Jer der kender Reddit er måske stødt på begrebet "Nofap" og den sektlignende tilstand, der er omkring det. Det ligger lidt i navnet, hvad det drejer sig om, men for at alle er med på, hvad der snakkes om, så handler "Nofap" om at holde sig fra PMO (Porn, Masturbation and Orgasm). Folkene der praktiserer denne form for afholdenhed hævder, at man bliver et "supermenneske" af det. Først tænkte jeg: "Hold kæft noget værre pis", men efter at have læst et studie omkring et stort testosteron peak efter en uge uden udløsning, besluttede jeg mig for at prøve det af. Jeg må ærligt sige, at i den første uge mærkede jeg ikke den store forskel. Jeg besluttede mig dog for at fortsætte. Efter to uger oplevede jeg, hvordan mit liv på alle måder begyndte at ændre sig positivt. Jeg fik mere drive i dagligdagen især til træning og mine studier. Derudover begyndte det at fungere langt bedre med piger. Måske fornemmer de, at jeg er på vej mod et blive et bedre menneske? Måske er det bare fordi mine standarder er faldet? I don't know. Bedre går det i hvert fald - det er sikkert!
Hele "Nofap"-sekten er dog plaget af meget broscience. Jeg vender derfor hovedet herind på sitet, da jeg ved der er rigtig mange mennesker med solid forståelse for den menneskelige fysiologi. Noget af det, der bekymrer mig omkring "Nofap" er, at man altid er blevet tudet ørene fulde med, at det er mega sundt at "tage en spiller" og mega usundt at lade vær. Hvor meget substans er der i det, og hvor slemme følger kan der egentlig opstå ved ikke at gøre det? Håber meget at kunne få et ikke-broscience svar af nogle af de kloge hoveder herinde.
God lørdag!







Men ellers en potentiel interessant tråd. Jeg har længe selv gået med tanken om at afvikle '40 day challenge' (

