*bump*

cmon drenge

Jamand

Fuck en go´ fortælling... jeg blev revet helt med.
Et savn på en person som man holder af, er sku ubeskrivelig hårdt... og jeg syntes du fortæller dine følelser skide godt.. de ting du gennemgår bliver fortalt godt.

Jeg ved, vi alle sammen ved, at vi på et tidspunkt i livet må tage kampen op... vi vil alle komme til at miste noget her i livet, på et eller andet tidspunkt.. det er lidt træls at tænke på.

Kan det ikke passe at ingen er interesseret i Ole Okkes spændende bog... KOM NU FOLKENS - byd ind med jeres historie... =D> =D> =D>
Jeg er ikke interesseret i den - Ole er min nye personlige vejleder - så jeg har fået den af ham... Glæder mig til at læse den...

Beklager men jeg vil hellere købe bogen.
De issues jeg har haft i mit liv, deler jeg med min kone/familie, ikke et internetforum.

Backbone skrev:Beklager men jeg vil hellere købe bogen.
De issues jeg har haft i mit liv, deler jeg med min kone/familie, ikke et internetforum.

Sådan har jeg det nu også, friends and family only.

Backbone skrev:Beklager men jeg vil hellere købe bogen.
De issues jeg har haft i mit liv, deler jeg med min kone/familie, ikke et internetforum.

Det synes jeg endeligt er fair nok... Måske burde man så lave den konkurrence lidt om så...

Det behøver jo ikke være problemer i har haft tæt inde på livet, som i selvfølgelig ikke vil dele med andre - Dem har vi jo allesammen haft.

Kan jo sagtens være nogle mindre alvorlige episoder i jeres liv...

Big balls of fire
Som flere på boaredet ved, så har jeg døjet med mine testikler i en længere årrække – her kommer min historie :wink:

Det hele startede en søndag morgen, da jeg vågnede op ved siden af min daværende kæreste. Jeg må have været 15 år cirka, men havde været aktiv på kødmarkedet de sidste par år. Mine boller var ubegribelig ømme, men grinede inderst inde og tænkte: ”Så hård havde hun da heller ikke været ved dem” og om det blå/rosa på pungen var sugemærker :mrgreen: Umiddelbart var det bare en ny historie til gutterne. Ubehaget blev efter få dage til direkte smerte, så jeg opsøgte min læge. Tro mig, det er ikke en særlig fed fornemmelse at skulle gå til læge som 15 årige, fordi ens boller gør ondt og der er ”sugemærker” på dem, men afsted kom jeg. Lægen spurgte om jeg havde haft flere partnere inden for det sidste stykke tid – jeg kiggede ned i jorden og nikkede, mens jeg følte mig som en slut. Den følese har jeg aldrig haft siden :mrgreen: Lægen var desværre nødt til at tage en podning fra mit urinrør. Han sagde stille og rolig, at det kun ville gøre en lille smule ondt. Han stak en vatpind op og bevægede den som om han ville starte et bål i mit urinrør – det brændte langt ind i helvedet!! :evil: Jeg gik fra lægeklinikken med en følelse af skam og at jeg var blevet halvt voldtaget. Testen viste jeg ikke havde nogen former for infektion.
Jeg blev sendt videre til Viborg sygehus, hvor der skulle foretages en scanning, da de frygtede det var testikelkræft :( Jeg lagde mig pænt på sengen kunne iført en t-shirt i scaningsrummet, og ind af døren kom der en kvindelig læge som skulle foretage scanningen. Hold da op hvor var hun smuk! :wub: Det var perfekt – jeg havde pludselig hovedrollen i min egen lille pornofilm :mrgreen: Hun sagde sødt at der skulle noget gel på bollerne for at apparaturet fungerede ordentlig – kinky shit! :D Men gelen var så pisse koldt at alt mit udstyrer nærmest forsvandt! Hold op som jeg græd indvendig – fra at være helt på toppen, så røg jeg helt i kulkælderen på få sekunder :cry: Scanning viste at jeg have en væskeophobning ved min højre testikel, og ikke kræft =D>
En eller anden smart læge, som var langt fremme i skoene, mente han kunne ordne mit "lille" problem ved brug af en kanyle. Jeg blev igen lagt halvnøgen på en briks. Til min store overraskelse skulle jeg ikke bedøves det mindste til dette indgreb – men derimod kom er 4 tunge sygeplejersker, som skulle holde mig nede, mens den før så rare læge penetrerede min pung med en kanyle og punktede væskeophobningen ved min testikel. Det er nok verdens hurtigste væskeudtømning!! Tror jeg svedte 1½ liter væske ud i min dødsangst under det 15 minutter lange indgreb. Indgrebet virkede også kanon og var smertefri… de første 14 dage! Så kom smerterne igen! Bollerne var så ømme jeg ikke ordentlig kunne sidde ned i skolen, så måtte stå op eller ligge en lille badering på min stol, som jeg kunne sidde på – det var grundlag for mange grin på min bekostning
Da indgrebet ikke have virket ordentlig, så var de åbenbart nødt til at tage alle de forbandede tests igen Denne gang var det en bovlam sygeplejerske som skulle foretage min podning – men hun havde lige glemt at sætte sig ind i hvordan det skulle gøres Normalt er der en stor, led vatpind, som bruges til at rense åbning og en mindre vatpind som skal ind i urinrøret. Den detalje havde hun lige overset, så kun prøve at proppe en vatpind på tykkelse med en lille finger op – i kan næsten gætte hvordan det føles! Da lægen opdagede det, kom han løbende i bedst filmstil og rykke hendes arm væk – gudskelov for det. Prøven viste igen at jeg ikke fejlede noget og scanningen viste den samme væskeophobning som før.
Dengang ville de prøve at fjerne udposningen ved en rigtig operation. De ville skære hele udposningen væk og syg det sammen igen, så den ikke kunne opstå igen. Men lægerne tog igen fejl! Operationen gik fint, men hævelsen derefter forsvandt aldrig, så nu havde jeg boller på størrelse med en junior håndbold!! Det var ikke særlig fedt – dog var der en lille godt ting ved det – det så fedt ud i stramme bukser Efter noget tid fik jeg smerter igen, så gik til lægen. Det mundede ud i lang diskussion med min læge, da han troede jeg var på anaboler og alt det her var selvforskyldt, da jeg var blevet en del større siden han havde set mig sidst – men han måtte erkende at han tog fejl og måtte henvise mig til operation. Jeg gennemgik den samme operation igen – dog med en lidt mere kompetent læge. Operationen gik perfekt. Jeg har postede billeder fra efter operation på forum før – så det springer vi over denne gang, medmindre der er et stort ønske om det Idag er jeg smertefri, men mine boller vil nok altid være lidt oversized pga. arvæv – men som førnævnt – det ser godt ud i stramme bukser

