Mine bekendelser.
Omkring Juli, i sommers faldt jeg ind i noget uheldigt. Noget som fik mit liv til at tage en drejning, og noget jeg fortryder nu. Jeg fortryder at jeg gjorde det, men det er ikke det der trykker mig mest, det var at jeg løg. Løg over for mine venner, min familie, alle, selv min kæreste. Alt dette vender jeg tilbage til senere.
Man kan vel sige jeg var dum og naiv, hvilket også nok ville passe meget godt. Kastede mig ud i anabole steroider uden at vide noget som helst om det, tror det var fristelsen. Men hvorfor når man vokser godt i forvejen? Hvorfor tager men den beslutning når man ved det vil skade andre, og til sidst en selv?
Kørte en kur med dbol og test, og det var ikke så meget dbol'erne der trykkede mig, dbol'er er piller, piller gør ikke ondt, men det tyngede stadig gevaldigt på samvittigheden. Nej det var Test'en som skulle skydes. Har nogen nogensinde prøvet at sidde, og vide at de skulle have en kanyle i låret? For en der virkelig hader smerte var det rimelig ekstremt. Rigtig meget psykisk. Jeg skulle have bakket ud fra starten, og var jeg også tæt på, men gennemførte det alligevel, og gud ved hvorfor, for fortrød det lige efter, og dagene efter. "No Pain No Gain" my ass. Hvis det betyder at man ikke kan gå ordentlig op til en uge efter fordi man ikke kan bøje sit ben så no gain. Kan ikke huske en dag hvor jeg ikke græd i løbet af den uge, min kæreste var på nuværende tidspunkt på ferie, og det var nok også den eneste grund til jeg ikke havde bukket under endnu, når vi snakkede sammen i telefonen var der ikke noget, men når jeg lagde på, skulle jeg snakke med nogen, for kunne ikke holde det ud. Her kommer ironien så ind i billedet, havde snakket med mange om at stoppe, og hvad jeg skulle gøre, og den der hjalp mig mest til at stoppe, var min dealer, takker ham den dag i dag, for at han hjalp mig, og NEJ det var ikke ham der fik mig til at gøre det i starten. Han er en af de rareste mennesker jeg kender, og selvom han gør noget ulovligt ved jeg at han støtter mig helt igennem altid og er virkelig taknemmelig den dag idag.
Der går en uge, og trods alt det der er sket, er jeg stadig på. Min kæreste kommer hjem en uge efter, og alt er godt igen, er en temmelig følsom fyr, så at hun kom hjem igen, var virkelig noget der betød meget for mig. Men nu stod jeg i et dilemma, skulle jeg fortælle hende sandheden, og risikere at miste hende? Eller skulle jeg lyve?
et par dage efter, da jeg skulle skydes igen, er jeg ude ved min dealer, min kæreste ringer og spørger ind til om jeg er på noget, og jeg siger på det tidspunkt at det er jeg ikke. Lægger på, går ind, sidder i sofaen.. Tænker over det hele, på hva jeg føler, på hende.. Begynder at græde og tager derefter min telefon og går udenfor, ringer hende op, og siger "skat... det jeg sagde før med at jeg ikke har prøvet steroider... Det er forkert"
Forestil jer at pigen du elsker bryder ud i gråd i telefonen på grund af dig, på grund af de ting du har gjort.. Har sjælendt været så ked af det, og kniber da også en tåre ved at tænke tilbage på det nu mens jeg skriver..
Vi snakkede længe, nok omkring 45 min, om det hele, hvad der skulle ske nu, og hun ikke ved om hun kan stole på mig.. Det tager så hårdt på mig at jeg siger at hvis hun forlader mig nu, så vil jeg forstå det.. Det er trods alt min egen skyld, at jeg var så dum at gøre det uden at fortælle hende det. Kan så fortælle jer at hun blev sammen med mig, og vi har det rigtig godt idag, trods det der skete.. Er glad for at jeg sagde sandheden, løgnen skader mere end man tror, og det at holde det inde gør det hele værre..
Dog var at fortælle min kæreste det, dog kun den første etape. Hendes forældre for det også at vide, og den dag idag har de stadig svært ved at give slip på det, hvilket jeg også forstår.
Ikke mindst var jeg ved at miste det jeg elskede, men mistede også i den periode min passion og vilje for at træne, mistede min selvtillid og havde det i det hele taget meget svært med mig selv, og ikke mindst når jeg skulle se folk i øjnene. Har fortalt mange af mine kammerater at jeg har været på, mest for at få det ud, men så de også for min historie, istedet for at have det i tankerne. Hvis folk skal have det af vide skal det være fra mig. Og syntes det var på tide at i fik det af vide, ja det var snyd, og ja jeg fortryder det og er stadig ked af det nu, men jeg kan ikke ændre fortiden, men derimod se fremaf, kan gøre det bedre for mig selv fremover, tænke mig om og tænke på dem jeg elsker og holder af, og ikke mindst sørge for ikke at skade mig selv, ikke så meget fysisk, men psykisk som jeg gjorde, for var MEGET meget tæt på at få en depression. Har virkelig været meget ked af det, og brudt sammen flere gange foran kæresten og vennerne, holder ikke mine følelser tilbage når det er, deler dem hellere med verden. Ser fremad nu, dog sidder den altid i baghovedet, som lektie, af en de mange man møder i livet, en af de dummere, hvilket jeg tænkte på igen da jeg her forleden var ved at køre grueligt galt.
Håber at folk kan bruge det til noget, og at i ikke ser ned på mig for den jeg var, men ser på mig som den jeg er nu. Hvis folk har noget de holder for sig, er det selfølgelig deres beslutning, men at komme ud af det letter sjælen og samvittigheden, og kan stadig være tæt på at bryde sammen, og knibe en tåre, som jeg lige har gjort, når jeg tænker på det, og derfor deler jeg det med jer BB.DK da i, sitet, brugere og admins er en stor del af min træning, min passion og det der har hjulpet mig til der hvor jeg er idag. Og at jeg stadig træner idag, og har det godt med mig selv, gør nok dette til en af de største sejre jeg har haft, ikke over nogle eller noget, men over mig selv..
Vil lige slutte af med et personligt tak til S.K . Og tak fordi jeg måtte dele det med jer allesammen.
I alt: 1355
Medlemmer: 3
Skjulte: 0
Gæster: 1352
Håber I vil tage imod denne artikel med min lille historie uden at synes jeg er for meget... Frederik betyder og betød bare meget for mig...
Og tak...
