare fordi du ikke forstod den (idiotiske) måde det blev undervist på i gymnasiet. Jeg tog direkte videre på en matematisk/fysisk uddannelse med et solidt 00 i skriftligt matematik B fra gymnasiet og det har på ingen måde været en hindring. Måske nærmere en fordel.

Når man tænker på alle de unge som bruger hørebøffer hele dagen må den uddannelse med de bedste fremtidsudsigter være audiolog

/Niels skrev:Når man tænker på alle de unge som bruger hørebøffer hele dagen må den uddannelse med de bedste fremtidsudsigter være audiolog

Men hvor kedeligt er det ikk lige :b

OP: Prøv at kigge på Metropol, KEA eller UCC