Hele denne historie varer cirka 5 år og jeg har kun taget det vigtigste med. Jeg er nok blevet undersøgt 25-30 gange, podet cirka 10 gange (3 af gangene var inden for samme uge – mit urinrør var hudløst!!! ) og er blevet scannet 5 gange. Hele denne historie lyder nok meget sjov – jeg griner også selv af del af den nu hvor det er overstået – men det var virkelig 5 års kamp for mig

Helt Klart en gribende historie Thomas - Må indrømme at min misundelse over dine store boller er taget en smule af... Men husk nu at pigerne ikke behøver vide det arvæv.

Kan sgu godt forstå du til tider måske har været down over sådan noget her bro, det er bestemt ikke sjovt når værktøjet opfører sig underligt!

Før og efter billeder er et must!

Backbone skrev:Beklager men jeg vil hellere købe bogen.
De issues jeg har haft i mit liv, deler jeg med min kone/familie, ikke et internetforum.

Tja at dele det med flere tusind personer er vel også noget andet, så det er fair nok

Bay: Syns det er nice, at du tager det med et smil. Må indrømme jeg også smågrinte lidt da jeg læste den

Men kunne næste føle smerten, da jeg læste det med den vatpind, der skulle op i urinrøret DAMN!

Håber aldrig jeg kommer ud for det

schulz skrev:Håber at folk kan bruge det til noget, og at i ikke ser ned på mig for den jeg var, men ser på mig som den jeg er nu. Hvis folk har noget de holder for sig, er det selfølgelig deres beslutning, men at komme ud af det letter sjælen og samvittigheden, og kan stadig være tæt på at bryde sammen, og knibe en tåre, som jeg lige har gjort, når jeg tænker på det, og derfor deler jeg det med jer BB.DK da i, sitet, brugere og admins er en stor del af min træning, min passion og det der har hjulpet mig til der hvor jeg er idag. Og at jeg stadig træner idag, og har det godt med mig selv, gør nok dette til en af de største sejre jeg har haft, ikke over nogle eller noget, men over mig selv..

