Hej derude. Nu har jeg været inaktiv i en længere periode. Men jeg har et problem, og eftersom at mit problem har meget med sundhed at gøre, så synes jeg siden her ville være perfekt. Og måske nogen kan relatere.

Min træning går super godt, og jeg spiser sundt, og har på 3,5 år tabt mange kilo fedt, jeg er gået fra 112 kg til en vægt på 86-88 kg, og en fedtprocent på 14-15 stykker. Jeg har også taget en god del muskelmasse på. Generelt er jeg blevet stærkere, sundere og gladere. Jeg har dog mine sure opstød. Jeg har en kæreste, som i samme periode, bare er blevet tykkere og tykkere, og hver gang jeg påpeger det, så bliver hun fornærmet, og vil slet ikke snakke eller diskutere det. Hun er usund, spiser usundt, og træner ikke. Hun vejer mindst 86 kg og er ikke særlig høj, hvis jeg har en fedtprocent på 14-15 stykker, så må hun da ihvertfald ramme de 30 stykker. Vi laver sund aftensmad, men jeg har en stærk tro på at hun kompensere for det, når jeg ikke er tilstedet. Hvad fanden skal man gøre, når man elsker kvinden, men faktisk ikke tænder eller finder hende attraktiv pga. af vægten. Og hun ligeledes ikke er til at tale med, når det kommer til hendes sundhed og vægt.
Jeg ved nu godt at det ikke er særlig pænt emne, men er der nogen som kan relatere, eller har en mening, fordi det fylder mere og mere for mig.

kaspern skrev:Hej derude. Nu har jeg været inaktiv i en længere periode. Men jeg har et problem, og eftersom at mit problem har meget med sundhed at gøre, så synes jeg siden her ville være perfekt. Og måske nogen kan relatere.

Min træning går super godt, og jeg spiser sundt, og har på 3,5 år tabt mange kilo fedt, jeg er gået fra 112 kg til en vægt på 86-88 kg, og en fedtprocent på 14-15 stykker. Jeg har også taget en god del muskelmasse på. Generelt er jeg blevet stærkere, sundere og gladere. Jeg har dog mine sure opstød. Jeg har en kæreste, som i samme periode, bare er blevet tykkere og tykkere, og hver gang jeg påpeger det, så bliver hun fornærmet, og vil slet ikke snakke eller diskutere det. Hun er usund, spiser usundt, og træner ikke. Hun vejer mindst 86 kg og er ikke særlig høj, hvis jeg har en fedtprocent på 14-15 stykker, så må hun da ihvertfald ramme de 30 stykker. Vi laver sund aftensmad, men jeg har en stærk tro på at hun kompensere for det, når jeg ikke er tilstedet. Hvad fanden skal man gøre, når man elsker kvinden, men faktisk ikke tænder eller finder hende attraktiv pga. af vægten. Og hun ligeledes ikke er til at tale med, når det kommer til hendes sundhed og vægt.
Jeg ved nu godt at det ikke er særlig pænt emne, men er der nogen som kan relatere, eller har en mening, fordi det fylder mere og mere for mig.

Vis et billede af hende

Jeg tror de fleste kan genkende problematikken. Man træner selv meget, man har høje mål for både look og performance for sig selv; og partneren er enten stagneret eller gået i den modsatte grøft - i protest, eller pga. livets udfordringer og en dalende interesse for egen sundhed. Man ender med at synes man fortjener bedre, og bla bla, man går måske da hen og mister respekt for sin partner - i sine ord, eller sine handlinger, som yderligere forstærker partnerens dårlige vaner, mens man står tilbage og i højere grad ikke fatter hvorfor partneren ikke prioritere sundhed højere.

Jeg tror ærlig talt ikke man kan presse den slags mennesker til at gøre noget som helst for sig selv. Det er en fundamental indstilling til sundhed, de ikke er opdraget til at prioritere direkte. Sådan har det i hvert fald været i alle forhold jeg har været i.
Det eneste der synes at hjælpe er at gøre maden spændende hele tiden, men lav på kalorier. Samtidig skal man hele tiden skjule en masse bevægelse og motion, som 'sjov' og unikke oplevelser. Det er et kæmpe kreativitetsarbejde i sig selv, at få aktiveret min nuværende kæreste, så hun ikke også ender med at bliver 80+kg på 1,58cm. Hvis det kom dertil vil jeg nok droppe kæresten, da tiltrækningen ville være helt væk - mest af alt pga. de personlige træk der følger med.

Det er ikke unormalt at forhold går i stykker efter at den ene part har tabt sig / "lagt sit liv om", fordi den anden part ikke er parat. Der kan være mange grunde til at din kæreste ikke ønsker eller kan tabe sig. Skal i være sammen kræver det nok at du acceptere at hun måske ikke er klar til dette lige nu, eller måske aldrig bliver det. hvem ved?
Endvidere skal i nok have en samtale om at du ikke tænder på hende, og finde en løsning i begge kan leve med. Alternativt skal du måske ud og finde en ny kæreste. held og lykke med processen.

Lad være med at bruge tid på at forsøge at ændre andre mennesker - specielt ikke din partner. Husk du selv har valgt hende/ham.

Har du fortalt hende, at du ikke længere er tiltrukket af hende pga. vægten?

