Her kommer lige en lidt længere beretning fra Bigbench.dks facebookside:
”Så blev DM Bænkpres 2014 i Rødby gennemført – og det med stor tilfredshed! Forberedelserne mod stævnet startede umiddelbart efter JM i august, og hele perioden kørte super godt. Jeg fik hentet en del kilo rå, og det begyndte at fungere i trøjen. Jeg havde derfor rimelig høje forventninger til årets DM. Målene var at veje ind på 113kg, få 9 hvide lamper og lave 250kg. Jeg vejede ind på nøjagtig 113,0, så første mål var i hus. Opvarmningen kørte planmæssigt, så vi bibeholdt startvægten på 230kg. 1. forsget blev løftet uden besvær, til trods for en ret lang pause på brystet. Det hele føltes ret godt, så vi valgte at forfølge de 250kg. Vi øgede derfor til 240kg, som igen blev løftet uden problemer, men dog ikke lige så let. Vi vurderede, at de 250 ville være et sats, og det var der trods alt ingen grund til. Vi gik derfor på 245kg i 3. forsøg, hvilket ville være PR med 10kg og dansk rekord. Med god opbakning fra publikum blev de løftet uden ret meget overskud. Alle tre løft blev godkendt 3-0, så de 9 hvide lampet var også i hus. Alt i alt er jeg rigtig godt tilfreds med resultatet, og jeg fik det med, der var til på dagen. Desuden fik jeg de ting, der har fungeret til træning til at fungere til stævnet, hvilket nok var det allervigtigste.
Det sidste halve år har jeg trænet mig selv, og resultaterne har været rigtig gode. Jeg har dog valgt at få en træner igen, der skal hjælpe mig til næste niveau. Det kan være svært på længere sigt at forholde sig til sin egen træning, og derfor er det ofte en god idé at have en træner, som man, i samarbejde med, kan finde frem til nogle ting, der fungerer. Min forhåbning er at jeg sammen med den nye træner, kan blive endnu stærkere, bedre og klogere som løfter og dermed fortsætte den progression, jeg har oplevet som løfter, igennem hele min forholdsvis korte karriere. Jeg glæder mig derfor til det kommende samarbejde med svenske Patrik Andersson.”
Udover Jakob Mainz fra Team BigBench løftede 76 andre atleter til mesterskabet, hvor alle, foruden to, gennemførte - det er en flot statestik. Der blev samlet lavet 11 nye Danmarksrekorder (4 på damesiden og 11 på herresiden). Bl.a. vandt Kathrine Kristensen med overskud -84kg klassen og forbedrede sin egen Danmarksrekord med hele 14,5kg med et løft på 127,5kg. Kathrine lavede således VM B-krav og har nu A-kravet indenfor en overskuelig rækkevide. Stærkt gået af Kathrine! Mads Friche havde ligeledes et godt stævne og vandt 83kg klassen med et løft på 212,5kg, som er 7,5 kilo over EM B-kravet på 205. I 3. forsøg forsøgte han sig på VM B-kravet, 217kg, der lige akkurat var for tungt. Måske en milepæl han når næste gang? I +120kg klassen surfede Jacob Stegelmann let og elegant sejeren i hus med serien 280kg, 290kg og 300kg. Stegelmann har haft en flot sæson og blev efter stævnet kåret som bedste danske bænkpresser i 2014 på herresiden – Annette Christensen, der vandt +84kg klassen og lavede Danmarksrekord med 5kg, tog prisen på damesiden.
Sidst rettet af
mainz 5. dec 2014, 18:53, rettet i alt 1 gang.