Vil lige slutte af med et personligt tak til S.K . Og tak fordi jeg måtte dele det med jer allesammen.

Rigtig fedt indlæg
Jeg lå lidt vågen i nat og filosoferede netop om træning og mit forhold til folk der prøver steroider.
Mine tanker var som om jeg havde læst dit indlæg.
Min konklusion, som jeg faldt i søvn på, var at jeg absolut ikke ser ned på folk der prøver det.
Det er ulovligt og forkert, men hvis man kommer ud af det igen, er det som andet,
vi af og til gør, at køre for stærkt osv...

Ikke for at bagalitelisere det, men sket er sket med alle de problemer der hører til,
og tingene ikke kan ændres med tilbagevirkende kraft,
så kan man lige så godt fokusere på de gode ting ved det.
Midt i alle problemerne skal det positive også nævnes
Det er det, der skal fortsætte.
Hvis det har været medvirkende årsag til din flotte form, så glæd dig over det
Når du træner og spiser fornuftigt, så forsvinder den heldigvis heller ikke med tilbagevirkende kraft

Backbone skrev:Beklager men jeg vil hellere købe bogen.
De issues jeg har haft i mit liv, deler jeg med min kone/familie, ikke et internetforum.

Det er heller ikke for internetforumets skyld, men vennerne.
Vennerne er i det tilfælde her, de mennesker der skriver i forumet.
Hvis man ikke betragter dem som rigtige venner, tror jeg at det skyldes manglende åbenhed.
Hvis ikke åbenhed og ærlighed er præcis det samme, så supplerer de 2 ord hinanden
Kærlighed og ærlighed er også næsten ens både i skrift og mening.

Det er absolut min holdning, at jo mere man skriver om sig selv, bl.a. i sin profil,
jo bedre bliver det at læse om en, og jo mere værdi får ens ord og meninger.

Jeg kan ikke se anden vej end åbenhed og (k)ærlighed, hvis vi vil respekteres,
og være vindere i livet - og hvem vil ikke det
Henning

Fed nok historie Bay Jeg kan godt lide hvordan du bagatelliserer det hele og gør opmærksom på hvordan dine oversized kogler ser ud i stramme busker. Respekt på det. Det var nok ikke særlig sjovt - men det lød sådan

MIN KAMP!

Nu må det være min tur til at komme med et bidrag til denne fantastiske konkurrence
Det er historien om at være anderledes – Ikke anderledes på den måde at man ser mærkelig ud, opfører sig mærkeligt, har en alvorlig sygsom osv., men anderledes på den måde at man er begrænset i hvad man kan lave som barn.

Sagen er den at da jeg blev født en april morgen i slutningen af 80’erne. Tilsyneladende var jeg en sund og rask unge, men det skulle vise sig at det ikke helt var tilfældet. De første par år var der intet udsædvanligt måden jeg opførte mig på, men da jeg blev omkring de 5-6 år (den alder hvor man starter i skole, skal til at spæne rundt ude i skolegården osv.) begyndte jeg pludselig at få ondt i benene. Det var ikke en konstant smerte, men en smerte der viste sig når jeg gik og løb. Efter at have beklaget mig i nogle måneder tog min mor mig endelig med på hospital – og efter en del undersøgelser viste det sig at mit venstre ben var hele 3 cm kortere end det højre. Når jeg gik, gik jeg altså skævt, hvilket resulterede i til tider store smerter. Jeg skulle så til at gå med nogle specieltlavede sko med et specielt indlæg i den venstre sko, så jeg på den måde kunne gå ”lige”.

Det gik der et par år med – Ikke nok med at det var en kæmpe belastning at skulle ud og have lavet specieltlavede sko/støvler flere gange årligt, det bevirkede også at jeg ikke kunne være med til at løbe rundt ude i skolegården særlig meget, jeg kunne ikke starte til fodbold (Som var min helt store drøm) ligesom alle de andre drenge fra min klasse/fritidshjem og jeg kunne ikke deltage aktivt i idrætstimerne. Dette påvirkede mig selvfølgelig på den måde, at jeg røg lidt ud af fællesskabet i min klasse. Dengang var det sådan at de personer som var gode til fodbold osv., det var de ”populære” folk – Ikke fordi jeg var upopulær, blev mobbet e.l., men jeg var selvfølgelig ked at jeg ikke lå i samme ”række” som mange af de andre, pga. mit lille handicap – og det på trods af at jeg kunne så meget andet, var ret fagligt klog osv.