Jeg kunne personligt ikke være i et forhold, hvor jeg ikke var tiltrukket af min kæreste, men jeg er også kun 24.
Det ville nok være noget andet, hvis jeg havde børn med kvinden og vi var nået op i alder.

er det ikke noget dobbelt moralsk, at hun var tynd og du var fed da i kom sammen og når det så bytter rundt så er det ikke okay?..

- hvis du virkelig ikke er tiltrukket af hende så må du nok kigge ind i dig selv og spørge dig selv om du virkelig elsker hende eller bare ikke kan klare tanken at undvære hende.

for mig lyder det sku noget så dobbelt moralsk.

bare fordi du går op i sundhed og træning, så betyder det da ikke du skal indlære det i hende hvis det ikke er af hendes natur at leve sådan. kan man ikke klare hvordan ens partner er, så er det måske på tide at finde noget andet der passer ens egne interesser.

ellers må du jo bare bide det i dig og bevise du elsker hende og blive med hende, det kan jo være det går op for hende at det ikke er sådan hun har lyst til at leve og se ud. det kan godt tage længe, det kan også være hun har meget psykisk at knokle med som vi alle har i perioder, nogen trøste spiser uden at tænke på konsekvenserne, andre drikker, nogen tager stoffer osv.

Det er en meget vanskelig situation at stå i, for mig ihvertfald. Og jeg har flere gange hentydet til at hun meget gerne må deltage i træningen, samt følge kostplan osv. Men lige lidt har det hjulpet. Det er som om at ens præferencer ændrer sig udelukkende fordi man føler sig mere attraktiv. Da vi begge var overvægtige, der var vi jo det perfekte match.
Der må desværre komme en alvorlig snak. Jeg er jo kun 25.

Det er desværre rigtigt normalt at hvis den ene laver en livsstilsændring og den anden ikke gør det, så ændre dynamikken i forholdet sig rigtigt meget.

Blackmoore skrev:Det er desværre rigtigt normalt at hvis den ene laver en livsstilsændring og den anden ikke gør det, så ændre dynamikken i forholdet sig rigtigt meget.

Sandt! Lad ovenstående være en påmindelse til alle i et forhold, hvor partneren laver en livsstilsændring. Hvis du vælger ikke at følge din partner i denne livsstilsændring, er det med dit forhold som indsats.

Hvis partneren begynder at dyrke motion og skifter den usunde kost ud med bedre vaner, og du fastholder din inaktivitet og dit forbrug af slik, kager og junk, ja så kommer dit forhold på en alvorlig prøve.

Gør som du vil, men luk ikke øjnene for de farer der lurer i horisonten.

Det mest kontraproduktive, du kan gøre, er konstant at forsøge at motivere. Motivationen til en livsstilsændring skal komme “indefra”. Ydre motivation kan virke totalt modsat, hvis man ikke selv har indstillet sig på at ændre noget, konstant bliver “banket i hovedet” med formaninger om sund kost og træning. Vær i stedet nysgerrig på din kærestes selvopfattelse. Det skal ikke være konfronterende eller noget - men “udforsk” hendes væremåde. Virker hun glad for sit liv og udseende?

Måske skal du også være lidt nysgerrig på dig selv! Hvorfor reagerer du så voldsomt på, hvordan din kæreste prioriterer? Hvis du virkelig er vild med hendes personlighed, kan udseendet umuligt være så stort et problem for dig. Måske bunder det i nogle usikkerheder/frustrationer, du har omkring dig selv....

I bliver nødt til at have en snak om det.

Du har fundet den metode der virker for dig, men af den en eller anden grund virker det ikke for hende.

Måske har hun brug for at finde en sport hun elsker?
Måske kan hun lide at danse?
Måske bliver hun motiveret af det sociale sammenhold i en bokseklub?

Jeg ved det ikke, men det at hun ser dig blive bedre uden hun selv flytter sig kan ramme en masse usikkerheder i hende, og så kompenserer man med følelsesmæssig spisning

Så, hun har brug for venlig hjælp til at finde hendes passion.

F.eks elsker jeg crossfit, vægte og kampsport, mens min hustru er vild med dans og holdsport.

For hvis først man har en fysisk aktivitet der gør en glad, så handler det mindre om skyld og skam og mere om at have det sjovt og blive bedre til ens sport.

Først og fremmest: Godt gået, og fedt at du har forbedret din livskvalitet.

Det er som udgangspunkt svært at "hjælpe" en, der ikke vil hjælpes. Hvis hun ikke ser det som et problem, men kun ser et problem i at DU ser det som et problem, så bliver det en træls omgang.

Fra klinisk praksis ved man, at der er et forhold der skal kvalificere sig, for at man kan hjælpe et menneske. Det er at personen er bevidst om, at der er et problem, OG at personen er motiveret til at løse problemet.

Dette er ikke tilstede ifølge din beskrivelse. Du skal derfor starte ud med det mentale aspekt, før du overhovedet nævner nogen detaljer om kost og træning. Du skal forstå hendes situation og hvad det underliggende problem er, og så skal du støtte hende. Ellers kommer hun til at opfatte din hjælp som et angreb. Hun skal ikke træne for din skyld, men for hendes egen skyld.