Et par film jeg har netflixet den seneste måneds tid, som jeg kan anbefale:
Metro Manila
Handler om en filipiensk familie, der flytter fra landet og til Manila (Filipinernes hovedstad) i håb om at få arbejde. Set med den store globale brille bliver filmen næppe mere aktuel, da fantastisk mange asiatiske familier jo netop i dag lider den skæbne, at de grundet industrialiseringen må opgive deres liv på landet, og valfarte til overbefolkede storbyer med vanvittigt horrible forhold i håb om at få arbejde(så de kan få råd til at købe lidt ris). Netop dette skildrer filmen rigtig godt. Jeg synes også den er interessant fordi den meget brutalt skildrer en forskel på autoritetstro landfolk, og snu byfolk, der ikke tager så nøje med at udnytte folk, der er langt væk hjemme fra, - et billede, der selvfølgelig er lidt karikeret og romantisk, men ikke desto mindre, imo, troværdigt. Meget apropos filmens tema så jeg i går et interview med Freeman Dyson, hvor han filosoferede lidt muligheden i, at bioteknologien måske på sigt vil kunne muliggøre, at folk vil kunne flytte tilbage til landet. Uden at være romantiker håber jeg sku, at der kan være noget om snakken.
Vi ses igen
Handler om en kostskole under anden verdenskrig. Den er vanvittig sørgelig, jeg vil ikke sige mere om den, end at den klart kan anbefales.
Kvantitet er også en kvalitet!