Nå, men årene gik, og jeg fik pludselig af vide at der var en mulighed for at jeg kunne få foretaget en operation for mit lille ”handicap” – Og mig og mine forældre tøvede selvfølgelig ikke et eneste sekund med at sige ja tak! Så der gik efterfølgende et par år med en masse undersøgelser, røngtenbilleder osv. Da jeg så blev omkring 8 år fik jeg pludselig af vide at jeg havde fået tid til en operation – En rigtig glæde lig nyhed for mig. Nu skulle det endelig være slut med at være ”anderledes”, og jeg kunne ane min karriere som professinel fodboldspiller ude i horisonten .

Selve operationen gik ud på at jeg skulle have opereret en ”skinne” ind i mit venstre lår. Den bestod af 6 skruer, som skulle sidde inde i lårknoglen. Når den sad på, skulle jeg så skrue lidt på den hver dag, så skruerne (3 for oven og 3 forneden) langsomt trak sig fra hinanden samtidig med at der blev dannet arvæv, således at mit ben nogle måneder efter ville være forlænget med hele 3 cm sammenlagt. Altså en noget lang procedure.
Efter operationen skulle jeg dog sidde i kørestol i et par måneder, mens forlængelsen stod på, så i den periode kunne jeg på ingen måde lave nogle fysiske aktiviteter. Det generede mig egentlig heller ikke, med udsigten til en mere aktiv fremtid. Samtidig med at mine venner i skolen faktisk tog rigtig godt imod mig i perioden, var det en kanon god periode i mit liv.

Det skulle dog vise sig at det hele ikke var så rosenrødt alligevel… jeg havde altid været en lille spinkel fyr, men eftersom jeg stort set ikke rørte mig mens jeg sad i kørestol, begyndte jeg også stille og roligt at tage mere og mere på – Det var ikke noget jeg som sådan lagde mærke til, eller blev gjort opmærksom på, men det gjorde jeg altå.
Da mit ben var blevet forlænget nok, og mine ben nu var lige lange fik jeg operet skinden ud – Jeg følte mig som et helt nyt menneske – dog bare en del kg tungere. Men igen var det ikke noget jeg som sådan var rigtig opmærksom på.

Årene gik og jeg begyndte til både fodbold og volleyball – Min kondition var ikke for god, på trods af at jeg scorere rigtig mange mål som junior som angriber på det lokale fodboldhold. Jeg begyndte også til volleyball, umiddelbart efter, og det skulle faktisk vise sig at jeg var så stort et talent til dette, at jeg senere blev udtaget til div. Ungdomslandshold osv. Dette var jeg dog tvunget til at stoppe til, da mit hold pludselig blev opløst. Imellemtiden var jeg begyndt at indse at jeg nok var blevet en smule overvægtigt, og var begyndt at få depressioner over dette. Især min konfirmation var hård, da det var her min vægt ”topppede”. Jeg var begyndt at få diverse kommentarer og bemærkninger omkring det, og dette var bestemt ikke sjovt for en 14 årig knægt.

Der gik endnu et år, og efter jeg havde afsluttet folkeskolen besltutede jeg mig for at nu skulle det være – nu skulle jeg tabe mig, og det kunne kun gå for langsomt! Så jeg startede med at vægt- og cardiotræne sammen med et par venner. Jeg var stort set nede og træne hver dag, og lavede mindst en times cardio om dagen – Dengang vidste jeg dog intet om træning og kost, så spiste stort set ingen ting, og den store mængde cardio resulterede i et super stort og hurtigt vægttab. Jeg gik fra 85 kg med en fedtprocent på omkring 25%, en en vægt på 65 kg og en fedtprocent på omkring de 16%. Jeg begyndte så at læse på diverse træningsforummer, og dette fangede straks min interesse. Jeg begyndte at bruge mere og mere tid på at læse omkring kost og træning, og der gik ikke længe inden jeg fik lavet min første kostplan og seriøse træningsprogram med hensyn på at tage på – eller bulke som jeg jo havde fundet ud af at det hed. Her 2½ år efter jeg for første gang satte mine ben i et træningscenter, og en masse cut og bulkperioder senere, ligger jeg nu omkring de 86 kg med en fedtprocent på hvad jeg vil skyde til en 15-16%.

