Gita skrev:Okay, må prøve at blive stærkere i dødløft og good mornings - synes bare allerede jeg presser mig til det yderste hver gang uden der er nogen progression som sådan. Hvor meget bør man stige fra gang til gang?
Og lige et andet spørgsmål:
Hvis man nu bare vil have 'løftet' røven lidt men ikke som sådan gøre den større altså hypertrofi, skal man så stadig være i kalorieoverskud? Altså kan det godt lade sig gøre ved at være i underskud eller ligevægtsindtag? Synes der er mange uenige meninger på nettet, så bliver forvirret.
SKAL man ikke være i overskud uanset om det er bare er et lille løft eller det er hypertrofi??
Du har mange gode spørgsmål og overvejelser, men det virker til at din træning lider lidt af under dette. Du bør i min optik have fokus på følgende:
1) Kosten skal sættes sammen ift dit mål
2) Et godt program der understøtter dit mål
3) Træn hårdt og konsistent
1) Det virker til at du har styr på det vigtigste. Du får dit protein og ønsker du at opbygge muskelmasse skal du være i kcal overskud. Synes du at du tager for meget fedt på i fedt, så skru lidt ned for kcal. Vej dig et par gange om ugen, om morgen efter toilet. Tag et gennemsnit over ugen og sammenlign ugerne. Gå efter 500-1000 g vægtstigning om måneden alt efter, hvor meget fedt du kan overskue at tage på.
2) Er dit mål at bygge et par massive glutes kræver det at du bliver stærkere over tid og har en vis volumen.
et forslag til opbygning af underkrops træningspas kan se således ud:
Vælg en øvelse til hvert bogstav.
a) Squat variant: front squat, back squat paused squat osv.
b) Hofte dominant øvelse: Rack pulls, DL, RDL, Goodmorning osv.
c) Glute bridge variant: Glute bridge, hip thrust og hvad der ellers er.
d) Finisher til glutes: lunges, bulgarian split squat, walking lunges evt.
I a og b, skal du sørge for at blive stærkere. Rent praktisk skal du finde en progression du kan lægge ned over så du sikre at det sker.
Der er mange måder at gøre det på men her er nogle eksempler:
Eksempel 1
Uge 1: 3x10
Uge 2: 3x8
Uge 3: x6
Gentag men stig 5 kg i øvelse a og b
Eksempel 2:
Du kører 3 set af 5 gentagelser. Du stiger et set hver gang du træner indtil du rammer 5 set. Her bliver du så indtil du har lavet 5x5 i 3 træningspas i streg. Herefter stiger du i vægt i øvelse a og b og starter på 3 set og begynder igen at bygge op.
I begge eksempler må du gerne starte lidt let ud, dvs. at du vælger en vægt hvor du kan tage 2 gentagelser mere når du er færdig. Det skal nok blive tungt.
I c og d øvelserne er det meningen at du banker noget volumen af. Jeg har ingen ide om hvor meget du kan klare men 3-5 set af 8-15 reps er nok der du skal eksperimentere. Stig i kg ift. dagsform her og husk det skal være hårdt.
3) Pres dig selv, træn regelmæssigt og sørg for at der er styr på ovenstående så garantere jeg for at du vil kunne se fremskridt om 3 måneder +-. Husk at det tager lang tid at bygge muskelmasse, så vær tålmodig