Bodybuildingen har altså ændret mit liv fuldstændigt – Hvad der kunne være endt som en tragedie for mig, blev vendt til noget positivt, og jeg har nu fået mig en helt ny livsstil. Jeg har dedikeret meget af mit liv til træningen, da den er og altid vil være en kæmpe del af mit liv. Det er også grunden til at jeg bruger ret meget tid og ret mange kræfter herinde på bb.dk – Jeg vil gerne give sporten noget igen, da den har gjort rigtig meget for mig

Her til sidst er lige et sammenligningsbillede fra inden jeg begyndte at træne, og så til nu. Det er godt nok ikke så tydeligt hvor "stor" jeg var før, pga. den stilling jeg står i, men det har været slemt - dette kan Bay bl.a. bekræfte!

Rigtig god historie MC =D> - det er ikke alle som har haft det lige nemt

Hey - super historie. en God kandidat til kampen om bogen. Jeg forstod ikke helt det med den skinne. Var det sådan et stativ også uden på benet med sådan nogle nåle ind gennem musklerne man af og til ser i fjernsynet ved folk der skal gøres højere?

Folmand skrev:Hey - super historie. en God kandidat til kampen om bogen. Jeg forstod ikke helt det med den skinne. Var det sådan et stativ også uden på benet med sådan nogle nåle ind gennem musklerne man af og til ser i fjernsynet ved folk der skal gøres højere?

Ja, altså en aflang skinne som sad på siden af mit lår - Og så sad der 3 skruer for oven og 3 skruer for neden af skinnen, som gik ind i min lårknogle. Og når mnan så skruede på skinnen trak den lårknoglen fra hinanden, så den på den måde blev forlænget.

Jeg vil med glæde en dag biddrage med min historie (såfrem tråden ikke bliver låst ved slutningen), men det bliver ikke på nuværende tidspunkt - da min livshistorie tager lidt tid at skrive :-)

Jeg håber at i andre vil give den gas, og lad os høre om jeres værste periode...

så er konkurrencen SLUT - Fint med de historier vi har fået. Jeg vil tage stilling til sagen hen over weekenden og først i næste uge vil vinderne modtage bøger.

Jeg har læst historierne igennem endnu en gang. Vi har 2 bøger med "Sejren" og derfor er der 2 vindere. Efter nøje omtanke og respons er det blevet bestemt at vinderne bliver:


1)MC
2)Schulz


De andre der har leveret historier har også laveet et rigtig flot stykke arbejde og der ingen tvivl om hvem der leverer den "hårdeste" historie (F-I) og hvem der leverer den mest humoristiske (Bay - omend problemet er seriøst nok)

I får tilsendt bøgerne i løbet af denne uge

Tillykke

Fantastisk start på julen . glæder mig til at få læst bogen :) =D>

Folmand skrev:Jeg har læst historierne igennem endnu en gang. Vi har 2 bøger med "Sejren" og derfor er der 2 vindere. Efter nøje omtanke og respons er det blevet bestemt at vinderne bliver:


1)MC
2)Schulz


De andre der har leveret historier har også laveet et rigtig flot stykke arbejde og der ingen tvivl om hvem der leverer den "hårdeste" historie (F-I) og hvem der leverer den mest humoristiske (Bay - omend problemet er seriøst nok)

I får tilsendt bøgerne i løbet af denne uge

Tillykke

Stort tillykke til vinderne... Glæd jeg den er bare så fee' den bog...

:wink: =D>

Tillykke til vinderne Godt skuldret!

Fitness-iver skrev:

Folmand skrev:Jeg har læst historierne igennem endnu en gang. Vi har 2 bøger med "Sejren" og derfor er der 2 vindere. Efter nøje omtanke og respons er det blevet bestemt at vinderne bliver:


1)MC
2)Schulz


De andre der har leveret historier har også laveet et rigtig flot stykke arbejde og der ingen tvivl om hvem der leverer den "hårdeste" historie (F-I) og hvem der leverer den mest humoristiske (Bay - omend problemet er seriøst nok)

I får tilsendt bøgerne i løbet af denne uge

Tillykke

Stort tillykke til vinderne... Glæd jeg den er bare så fee' den bog...

:wink: =D>

Tak Glæder mig også rigtig meget til at få den læst - skal nok komme med en lille anmeldelse når jeg engang får nosset mig igennem den (Til jer som ikke har læst den)

Tillykke Schulz og MC =D>

Tillykke Schulz og MC =D>

Tillykke Schulz og MC =D>

Danke Sehr! Er overglad, og glæder mig virkelig til at læse bogen, så har jeg noget at beskæftige mig med udover at se alle ronnies dvd'er